Onsdag d.27/5-09:

Skulle moedes med Frida paa hjoernet kl.9 i morges. Vi var der ca.8.50, kl.10.05 gav vi op.. Caroline ringede i stedet til Arnold, den afdoedes soen, som vi havde lovet at besoege. Han kom saa og hentede os, og viste os vej til hans hjem. Der var fyldt med mennesker, hele den store familie var samlet. Den afdoede havde 7 boern, 4 doetre og 3 soenner, Arnold, George (ham og hans hustru har vi hilst paa foer) og Fred, som vi fik hilst paa i dag. Ude foran huset stod et bord med et billede af den afdoede.

Foerst hilste vi paa maendende, broedre og onkler, der alle var udenfor, og bagefter viste Arnold os ind i etrum i huset, hvor alle kvinderne sad. Der laa madrasser paa gulvet, hvor alle kvinderne laa og sad med kangaer over sig. Vi hilste paa dem allesammen, og tog plads paa madrasserne hos dem. De fandt kangaer til os, som vi kunne tage over os, og saa var vi faktisk en del af de soergende kvinder. Stoerstedelen af dem var dog heldigvis i ret godt humoer, men som de ogsaa selv forklarede det, var de jo soestre og kusiner, der endelig gensaa hinanden, nogle efter aars adskillelse. Det viste sig, at den ene tante, Flora, var fra Dar es Salaam, og bor omkring 10 min. vaek fra vores hus i Bahari Beach. Flora var virkelig god til engelsk, og rigtig, rigtig venlig, og det var hende isaer Caroline og jeg, snakkede med, i al den tid vi var der. Hun fortalte en masse om sin familie, om hendes eget liv og saa lidtom hvordan begravelser i Tanzania plejer at foregaa alt efter hvor velhavende en familie vedkommende var fra.

Det var en rigtig god oplevelse at besoege familien; jeg tror Arnold var rigtig glad fordi vi kom og Flora sagde, at de alle var saa taknemmelige for, at vi kom og viste vores respekt og sorg - det gjorde os ikke bare til gode venner, men til en del af familien.

Efter middagsmaden i dag, fandt jeg ud af, at den ellers umiddelbart ubrugelig computer uden internet, vi har her i huset, har word, sa brugte flere timer paa at skrive blogindlaeg ind, gemme dem paa min mp3, og saa kan jeg forhaabentlig snart komme paa nettet og ligge dem ind.

Da min hoejre haand begyndte at opfoere sig maerkelig af at skrive, tog Sabrina og jeg ud for at loebe en tur. Da vi kom smaasvedige tilbage, var der selvfoelgelig for en gangs skyld ikke noget vand..! Utrolig laekkert bare at hoppe i det almindelige toej igen..

Om aftenen saa vi "Man on Fire" i stuen, det var rigtig hyggeligt..

Knus Line