Onsdag d.3/6-09:

Efter en forfærdelig nat og oplevelse, som jeg ikke vil anbefale nogen at prøve, "slap vi endelig fri"! Fik morgenmad på skolen (for en gangs skyld en masse hvidt, sukkertoastbrød - det er man altså ved at være ret træt af..) og bagefter fandt Caroline og jeg en seng på "lærerværelset", hvor vi nærmest faldt om og fik sovet 1 1/2 time.

Jeg havde ønsket ugali til frokost (opkogt majsgrød), så Caroline og jeg satte os sammen med Regina, for at se, hvordan hun lavede det. Caroline prøvede endda den noget avancerede røreteknik (mens jeg var den, der tog billeder). Det smagte herligt, med brune bønner og varm kålsalat til - ved det lyder klamt, men det er altså virkelig godt!

Bagefter slappede vi af, læste lidt. Der er åbenbart ikke rigtig lagt noget program for os herude; selvom vi havde sagt ja til tilbuddet om at komme på en gåtur i bjergene med en masai, kom vi aldrig afsted, han dukkede alligevel ikke op..

Jeg snakkede i lang tid med Regina om hendes job og liv. Hun drømmer om at åbne sin egen skole i den landsby hun kommer fra (hun er ikke selv masai), hvor de har meget dårlige uddannelsesvilkår og flere timers gang til skole. Hendes løn passer dog ikke så godt med hendes ambitioner - hun sagde, at hun tjener 60.000 tsh, ca.470 kr., om måneden, men skal eksempelvis bruge 1000 tsh hver dag på transport til skolen (ellers skal hun gå 3 timer hver vej). Hun bor hos en onkel, men får ingen mad der, spiser på skolen, og selvom hun er 27 år, vil onklen hele tiden vide hvor hun er, og hvad hun laver. Regina var meget rørt, da hun fortalte mig om sig selv, hun græd faktisk. Hun har fået at vide af Art In Tanzania, at hun ikke må fortælle voluntører hvad hun tjener, og hun var meget overrasket over at høre, at lederen af AIT, Kari, faktisk er ret så velhavende og bor i et meget stort hus.

Efter aftensmaden begyndte det igen at blive mørkt, heldigvis havde vi fået lov at sove med Regina på skolen. Hun ville sove på gulvet, og vi kunne så sove i hendes seng (som hun har fået af AIT, så hun ikke behøver at tage den lange tur i skole hver dag). Sengen kan ikke engang siges at være en 1 1/2 mands, den var nok bare en enkeltmands, så vi besluttede, at vi ville forsøge at ligge på række på tværs af sengen. Lå meget klemt og kunne ikke rigtigt vende os, men satte virkelig pris på, at vi så slap for bomaen!

Det værste var dog heller ikke sengen, men derimod musene! Jeps, man kunne se (og tydeligt høre) mindst 2 mus oppe i bjælkerne under taget - jeg kiggede slet ikke op, men alle de andre så dem tydeligt. Der var også afgnavne kasser og fyldt med muselort på gulvet. Som de fleste af jer nok ved, er jeg panisk angst for rotter og mus, så at sove i det rum, var ikke ligefrem noget behagelig oplevelse..!

Knus Line