Profile
Blog
Photos
Videos
Vi i Filipino street kids (FSK) venter i øjeblikket på at få vores godkendelse, til at starte op på gaden som selvstændig organisation, og gadearbejdere. Derfor har vores organisations stifter sørget for, at få nogle aftaler med b.la Community Scout Youth and Guidance Center og SOS Childrens Village, hvor vi i FSK kan være, og være med til at hjælpe disse børn, samt skabe nogle kontakter og nogle relationer, til både folk der kan hjælpe os i gang med vores organisation, men også til børn der har brug for den her hjælp. Centrene er steder hvor børn, der enten har mistet deres forældre, eller børn vis forældre ikke har ressourcer nok til at tage sig af dem, bor. Centrene er lavet for, at give børnene mulighed for at få den barndom, som de fleste gadebørn hernede kun kan drømme om - De får b.la hjælp til at gå i skole, hjælp til lektier, hjælp til at komme ud af kriminalitet, et sted at bo, væk fra gaden, basal omsorg som alle børn har brug for, og noget så simpelt som mad og vand.
Det lyder alt sammen så godt og fint, og det er det sikkert også … For børnene der aldrig har set andet, og sikkert også for de Filippinere der arbejder på centrene. Jeg har set andet. Eller måske skulle jeg sige, jeg har aldrig set noget lignende. Jeg har aldrig tænkt at et Filippinsk børnehjem ville kunne måle sig med et Dansk børnehjem, men jeg havde til gengæld tænkt, at når det var der, så måtte det der var, være i (top) orden - på trods f fattigdommen, og på trods af de dårligdomme de VIRKELIG lever under!
(Det er på ingen måde for at tale dårligt om børnehjemmet, for det er fantastisk at der er et, og det er et fantastisk stykke arbejde nogle mennesker virkelig prøver at gøre for de her børn! Det er samfundet - Det er samfundet!)
Vi har hørt så meget - vi har hørt både godt og dårligt, og som de fleste andre sikkert også ville gøre, har vi dannet os en forestilling. GLEM DET! Jeg kan ikke forklare dig der sidder og læser om, hvordan det her børnehjem ser ud, eller hvordan det fungere - med det de har. Jeg kan ikke fjerne din forestilling, og egentlig vil jeg heller ikke prøve, og så alligevel ….
Vi havde aftalt at mødes med Kristoffer (organisations stifter), at mødes 08.30 på Mango Square, så vi sammen kunne tage ud på Community Scout Center for at se stedet, og mødes med William som er leder derude. Da vi i sidste uge var på bar mødte vi nogle Filippinere, og som tiden gik og alkohollen gled ned, kom vi i snak med dem. De spurgte ind til hvad vi lavede i Cebu, og da vi fortalte at vi var social workere og skulle arbejde med Street kids i Colon, gik de straks i gang med at prædike om faren ved det. Folk bliver slået. Folk bliver stukket, bestjålet og skudt. I skal ikke gå i kvarteret efter klokken 19.00, og aldrig gå alene. I skal ikke have smykker på, i skal passe på jeres værdier - lad være med at tage jeres iPhone eller penge frem etc. Okay, det er alvor det her …..
I morges da vi gik fra lejligheden, og ned til vores elskede vagt Michael der ringer efter en taxa til os, mødte vi, i ventetiden, en af vores naboer der spurgte ind til hvor vi skulle hen, og da vi sagde Colon og Street kids kom også en prædiken fra hende - Take care! De skyder, og de kan finde på at omringe jer, overfalde jer og stjæle fra jer. Tak nabo, du gjorde lige vores første arbejdsdag meget bedre. Det var ikke med helt ro i maven vi tog afsted, og heller ikke med helt ro vi gik ind igennem porten til børnehjemmet.
