Profile
Blog
Photos
Videos
23.11: Coromandel.
Vi starter med at tage en tur i den opvarmede (38 grader) pool, nu da vi har muligheden. Der efter spiser vi en stor morgenmad, og så er vi ellers på vejen igen. Vi har en længere køretur foran os. Vi skal til Coromandel-halvøen og kører hele vejen op langs vestkysten. Det er meget smukt. Snoede veje med udsigt til det grønne hav. Og vejret er dejligt. Vi kører op til Coromandel by, hvor vi gør et lille holdt og spiser frokost. Vi planlægger en køretur med et lille tog, og det bliver en dejlig oplevelse. Togbanen er lavet af en mand, der er keramiker - og nok også lidt af en fantast. Han påbegyndte den lille bane en gang i firserne, egentlig fordi han havde brug for den til at transportere sit brænde hjem fra skoven. Men togbanen udviklede sig stille og roligt, dog stadig til eget brug. Keramikeren løb dog ind i finansielle problemer, og banken ville ikke hjælpe ham mere, for han havde allerede en del lån. Bankrådgiveren sagde til han: "Hør her, jeg ved, at du har bygget den her togbane op i skoven og op til den smukke udsigt. Hvorfor åbner du den ikke for offentligheden?" Og det gjorde keramikeren, og det bleven stor succes. Banen er blevet udvidet med årene, og det er en meget smuk tur. Men noget af det særlige ved den er, at keramikeren har fået en enestående mulighed for at udstille sin kunst. Den står at se langs de smalle skinner, og er ret spøjs. Øverst ved endestationen har manden så sent som i begyndelsen af det nye årtusind bygget en tårn-agtig bygning, som han skælmsk kalder "Eye-full-tower". Her er der storslået udsigt over skoven og bugten. Og togbanen er en økonomisk succes. Men nu er keramikeren som en vaske-ægte kunstner ligeglad med pengene. Han brænder angiveligt kun for to ting: Sin keramik og så naturen. Overskuddet bruger han til at plante de oprindelige træer, der for år tilbage blev fældet. Og langs banen kan man - ud over alle de keramiske kreationer - se og læse navnene på mange forskellige New Zealandske træer. Godt at der stadig findes fantaster!
Efterfølgende fortsatte vi vores køretur endnu et stykke vej. Vi slog lejr ved Whitanga på en campingplads med pool - dog en meget, meget lille en af slagsen, men den var åben for børn! Så der blev badet og grillet og spist aftensmad i det fri.
- comments
Nanette Seje unger paa billedet, hvor lyder det dejligt med en skaev eksistens