Halloej!

Naa, der sker det, at Marcus og jeg forventningsfulde begiver os afsted mod Cusco fra dejlige Huacachina, og mens vi sidder og venter paa bussen, der er forsinket 2 timer (saadan er det vist bare til tider i Sydamerika) bliver dommedagsprofetten Marcus lidt urolig over de kedelige 17 timer i et saede i en bus paa en ubehageligt snoerklet vej, og det bliver umuligt at sove i bussen. Jeg forsoeger saa at skabe lidt balance og haelder over mod den lalleglade, optimistiske groeft: Jeg elsker at koere i bus. Det er dejligt at slappe lidt af og ikke skulle stresse fra det ene til det andet. Det kan godt vaare at bussen rumler lidt i svingende, men saa kan man jo fornoeje sig med udsigten til det flotte bjerglandskab, se en film, hoere lidt musik, snakke med mennesker eller sove paa en sovepille. Og vi har jo hele 17 timer til at justere os til den tynde luft, saa ingen hoejdesyge til os. Forventningerne stemte ikke helt overens med, hvad der skete: Det var en ret lang tur, og jeg havde vist undervurderet svingnes indvirkning paa mit velbehag. Super fed udsigt, men koeresyge, lettere hoejdesyge og soevnmangel betoed, at jeg var ret glad for at ankomme til Cusco i et stykke.

Da vi stod i Cusco besluttede vi at gaa til centrum (uden bykort) for at spare de 3 kr. det kostede at tage bussen. Det endte saa med at vi tog den alligevel efter et godt stykke tid, hvor vi gik rundt med knurrende maver og uden nogen ide om hvor vi var.

Vi havnede paa et super hyggeligt hostel, hvor vi planlagde de naeste dages strabadser, og sov ud efter vores lange bustur. Liggende i senge, vi havde betalt 46 kroner for at sove i, reflekterede vi over vores store pengeforbrug paa bare 4 dage. Afrundingen paa samtalen lige foer sovetid loed saaledes:

Jakob: "Det er jo godt at vaere bevidste om, hvad vi bruger penge paa, men det er sgu nu, vi er her."

Marcus: "Ja, vi bruger pengene paa de fede ting. Vi bor jo ikke paa luksushoteller."

Jakob: "... Og vi er her jo ikke for at spise mad, der smager godt." Det skal saa siges, at vi fik os en laekker frokost til 9 kr. den foelgende dag paa det lokale marked. O.K. kompromis mellem penge og ting, der smager godt.

Jeg havde lidt glaedet mig til at proeve at komme op i hoejderne og se hvor haardt det var ikke at have adgang til alt den ilt der er til raadighed ved vandoverfladen i DK. Det er virkelig spoejst ikke at kunne gaa op af en bakke uden at maerke lungerne koere afsted og hjertet pumpe derudaf. Cusco har beliggenhed i en dal omgivet af frodigt bjerglandskab, men byen med 300.00 ondbyggere fylder dalen ud og lidt til, saa der er ikke en gade uden en vis haeldning - bare en rask gaatur er god traening her de foerste dage i hoejderne. Ja, faktisk kommer alle sanserne i brug ved en slendretur gennem de koloniansk inspirerede gader af glatte, skinnende brosten omgivet af hyggelige huse, soejlegange, palaeer, kirker og naturligvis de frodige plazaer, altid med et sprudlende springvand i deres midte. Specielt var opdagelsen af markedet "San Pedro" en optur; her var hundredevis af boder, hvor alt kunne koebes billigere end i resten af byen (hvis man prutter ordentligt), og saa endda i selskab med alle de lokale og stort set ingen andre udlaendinge.

Alt dette sugede jeg gladeligt til mig, og det hele intensiveredes af at opleve det i bare taeer. Jeg plagedes i dagevis af vabelsaar fra de stoevler, jeg lejede i Huacachina for at kunne sandboarde, saa sko var ikke en mulighed, naar vi udforskede bjergbyens gader og gange. Naar det handler om Cuscos varme brosten, kan man sige, at frisk luft til taeerne er som befriende luft til sindet, men jeg var nu ogsaa godt tilfreds med anskaffelsen af et par klipklappere efter et par dage i byen.

Det var efterhaanden blevet lidt traels ikke at fatte noget af det spanske sprog, saa da jeg opdagede et halvandentimes gratis spanskkursus var jeg fyr og flamme. Jeg var spaendt paa, hvordan det ville gaa, da sprog ikke er min staerke side, men det var en rigtig god oplevelse med en super laerer og en anden soed elev fra Australien. Jeg har ikke haft tid til at se mere paa alle mine noter fra sprogtimen, men har istedet vaeret optaget af at nedfaelde alt det, jeg ser og maerker i resten af notesbogen. Jeg kan altid tage et ordentligt spanskkursus i DK, hvis det skal vaere med den paa.

Noget af det fede, der haendte os de foerste 5 dage i Cusco var riverrafting paa en klippebesat flod presset sammen mellem bjergene og traeerne omkring Cusco. Vi var dagen foer stodt paa en godt adventureselskab med en flok flinke guider, der tog os ud paa floden tidlig morgen sammen med en flinker fyr ved navn Peter, der tilfaeldigvis var fra Esbjerg - ja, der er mange danskere i Cusco fandt vi ud af. Peter og Marcus havde begge riverraftet foer og var fyr og flamme, mens jeg som nybegynder var en smule anspaendt. Jeg satte mig i midten af baaden, som var den nemmeste position, og klamrede mig fast det foerste stykke ned af floden. I starten var det maerkeligt ikke at kunne styre baaden som i en kajak, men skulle goere som styrmanden bagerst sagde. Da vi fik mulighed for at klatre op paa en 3 meter hoej sten og springe ud i stroemmen derfra, vaagnede jeg op til daad og noed bagefter til fulde at sidde forrest i baaden og kaste mig ind i de brusende hvirvelstroemme, vi moedte paa vores kringlede vej ned af floden, der var fyldt godt ud af klippestykker.

Da vi blev godt kolde og maerkede armene syre, overtog kampinstinktet totalt, og adrenalinen pumpede for fulde droen. Det var bare om at give den gas og slippe vildskaben loes saa julelysene i oejnene stod i lys luge. Paa de rolige straekninger var det lige saa rart at slappe af og nyde settingen vi var havnet i. Det var et sjovt syn at opdage snesevis af adraette faar og geder staa paa skraaninger ned til floden, som jeg havde anslaaet som uroerlige.

Hen mod slutningen af ruten, hvor vi var godt tilfredse med ikke at vaere faldet i vandet under moederne med stroemfaldene, blev vi af vores drillesyge guider foert ud i en vild stroem, hvor vi alle tre roeg i vandet, ind under gummibaaden og jeg floed 100 meter ned af stroemmen foer jeg naaede baaden - vild oplevelse, som jeg ikke ville have vaeret foruden.

Dagen efter skulle vi afsted paa vores 4-dags adventure Inka-Jungle tur til inkaernes hellige by Machu Picchu. Aftenen blev derfor brugt paa diverse forberedelser til de begivenhedsfulde dage, der laa os i vente. Laes om vores tur i naeste indlaeg!