Vi skriver vores navn, tidspunkt vi kommer, tidspunkt vi går hjem og vores underskrift. (Ligesom børnene skal gøre hvis de vil ud fra børnehjemmet - Jep, de er der, de går ikke bare en tur. Det er simpelthen for farligt, og selvom jeg også tænkte fængsel, så er det 100% for deres sikkerhed!) En masse børn kommer løbende imod Kristoffer for at hoppe op og kramme ham, og helt ærligt … De ser skuda ikke farlige ud. Nogle af drengene (dette børnehjem er kun for drenge, de yngste er 8, og den ældste er 27) kommer hen til os og spørger hvad vi hedder, og præsentere dem selv - Vi lærer aldrig de navne ;-)
Mødet med William var en gennemgang af vores formål på stedet eftersom vi kommer til at skulle op starte egen organisation ved siden af), deres regler, stedet som børnehjem og hjem, og ellers bare en velkommen til - ikke noget yderligere, hverken mere eller mindre.
Da vi forlader kontoret - og vores tasker, kender Kristoffer heldigvis både nogle af børnene og også stedet, så sammen med ham, og en lille flok drenge får vi en rundvisning.
Jeg ville rigtig gerne fortælle jer en god historie, om et børnehjem ud over al forventning, men det kan jeg ikke …
Har du nogensinde set et forladt hus? Gået ind i et hus, hvor det hele har været beskidt og lugtende? Besøgt et hus med børn, men uden legetøj?
Det har vi, i dag… Vi har besøgt et hus der rummer ca. 50 børn. 50 børn, der udadtil virker glade, og i den grad er smilende, men som sikkert indeni skjuler ting, vi ikke engang kan forestille os. Vi har besøgt et børnehjem, der har 4, nu siger jeg store, men til 50 børn virkelig små, værelser fyldt op med enten senge, eller madrasser på gulvet. Og det, det er det. Ingen gardiner, intet legetøj, måske lige et par bøger, en flad fodbold, lidt spil og ellers bare en masse skrald. Et ildelugtene køkken, med umiddelbart intet i. Drenge i enten ikke rigtig noget, eller også for stort tøj. Det er helt sikkert svært at forestille sig, og i virkelighed er det måske også det bedste. For mig er det svært at skrive om, netop fordi der vitterligt ikke er noget. Energien og ambitionerne i det, er der helt sikkert, ressourcer er der bare ikke - og dét er et problem. Sikkert ikke for børnene, de kender kun til værre, men for mig. At opleve et sted i verden der er så primitivt, og så umenneskeligt - præsenteret for børn. Kan i huske dengang man var på lejrtur? Boede i et lille spejderhus, med bad og toilet i baggården? Sådan er det for de børn hverdag. De vasker tøj og går i bad i en lille baggård - og ja, det lyder da sikkert fint nok, MEN DET ER DET BARE IKKE!
Vigtigheden, lugtende, indtrykkene, følelser og alle de små blikke kan jeg ikke skrive ned - Det er der ingen der kan. Og af den grund ville jeg i virkeligheden, som så mange gange før, måske hellere læse om det, for så behøvede jeg ikke tage stilling det.
Jeg ved jeg har et stærkt team i ryggen, og jeg ved, at jeg sammen med dem kan være med til at løfte nogle skæbner der virkelig (jeg kan ikke understrege det nok) har behov for det.
Derfor satte pigerne og jeg os sammen med Kristoffer, efter besøget på børnehjemmet, for at brainstorme nogle af de ideer vi har til, hvad vi vil hjælpe børnene, både på børnehjemmet men også i vores egen organisation, med. Hvad er vigtigt for os - og som ultimatum, hvad er vigtigt for børnene. Hvad er vores tanker om alt det her, og hvordan kan vi bedst muligt højne livskvaliteten for børnene, både fysik og psykisk. Hvilke aktiviteter har vi mulighed for at lave med børnene, ud fra de ressourcer vi har til rådighed og hvordan vil vi få det til, ikke bare i sidste ende, men i hele perioden at lykkedes.
For at I kan følge med i vores tanker, både omkring børnehjemmet og vores nye organisation FSK, vedlægger jeg i dags brainstorming, og hvis du mener du har nogle gode ideer, eller forslag til, hvad der kunne være godt for disse børn, så send mig gerne en besked - Vi har brug for al den hjælp vi kan få, og det har børnene bestemt også!
Vi er langt fra færdige, men vi er tættere på end i går.
Brainstorming FSK
- Forbedre livskvaliteten for gadebørn.
