Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede ved 10-tiden og stod op til en meget tryggende varme. De to piger, som boede i huset stod klar med morgenmad - så fint. Efter morgenmaden blev jeg rigtig skidt og måtte ud for at kaste op. Jeg tror selv, der skyldes varmen, nye omgivelser og alle de nye indtryk - alt er så anderledes fra Danmark! Vi gik en tur med tøserne i området og de viste os blandet andet skolen, som ligger lige overfor huset. Det er sådan set "bare" en betonbygning uden vinduer eller døre. I hvert klasselokale er der en tavle og borde/bænke, som vi havde i Danmark for 50 år siden. Foran skolen er der en stor grusplads, som er deres skolegård.
Efter rundvisningen på skolen gik vi tilbage til huset og mødte F og V, som var kommet tilbage fra byen. Der gik ikke længe, inden V fór ud af huset, fordi der var brand. De havde sat ild til mangotræerne. Når træerne var brændt ned, kunne det nye græs vokse op til deres kvæg. Egoistisk tænkt! Én af pigerne løb hen til naboen, for at hente hjælp. Cecilie, Franklyn og jeg sad inde i stuen, og kunne intet gøre, fordi det var for farligt at prøve og stoppe branden. Cecilie kunne se, at ilden kom tættere og tættere på huset, men F tog det meget stille og roligt, for som hun fortalte, så skete dette tit, når de var væk fra huset i længere tid. De, som tændte ilden, ventede bare på, at F og V skulle køre. De må jo ikke have vidst, at vi var derinde med pigerne. Tidligere på dagen havde der været en præst fra lokalområdet, som havde velsignet hele jorden med helligt vand. Det er åbenbart noget, som de gør én gang om året. Men den velsignelse hjalp sgu ikke ret meget ;-) ..
F og V havde tidligere været inde for at skrive under på nogle papirer, så de kunne låne penge til at bygge et nyt toilet til skolen. Da der var ro på det hele, branden var stoppet og de fleste mangotræet var reddet, ville Cecilie og jeg gerne få ordnet internetforbindelsen samt købe simkort til vores telefoner, så F sendte os med en taxa ind til Dodowa, som er en lille by tæt på Ayikuma, hvor én af hendes gode venner styrede en computerbutik. Han var så hjælpsom og fik det hele til at fungere! Derefter tog vi hjem til F og V igen J Vi var hjemme ved 17.30 tiden, og kl. 18 var der helt mørkt.
Selve F og V's hus er okay. Der er et lille køkken, en stor stue med spisebord, sofaer, tv og et lille alter med et billede af Jesus, et kors og andre katolske symboler. Herudover er der to fine badeværelser, hvor der er brusebad og karbad i det ene. De har til sammen tre soveværelser. Vi bor på det ene, pigerne deler det andet, og så er der F og V's værelse. D. 1/2 kommer der tre danske pædagoger, som skal have vores værelse. Vi skal så have pigernes, som tager hjem til deres forældre i de tre uger, hvor de arbejder på skolen.
Inden aftensmaden bad vi bordbøn. Den første gang vidste jeg sgu ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Først sad jeg med albuerne på bordet, så røg de ned, så flettede jeg mine fingre under bordet, kiggede på Cecilie, for at se hvad hun gjorde, og så sidst røg begge hænder bare under bordet og jeg kiggede ned i bordet. Skide godt Anne ;-) Franklyn gjorde meget ud af at lave rigtig danskmad den første aften, så vi fik kylling, kartofler og brun sovs, hvilket var rigtig skønt, da min mave ikke var helt i orden endnu.
- comments