Profile
Blog
Photos
Videos
24. november: Coromandel.
I dag skal vi ikke køre meget mere end en halv time. Vi har besluttet at slå lejr et sted, der ligger lige ud til Hahai Bay, hvor der er skønt hvidt sand og grønt vand. På vejen slår vi et smut forbi Cooks Bay, stedet hvor kaptajn Cook for første gang lod det engelske flag gå til tops i New Zealand i november 1769.
Ankommet til Hahei får vi en camp-site med udsig over vandet. Dejligt. Ungerne skal selvfølgelig i vandet, der har en temperatur som vandet i Danmark om sommeren, så de er af sted, så snart de har fået en bid frokost. Klavs spiller håndbold og svømmer med ungerne, og jeg sidder og koger med en bog ("Min Kamp bd. 2 af Karl Ove Knausgård, som er fantastisk). Det er slet ikke så ringe endda, tør jeg vist roligt sige!
Om eftermiddagen tager vi ud til Cathedral Cove, som er særlig pga. af de majestætiske klippeformationer - deraf navnet. Det er en frisk gåtur i varieret terræn,og storslået er det. Området minder egentligt lidt om Krabi i Thailand med de høje klipper, der rager lodret op ud i vandet.
Tilbage fra vores til til Cathedral Cove skal vi i vandet. Pigerne og jeg løber en tur på stranden først, så vi er svedige, når vi skal kaste os i bølgerne. Åh, det er friskt og dejligt, vandet er skønt, klart og lækkert. Så er vi efter et bad klar til barbaque. Endnu en super dag er gået for de heldige kartofler.
- comments
jesper Ja, Coromandel...suk :-)