- Give dem muligheden for at være "børn" - og få lavet nogle aktiviteter med disse børn, som gør at de får nogle gode oplevelser, som de har brug for i deres barndom.
- Give børnene noget medbestemmelse - Give dem muligheden for ret til selvhjælp, på den måde at de kan bestemme over sig selv.
- Give dem nogle succesoplevelser via leg, forskellige aktiviteter, udfolde børnenes kreativitet.
- Skabe den gode relation - anderkendelse, styrke børnenes selvværd og selvtillid.
- Vigtigt at holde den proffessionelle afstand til børene - "Vi er der ikke for evigt".
- Det er os som er de proffessionelle - gensidig respekt for hinanden.
- Det er vigtigt at vi får lavet en strukturet hverdag. At vi er der på samme tidspunkt hver dag, så børnene ved hvornår det er vi kommer, og vi får struktureret det, så de ved hvad der kommer til at foregå, og hvorfor vi er der, og hvorfor vi laver de ting med dem som vi gør.
- Vigtigt at der er et stærkt tillidsbånd Barn pædagog imellem. Disse børn er blevet svigtet mange gange i deres liv, så det er vigtigt at børnene kan mærke en form for tillid, som de ikke har været vant til.
- Møde børnene på det niveau de nu en gang er på. Vi skal tage os tid til det enkelte individ - Og samtidig have en forståelse for, at børnene er forskellige og kommer fra forskellige baggrunde.
- Samarbejde med de forskellige familier, som har disse gadebørn, og støtte dem i deres liv på gaden. Vi vil være der for de forskellige familier - De skal altd have mulighed for at kunne komme til os, med deres problemer i forhold til børnene.
- "Feeding Programmes": Vi vil hjælpe ekstrem fattige familier, med at dele mad og drikkevarer ud. Med dette formål gør vi opmærksom på os selv, med hovedformål, at hjælpe en masse fattige familier.
- Styrke og stimulere børnenes forskellige sanser, via forskellige aktiviteter.
- Vi vil bl.a. arbejde efter Maslows behovspyramide, hvor det er de 3 første niveauer vi vil arbejde med, alt efter hvilke børn vi arbejder med nemlig: "De fysiske behov", "sikkerhedsmæssige behov" og "kærlighed/tilknytnings behovet".
Projekter vi vil lave med FSK:
- Fingermaling og "graffiti" på en væg.
- Lave forskellige produkter ud af "skrald".
- Drama øvelser - Stimulation.
- Snobrød over bål + Skumfiduser - Vi vil lave vores egne snobrødspinde.
- STOMP - Vi vil lave vores egne instrumenter.
- Boldspil - UNO - Kalaha -Vendespil - Twister.
- Stafetløb - Forhindringsbane - Skattejagt.
- Vi vil lave vores eget cirkus med børnene og evt. Invitere udefrakommende ind på centret, og lave nogle optrædener.
- Gibs - Til ansigtsmasker og hænder.
Udarbejdet af: Julie, Kristina, Mette & Kristoffer.
- comments
Maria Det lyder forfærdeligt. Altså forholdene. Men det er fantastisk at I er der. Og det er fantastisk at I har en plan. Jeg tror totalt på det der.
Heidi Fandme godt i er der og er med til at gøre en forskel, håber det er noget de husker igennem deres liv :-) I kunne evt lade børnene forsøge at sælge deg de ting laver ud af skrald og se om det giver noget - nogen - vil - købe - noget - jeg - har - lavet :-)
Heidi Det kunne øge deres selvtillid helt vildt ;-)
Mette Den tanker har vi tænkt Heidi! Problemet er, at de mennesker der bor hernede, og især i det område hvor centeret ligger, bor på gaden og er så fattige, at det aldrig ville være muligt at kunne sælge dem noget - hvilket vel egentlig også er forståeligt ..... :-)
Anita Hej. Jeg faldt lige over jeres blog her og derfor vil jeg høre: Jeg er i praktik som socialrådgiver på Mindoro hos Stairways og skal bl.a til Manila og besøe gadebørnene. Min tanke er også at besøge Cebu med samme formål og vil høre om jeg må få kontakt med stifteren Kristoffer? Det lyder som et virkelig spændende sted at besøge. Mvh Anita:)