Profile
Blog
Photos
Videos
27. november: Bløde som babynumser.
I dag skal vi i mudderbad. Vi tager ud til et sted, som hedder noget så imødekommende som "Hells gate". Når man kommer derud, forstår man bedre hvorfor. Det er et vulkansk område, der syder og bobler af termisk ildelugten aktivitet, og mange af mudderhullerne hedder da også noget, der på forskellig vis har relation til helvede: "Djævelens hals", "den kogende pool", "Sodoma og Gomorra", "svovlbadet", Djævelens bad", inferno". Man forstår godt, at de mennesker, der for mange år siden for første gang kom til stedet blev bange for, at de var kommet til Helvedes Port og navngav det således.
Efter en tur rundt i det boblende, ildelugtende, men også ganske fascinerende område, skal vi i mudderbad. Det er en meget speciel oplevelse. Mudderet er 38 grader varmt, så temperaturen fejler ikke noget, men det er en meget speciel oplevelse at træde ned i det plumrede mudder-vand og mærke det tykke mudder komme op mellem tæerne. Vi smører os ind og sidder der i pool og ser noget komiske ud. Bagefter er der svovlbad, og efter den behandling er vi bløde og lækre, men det vil være synd at sige, at vi lugter godt! Lugten kan kun et godt gammeldags bad med shampoo gøre noget ved.
Hjemkommet til vores campingplads i Rotorua beslutter vi at gå en tur op i byen. Byen er - som det vist er tilfældet for de fleste byer på New Zealand - bestemt ikke nogen perle. Der er ikke meget charme over bygningerne, der virker noget pap-agtige. Men shopping afhænger jo heldigvis ikke af bygningerne. Vi får købt noget af det, vi har manglet. Blandt andet en bølle-hat til Kristian - og også en magen til til Klavs, som han straks tager i brug.
- comments
Nanette I ser godt ud I graa:) Her stormer det i varmen, vi spiser bananis med lakridssmag og Morten er lige kommet hjem fra DK med Min Kamp 5, oev det var en fejl det er MIn Kamp 6 han skulle have med, ALTSAA! Vi havde en afloeser paa rengoeringen idag, en stor sort pige som vi inviterede til at spise frokost, hun ville vente ti hun var faerdig og der stod saa hjemmelavede hotdogs (bestilling fra Morten) og ventede paa hende og Morten, havde lige glemt at sige til hende at det ogsaa var til Morten saa hun tog sig lige 4 mega store hotdogs og lang i ansigtet var Morten da han kom hjem. Sender jer masser af kram
sophia bieber mmmmmmmmmm i ser lækre ud
sophia bieber mudder skulle være godt for kroppen har i lygget i det hihi lol