Profile
Blog
Photos
Videos
22.11:
De siger, at det dårlige vejr her oppe nordpå skal fortsætte mindst tre dage endnu. Egentlig ville vi have været helt op til nordspidsen, "Cape Reinga", men vi resonerer, at det ikke bliver nogen fornøjelse, og vi har hørt, at vejret er super fint syd for Auckland. Derfor beslutter vi at sætte kursen sydpå i retning af halvøen "Coromandel". Det bliver en lang køretur, og for at motivere ungerne til at holde ud uden for meget ballade, lover vi dem en campingplads med pool, og på kortet finder vi en såkaldt "family-camp" angiveligt med pool, legeplads og det hele nede ved Miranda lige ved Coromandel-halvøens rod.
Undervejs slår vi et smut forbi havnen i Auckland. Det er naturligvis Klavs, der skal have stof til drømme ved at se lidt på de fantastiske sejlbåde der. Og de er sandelig også fantastiske, bådene som ligger der i havnen. Og der er der er liv og caféer og "high-life". Men der er også myldretid ud af byen. Og ovenikøbet beslutter vi at tage den smukke rute langs kysten syd for Auckland i stedet for at tage den hurtige motorvej. Selvom det tager sin tid, er det alligevel en god beslutning. Vejen er smuk. Vi kører langs kysten og på snoede veje langs utallige fårefolde. Da vi nærmer os målet ser vi en smukt sted at kampere lige ud til vandet. Helt gratis og med den smukkeste udsigt. Men åhh, vi har jo lovet ungerne denne her familie-campingplads, så vi må køre forbi. Det var ikke sket, den gang vi var unge, uden børn og ny-forelskede. Så havde vi siddet der og set solen gå ned over havet og bjergene på halvøen overfor og.... Men nu er vi forældre, der holder, hvad de lover. Så et kvarter senere ruller vi ind på en campingplads, der angiveligt skulle være for familier, men ved nærmere eftersyn viser sig at være for "oldies" - og til den svimlende pris af 400 kr. pr. dag for en frimærkeplads til camperen.
Vi ankommer kl. 20.15, og da er poolen for længst lukket for børn. Nu er den kun for voksne. Børn må være i poolen fra kl. 7.30-9.30. Så her sidder jeg og ser i skrivende stund en mand på mine forældres alder stavre af sted på sine tynde stikkelsbærben og med en stor mave over til den opvarmede pool, hvor lillemor venter med badehætten. Godt, at der trods alt er bobler på køl. Bobler gør alt så pænt - næsten også stikkelsbærben og for store maver. Og ungerne glæder sig til kl. 7.30 i morgen - så er det igen "pool-time".
- comments
Nanette Hvis I nu ligger lidt paa grillen og inviterer nogle oldies over til en oel mon ikke I saa kan lokke nogle gode historier ud af dem fra den anden ende af verden. Her skal det ogsaa regne i morgen, har ellers ikke set regn laenge. Texas har knas med hofter og ben saa han er begyndt til akupunktur og skal snart til vandterapi:) Det er fantastisk hvad der er af muligheder for hunde her i CT, Paa soendag har Goldfish premiere i Camps Bay og vi glaeder os, ville gerne have dig og pips med igen:) Masser af kram
Birgit Pedersen Hej med jer. Jeg husk at tage til Milford sound på en sejltur, der er simpelthen så smukt. Quenstown er en smuk by og værd at besøge. Så er der Kaikura , jeg tror det er i disse måneder at man kan komme på sejltur og se hvaler. God tur . Knus fra Birgit
Lisbeth Kære eva. Hvor er det en sød indsættelsestale du har skrevet i kirkebladet til betina <3 jeg håber hun er faldet godt til. Nu skal i døjes med mig igen de næste fire år som kirkeværge. Ha ha . Savner noget lys i præstegården. Her har det næsten været mørkt hele dagen i en lang periode. Men endelig en flot dag i dag med høj sol og det smukkeste kig ud over noret. Håber i alle nyder jeres eventyr. Mange hilsner herfra vores dejlige plet i Munkebo. Lisbeth