Profile
Blog
Photos
Videos
Noget man hurtigt lærer om på Filippinerne, er det der hedder Fili-time. Kommer man som mig fra Danmark, er det ligeså hurtigt en udfordring for tålmodigheden, men ligeså hurtigt også en side af sig selv man udvikler. I Danmark ved i godt alle sammen, at tingene går hurtigt, og helst også skal gå hurtigt. Vi gider ikke stå for længe i køen i supermarkedet, vi hader at vente på bussen, og DSB aflysninger er det værste i verden. Vi har pokkers travlt hele tiden, og venter vi for længe på maden på restauranten spiser vi der aldrig igen. Fili-time dækker over, som navnet siger i sig selv, Filippinernes tid. Det er en tid der udfordre tålmodigheden, og en tid der nogle gange er så lang at man kunne have sovet til middag 4 gange. Er vi f.eks. på restaurant, eller skal vi bare ud og have en drink, kan vi godt vente en halv time på servering, og det er ikke sikkert det kommer samtidig - det kommer når det er færdigt(!), drinksene bliver sommetider glemt, og bagefter kan vi også sagtens vente en halv time på regningen OG på byttepenge. Til gengæld er deres alkohol drinks dejlig stærke :D Er vi ude og handle står vi gerne et par halve timer i køen - til gengæld pakker de så også ens varer i poser for en, og dét er dejligt! Aftaler med folk er aldrig helt på tidspunktet, der kan sagtens være timer imellem, men de kommer og det er trodsalt det vigtigste J
Vi venter meget hernede, og tingene GÅR langsomt. Men sådan er det, og selvom jeg er et meget utålmodigt menneske, så føles det egentlig helt okay at blive sat lidt ned i tempo, og jeg er sikker på at det for mig i hvert fald, også er sundt at få lidt tålmodighed ind i livet. Lære at have tid til at stoppe op, have tid til at snakke med folk på gaden - Det vil de SÅ gerne, og hvor er det dog bare fantastisk. Tid til, og om hinanden har de helt styr på, og lige præcis det ved jeg ikke hvordan jeg i Danmark skal undvære.
Filippinere er meget stolte og meget hjælpsomme mennesker. De er ikke meget for at tabe ansigt, og de siger stort set aldrig nej. Det kan nogle gange være et problem, og især hvis man skal finde vej. Spørger du en Filippiner om de ved hvor noget ligger henne, siger de hellere noget forkert end at sige nej - SPØRG ALTID MERE END EN HVIS DU IKKE ER SIKKER PÅ HVOR DU SKAL HEN! På Filippinerne møder du ikke et bevidst ondt menneske. Du møder ikke mennesker med fordomme, og du møder ikke mennesker der kigger skævt på dig. Du møder mennesker der hellere end gerne invitere dig ind - om de så bor i (bogstavelig talt) en papkasse. Du møder mennesker der smiler og hilser til dig overalt, du møder mennesker der interessere sig for dig, og utrolig gerne vil snakke med dig - og gøre dig glad, eller give dig en god dag - og give dig uden selv at have. Når man kommer fra Danmark og er vant til at være meget isoleret i sin egen verden og med sine egne omgivelser, er det i det første stykke tid nogle "grænser" der skal overskrides, og man lige ud af sin ellers så egoistiske, og "pas din egen tallerken" boble - Men derefter er det HELT fantastisk!
