Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d.22/5-09:
Var i perfekt tid i morges, var ved moedestedet kl.8.58, og saa kunne vi ellers saette os paa en stor sten og vente.. og vente.. og vente.. Pludselig, mens vi sidder og er ved at falde i soevn efter af have ventet paa Frida i knap 3 kvarter, hoerer vi en meget underlig lyd oppefra, som en masse gnister, ser op, og opdager, at lyden og gnisterne kommer fra elledningerne lige over vores hoveder! Som alle andre loeb vi vaek alt hvad vi kunne, og naaede heldigvis vaek inden ledningerne braendte helt over, roeg ned og svaevede rundt over jorden! Endnu en lidt skraemmende (faktisk naerdoed!) oplevelse i Tanzania, som vi da heldigvis slap fra i god behold!
Frida kom kl.10 og kommenterede ikke forsinkelsen med et eneste ord..! Vi tog en dala-dala til noget der hedder Usa River, hvor WEMA’s nye kontor skal flyttes hen. Hun sagde, at hun ingen penge havde, saa vi skulle altsaa betale for hende (det er godt nok kun 2,5 kr. Men alligevel.. Jeg synes altsaa hun gaar lidt over stregen med det der hele tiden) Det laa 25 km vaek, og da vi endelig ankom, skulle hun tisse. Vi gik hen til nogen hun kendte, hvor vi bare blev placeret inde i huset. Hun tog sig god tid til det hele som altid (hun drak vist ogsaa lige lidt te!), og da vi saa endelig efter naesten en halv time skulle afsted derfra, var Sabrinas sko vaek – dem havde den ene dame taget paa og gik rundt med, men hun afleverede dem da tilbage igen
Vi gik hen for at besoege en patient, der skulle have sin medicin – det foeltes som om vi gik i en evighed, Frida gaar simpelthen saa skraemmende langsomt! Vi proede at oege tempoet en smule ved at gaa om foran, men ligemeget hjalp det.
Damen og hendes familie var faktisk meget flinke, de brugte meget tid paa at grine af vores swahili
Derefter gik vi hen for at se stedet hvor WEMAs nye kontor skal ligge. Det viste sig saa, at Frida ikke havde helt tjek paa vejen derhen, saa vi gik lidt frem ad tilbage ad den samme vej, indtil en dame viste os vejen.. Det var aabenbart bare et tomt, laast hus vi skulle se paa, og ja, gennem vinduerne saa lokalet da meget fint ud..! (jeg ville paa paagaeldende tidspunkt hellere se et toilet, da jeg skulle tisse saa meget, at det gjorde ondt.) Herefter var vi noedt til at tage hjem, vi ville takket vaere hendes forsinkelse og gaatempo allerede komme alt for sent til middagsmaden. Hun begyndte saa at sige, at vi i gaar havde lovet hende at betale for hendes bus, hvilket slet ikke passer, og ingen af os gider beordres/tvinges til at betale for alt muligt – hun kunne da ogsaa uden problemer betale for sig selv.
Da vi endelig kom tilbage, 1 time og 45 min for sent, var der naesten ikke mere mad tilbage. Vi tog hvad der var, og saa gentog Sabrina og jeg ellers turen ind til byen – vi ville paa det internetsted , de andre 2 havde vaeret paa i gaar, hvor man kunne ligge billeder ind!
Grundet uforklarlige aarsager, har vi tilsyneladende ikke vaeret inde samme sted (paa trods af, at vi har staaet udenfor og peget derind), i hvert fald fik jeg ikke lagt et eneste billede ind, og kun skrevet 3 blogindlaeg, som jeg saa ikke kunne laegge ind! Dejligt, at have brugt 2 timer paa det...
Da vi kom tilbage krydsede vi fingre for, at der endelig var vand – siden sidste fredag aften har vaeret ordentlig i bad (dvs. Mere end det bad paa 3 sekunder) 1 eneste gang, tirsdag, aften, og jeg begynder at foele mig bare en smule klam.. Saa heldige skulle vi dog ikke vaere – herlig vandforsyning her i Arusha!
Efter aftensmaden havde vi taenkt os, at vi rigtigt skulle hygge os med film, men saa gik al stroemmen naturligvis, og vi kunne ikke lave saa meget andet end at gaa i seng..
Knusi
- comments