Profile
Blog
Photos
Videos
30. november: Wellington:
I dag skal dagens udnyttes fuldt ud, for vi skal nå at se Wellington, som er New Zealands hovedstad, inden vi skal sejle til sydøen om aftenen. Derfor beslutter vi, at vi vil køre tidligt om morgenen. Inden klokken er 4.30 er Klavs og jeg i gang, og inden kl. er 5 er vi på vej. Ungerne sover de første tre timer af vores kørsel, så vi har tilbagelagt langt størstedelen af distancen, inden de vågner. Som de politisk ukorrekt forældre vi åbenbart er, lader vi dem ligge i deres senge. Det er i grunden dejligt at stå så tidligt op og komme af sted. Skønt at sidde i bilen med kaffen i de nyindkøbte trucker-krus. Undervejs passerer vi gennem Dannevirke, som oprindeligt er en danskerby, men alt hvad vi ser, der kan minde os om de hjemlige himmelstrøg er en pap-viking hist og pist langs hovedvejen.
Wellington viser sig at være en dejlig by. Vi starter i det store nationalmuseum, Te Papa, som også er super godt til børn. Vi er alle enige om, at det er spændende, særlig den afdeling, der handler om jordskælv og vulkansk aktivitet er interessant, og ligger fint i forlængelse af det, vi har set i de områder med stor termisk aktivitet, vi har besøgt. Derefter går vi gennem byen og op til kabelbanen, som fører os op til botanisk have og ned igen. Derefter bevæger vi os hen over Civic Square, som er byens smukke centrale plads, og ned til havnen igen. Esther og jeg gør også en tur til forbi regeringsbygningen, som er en modernes rund sag, og parlamentsbygningen som mere traditionel og palæ-agtig. Desuden besøger vi St. Pauls Cathedral, som har en meget speciel altertavle: Et kæmpe stykke håndarbejde i patchwork angiveligt af Kristi himmelfart, men jeg synes nu mere, det ligner lysets engel. Vi ser også Old St. Pauls, som er en noget mindre hvidmalet trækirke, som minder om en norsk bjælkehytte indvendigt. Meget hyggeligt og med en meget overdådig juleudsmykning, som blot understreger den stue-agtige stemning.
Så er det tid til at komme med færgen, og det er en smuk tur, hvor den sidste tredjedel af turen glider gennem smult grønt vand, mens vi kan se det smukke land tæt på som at sejle i en smal fjord.
Ankommet til Picton finder vi den nærmest campingplads og går til ro.
- comments
Nanette Skoent billed af hele familien:)