Der er mange ting hernede man skal vende sig til, og udover gaderne, fattigdommen, menneskenes forskellige levevilkår, og udover at vende sig til at kigge NED i toilettet inden man tisser, for ikke at tisse på en kakerlak, skal VI i den grad vende os til, at blive vinket til overalt på gaden, at nogle råber: "hey beautiful" eller "I love you", at nogle bliver generte, og især skal vi vende os til at blive tilkaldt mam. At ekspedienter efter vi har handlet siger: "thank you mam, come again mam". At de overalt siger "hallo mam", eller "sorry mam" hvis de skal sige eller servere noget til os - Overalt er vi mam's, uanset hvor vi går hen, hvad vi skal eller hvad gør, og de siger generelt bare tak (salamat) HELE tiden! For dem er det helt normalt, og udelukkende kun for at vise dig respekt - Og selvom det selvfølgelig er en fantastisk gestus, og at vi kan diskutere om det bare burde være sådan, så bliver det i længden en smuuuuuule irriterende. Men ligesom Fili-time vender man sig hurtigt til det, og hvis det kun er det vi brokker os over, burde vi nok bare tie stille… J
De fleste Filippinere er katolikker, og uden at vide særlig meget om religionen, og uden selv at være særlig troende, vil jeg sige at der udadtil ikke er den store forskel på måden at leve på. Krav til påklædning er der ikke noget af, andet end når vi er på arbejde - Der skal bukserne gå ned under knæet, og skulderende samt brystet skal være dækket (hvis man er pige). Her er en del kirker, men måske bare fordi vi bor i en storby. Taxa chaufførerne køre alle sammen med korskæde i vinduet, og kører vi forbi en kirke rør han ved den, og gør derefter korsets tegn over brystet. - Taxa chaufførende er i øvrigt ikke rigtige chauffører, men derimod bare almindelige mennesker (de skal vidst have en taxa-certifikat, men stadig!!!) der lejer en taxa-bil i 24 timer, og så kører rundt og tjener lidt ekstra penge - hvilket også er grunden til at de færreste taxachauffører ved hvor vi nogen gange skal hen ….. De må desuden gerne køre fulde i bil hernede, der er ikke nogle færdselsregler, andet end at de skal overholde de få lyskryds der enkelte steder er, overholde no u-turn eller no left/right turn. Kan stadig være forarget over at vi kun har set 2 uheld hernede ….. Men tilbage til taxa chaufførende, så er det rigtig betryggende at vide at nogle af dem kører i 24 timer uden pause, måske tager de et stof der hedder sharpoo (staves), som holder dem vågne og som SELVFØLGELIG også gør dem ret skøre i bolden, og at de gerne må køre alkohol påvirkede. Der er ikke noget at sige til vi nogle gange tror vi skal dø …. Desuden ligger de tit "an" på en, jeg er både blevet spurgt af nogle om de måtte få mit nummer, og af andre om jeg vil være deres kæreste - heldigvis er det til at tage på med et smil, og de forstår godt et nej J
Snart 3 uger hernede og jeg er allerede i tvivl om, hvordan jeg nogensinde igen skal falde til i Danmark. Når man nogle gange får muligheden for at vende ryggen til fattigdommen, så er landet helt ubeskriveligt fantastisk. Der er så meget at opleve hernede, og vi prøver virkelig at tage det til os, og gribe de chancer der er. Vi har skrevet en liste over ting vi gerne vil opleve hernede, og I kan godt glæde jer! Jeg elsker at være her, og jeg nyder virkelig hverdag uanset hvad vi laver! Når vi i weekenderne nogle gange har været i byen, har det simpelthen været så enormt fedt! Vi mødte i starten nogle Filippinere på en bar, og siden har vi snakket og festet en del med dem - og når man går i byen hernede, så går man aldrig ædru hjem - De drikker simpelthen så meget tequila at det er helt forfærdeligt! På diskotekerne står der aldrig bare en, men gerne 5-6 Dj's, som også funger som speakere der render rundt blandt folk og skaber den vildeste stemning. Folk sidder ikke ned når de går i byen, de står på dansegulvet. Der er hver fredag, på vores "stamsted" dansekonkurrence, hvor rigtig dygtige gadedanserne kommer og giver det vildeste show - og det er SÅ fedt! På en kedelig lørdag disker de op med forskellige små konkurrencer hvor vi b.la. har oplevet, at man kunne vinde en flaske sprut og 1.000 pesos (130kr). Hele stemningen er fantastisk og alle fester med alle.
Jeg er i den grad faldet for Filippinerne, med alt dets forfærdelighed og alt dets fantastiskhed. Filippinerne danner ikke bare rammen om min halv årig praktik, det daner rammen for et nyt liv, et nyt kapitel og det ER rammen for at jeg som menneske udvikles, styrkes og rammen for, at jeg får sat mit eget livssyn i perspektiv. Det her er ikke bare en praktik, det er en helt unik rejse der vil ændre ikke bare mig som menneske men hele mit liv. Jeg er blevet klar over, at man på egne vinger i et andet land ret hurtigt lærer at klare sig selv, og man oplever en selvstændighed man måske havde i forvejen, vokse helt ekstremt. Man lærer at man kan meget mere på egen hånd end man måske troede, og meget mere end man måske nogensinde har turdet. Jeg er faldet for Filippinerne, og selvom maden rigtig mange steder er røvsyg, er jeg slet ikke i tvivl om at jeg på et tidspunkt vil vende tilbage.
- comments