Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 9 var det op og i gang. C og jeg lavede lidt æg på panden og åbnede en dåse tun, som vi fik blandet sammen til morgenmad (man skal være lidt kreativ engang i mellem ;-). Kl. 10.30 tog vi fra huset og ind til Medina, som jeg efterfølgende har fundet ud af, hedder MAdina. Mindre detalje.. Da vi kom derind fik vi hævet penge. Vi er altid forsigtige med at hæve penge, da man aldrig kan vide, om de holder øje med én og efterfølgende stjæler kontanterne. Tæt på hæveautomaten ligger der en restaurant ved navn "Peter Pan". Her kan man få de bedste jordbærsmoothies, så vi måtte selvfølgelig der forbi, inden vi tog en bus videre til Accra. I Accra ligger der et stort marked, som hedder "Art center". Louise og Camilla (de to danskere, som vi mødte på Big Millys), havde fortalt os, at det var et super godt marked med mange fine ting til næsten ingen penge. Da vi ankom til markedet var det et rent helvede. Folk råbte af os, og igen tog de fat i vores arme, for at få os ind i deres butik. Til sidst blev det bare for meget for mig, så jeg bad dem om at stoppe med at røre ved mig. Nummer 2 bod/butik vi kiggede ved, blev vi lige pludselig overrasket, for dér stod TD (én af gutterne, som vi drak med på Big Milllys). Han havde godt nok fortalt os, at han solgte trommer, men hvor i Ghana, vidste vi ikke. Det var virkelig dejligt at have ham med rundt på markedet, for det betød, at han både vidste hvad de rigtige priser var, samt at folk automatisk blev lidt mindre pågående. C og jeg fik købt en masse; kjoler, smykker, læder takser, spil lavet i træ, et kort over Ghana, håndlavet trommer, t-shirts med Bob Marley, CD'er med Bob Marley (jeg er blevet helt tosset med det musik. Så når jeg kommer hjem, hedder det dreadlocks, reggae musik og grøn/rød/gul farvet tøj ;-). På markedet fandt vi endelig to vifter. Vi har ledt over alt efter dem, men de har ikke været til at finde nogen steder. Vi fandt nogen virkelig fede nogen, som var lavet af plastikposer. Jep, de er ret seje. Så seje, at flere spurgte os, om hvor vi havde købt dem henne. Efter at have travet rundt på markedet i tre timer, var vi godt trætte. Vi fandt en lokal restaurant og bestilte kylling, ris og salat. På markedet var der ingen rigtige toiletter. I stedet var det, som de kalder for et "washroom". Det er bare en lukket bås med et klinkegulv og en lille rist. De fleste steder, hvor disse toiletter har været, har jeg kunnet holde mig, men denne gang, var jeg simpelthen nødt til at tisse. Så jeg fik trænet mine benmuskler og prøvede det bedste jeg kunne, for ikke at ramme det klamme gulv med numsen. Ej, hvor er det altså bare primitivt nogle gange. Men jeg fik det overstået, og håndspritten blev derefter min gode ven! Vi tog en taxa fra markedet til Accra Mall, hvor vi havde lovet F at købe ind. Det var et stort center, hvor der lå forskellige butikker, samt et stort indkøbscenter. Vi fik handlet det hele ind, og fandt derefter en taxa og fik pakket bilen med både trommer, tøj og madvarer. Da vi kørte hjemad, snakkede C og jeg om, at vi ikke magtede at skulle skifte til bus og derefter til taxa igen, så vi hørte hvor meget taxachaufføren skulle have for at køre hele vejen hjem (ca. halv anden times kørsel). Han skulle have 125 kr., så det takkede vi ja til. Omkring kl. 19.30 var vi hjemme. Jeg havde tidligere skrevet til F, at de bare skulle spise uden os, da vi nok kom sent hjem. Hun stod klar med maden, da vi kom hjem. Vi fik en afrikanskret, som hedder "red-red". Det er stegte bananer og så bønner i en krydret sovs. Det smagte meget godt. Efterfølgende pakkede vi ud og hoppede i seng. Det har været en lang dag, og i morgen skal vi op kl. 7, for at observere undervisningen kl. 8.30. Det bliver SÅ spændende!
- comments