Soendag d.24/5-09:

Har sovet helt igennem forfaerdeligt - vi er 2 i hver seng, der simpelthen er saa haard, at jeg har ondt overalt! Til gengaeld har vi faaet laekker morgenmad, pandekager og appelsiner J

Herefter var det ellers fasted paa den store travetur! Gik forest hen til huset hvor Steph og Clare bor, og fik derefter en hel kvaeg/gedeflok + hyrder med os. Vi skulle foelge dem og alle de mange dyr (koeer, geder, faar og hunde) i ca.3 km, hvorefter de skulle blive og grease. Tempoet var ikke saa forfaerdelig hurtigt, da der f.eks. pludselig slap en ko vaek, som vi skulle vente paa, og to hangeder hele tiden stoppede det hele, fordi de sloges..

Vi gik og gik indtil vi endelig kom til hvad der aabenbart var maalet, en stor stenklippe, som vi saa skulle bestige (det er svaert at forklare, men det var altsaa rimelig sindsygt, den var mega stejl og hoej!). Oppefra kunne vi tage billeder af den flotte udsigt over Lake Manyara.

Herefter gik vejen hjemad, nu i et ret hurtigt tempo, indtil vi stoppede for frokost. Da der kun er telefonnet hoejt oppe i bjergene, fik jeg pludselig en besked om, at den fantastiske plan om at komme 10 dage foer tilbage til Dar, kunne lade sig goere J Dejligt!

Da vi endelig, efter en lang tur kom tilbage til huset, skulle ham manden vi bor hos, laere os allesammen at lave armbaand og halskaeder med smaa perler. Det var ret hyggeligt, jeg holdt mig dog til det noget enkle design.. Det viste sig senere paa aftenen, at jeg skulle betale 2500 tsh for det latterligt grimme armbaand jeg havde lavet - jeg kunne have faaet 4 flotte armbaand paa markedet for same pris…

Kl.18.30 skulle der komme lokale dansere - de kom selvfoelgelig godt en time for sent, saa vi faktisk ikke rigtigt kunne koncentrere os, fordi vi naaede at blive saa sultne.. De dansede virkelig laenge - det var flot at se paa, men da de gik i gang med 4.dans med samme trin, var vi ligesom ved at have set nok.. Corneille, Steph, Clare, Caroline og jeg var modige - vi gik op og dansede med, det var virkelig sjovt..

Til sidst blev de endelige faerdige, og vi kunne faa mad - pasta, ris og sovs med kylling (som de lige slagtede mens vi var der..). Det var rigtig laekkert, men var naaet at blive saa sulten inden, at da jeg endelig fik noget mad, gik min mave over i en eller anden smertefuld krampetilstand..

Den sjove mand vi bor hos, spillede keyboard til aftensmaden, rimelig underholdende..

Knus fra Line