Profile
Blog
Photos
Videos
Den rare inder, som er ejer af motellet vi slog lejer på, valgte i løbet af natten, at sluse alt det varme luft ud af værelset. Vores teori går på at denne varme bliver brugt til at koge mandens ris, men i dagens tilfælde måtte det så blive brune ris, da den italienske dressing skabte lidt luft i systemet. Vi hamre morgenmaden i røret, og påbegynder en større sammenpakningsopgave. Vi efterlader en del skrald til Hr. Bombay Duck, eftersom Fotografen i en rus af overskud, valgte at rydde affald ud af bilen. Ydermere lader vi en masse plastikposer ligge, som har udtjent deres mission med at holde styr på vores snavsetøj, og med Doktor Bombays kreative evner, kan han uden tvivl strikke en fin kjole til sin kone af dem.
Dagens rute går på Highway 1 helt ude ved kysten. Distancen vi vælger er ikke mere end 160km. lang, men den tager godt 3 timer at tilbagelægge, da vejen som sagt er placeret helt ude ved kanten. Dermed kan man opleve på sin højre hånd, at der er stejle klippe vægge, og i kontrast er det brusende Stillehav repræsenteret på venstre side. Efter kort tids debat, når vi frem til enighed om at den dansker der har navngivet Stillehavet, har været både døv og blind. Det store hav levere i utrættelige mængder bølger ind mod kysten, som ved kontakten skaber øredøvende brag og kæmpe brus. Et sted på ruten vælger vi at påtage klatrehandskerne, og begive os ned af den stejle skrænt for at komme helt tæt på der hvor bølgerne slår ind. Efter Bubber og BS er nået forholdsvis sikkert ned (Navigatøren udøvede det man indenfor klatresporten kalder et kontrolleret skred) kan vi på sikker afstand betragte vandmassernes evige sammenstød mod klipperne.
På vores tur op ad Highway 1 støder vi på en der ikke har kunnet lave et kontrolleret skred. Vi kommer rundt om et skarpt hjørne, og med et står der en politibetjent og stopper os. Straks breder der sig en form for panikstemning i kabinen, da vi er sikre på at der er razzia efter canadiskindsmuglet øl. Vi bliver dog hurtigt vinket forbi, og længere henne holder yderligere 2 politibiler, og ved siden af dem agere en gul presenning ligpose, for en cyklerytter der måtte betale den højeste pris for sin sport. Staklen er højst sandsynligt kommet med for høj fart rundt i svinget, og er så enten røget ud over klippen eller har ramt en bil. En sådan oplevelse skal man lige ryste af sig inden man fortsætter, men dette lykkedes for os og vi kan igen fokusere på udsigten.
Da det, som mange andre steder, er Påske i USA stiger motelpriserne automatisk, men det lykkedes os at finde et acceptabelt motel. Ydermere er det fredag, hvilket også er en typisk faktor for at presse prisen. For anden overnatning i træk støder vi på en indisk ejer. Denne gang en kvinde med en charmerende rødvinsplet i panden. Hun ruller høfligt på r'erne, og spørger oprigtigt interesseret hvad land vi kommer fra, da vi siger vi er fra Danmark(?) ja ja det er vel også fair nok, men når område betegnelsen Skandinavien ikke hjælper, så ser det sort ud. Vi bliver dog indlogeret, og hr. Johansen kreere sin berømte tunsalat af 4 dejlige dåser tun, midt i en by der er kendt for sit sardinfiskeri. Nok kan man være kulturel, men ligefrem sardiner! Der skal være grænser, og her trækker vi en streg i sandet bare for en gangs skyld.
I morgen drager vi mod Yosemite National Park og forventer at slå lejr i udkanten af den.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments