Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derude!
Her kommer den foerste beretning om, hvad Peru og Bolivia har at tilbyde set fra undertegnedes oejne. Der er sket an masse spaendende her den foerste rejseuge, men for en ordens skyld vil jeg starte fra begyndelsen.
Det hele startede med en masse flyveture og lufthavne, der var udfyldt af en masse spaende mennesker, blandt andet et aaldre engelsk par i flyet fra London til Miami, der havde meget spaandende at fortaalle om deres mange rejser. Jeg vr paa denne tur ogsaa optaget af et citat fra Hobbitten, der blev vist i flyveren. "Home is now behind you. The world is ahead."
De oprindelige 21 timers flyrejse blev til 28 timer, da tidsplanen for min mellemlanding i Miami Airport ikke holdt stik pga. koe i paskontrollen (hvilket mindede om en lignende situation i en lufthavn i New York i sommers). Det resulterede i at jeg missede flyet der skulle have bragt mig til Lima i Peru loerdag aften. Heldigvis var der et andet fly med et ledigt saede 7 timer senere, saa jeg ville lande tidlig soendag morgen i stedet. Fint nok, saa sparede jeg da penge til logi for den nat. Det blev dog mere kompliceret af, at jeg ikke anede, om min gode ven Marcus var ankommet til Lima nordfra med bus endnu, og han ikke anede, at jeg ikke naaede mit oprindelige fly. Jeg havde ikke mulighed for at ringe ham op, og internet havde jeg heller ikke noget af. Derfor var det super rart, da en flink stewardesse lod mig gaa op i en privat lounge. Her kunne jeg paa en computer informere Marcus om aandringen i min flyplan, og haabede paa, at ham var ankommet til Lima, naaede at laase min besked, og ville moede mig i lufthavnen paa det rigtige tidspunkt.
Saa jeg sad og blundede i Lima lufthavn ventende paa morgengryet, og da solen kom frem, saa jeg Marcus gaa hen over gulvet. Han var nem at genkende paa trods af hans skaagede backpackerudseende. Yes, saa kunne rejsen for alvor tage fart! Vi koerte til den anden ende af byen i en mikrobus helt anderledes end noget jeg har set i Danmark og saa hinanden an efter 3 maaneder, hvor Marcus har rejst i Venezuela og Ecuador, og jeg har arbejdet, sunget og genoptraanet mine skadede knaa, plus det loese sjov og spas. Marcus havde aftenen inden fundet et billigt hostel, hvor vi stillede vores ting saa vi kunne udforske Lima i morgenlyset. Byen er paa mange maader ikke forskellig fra alle andre storbyer, men det var noget helt andet end det Danmark jeg kom fra, og Marcus havde ikke set noget saa vestligt tidligere paa sin rejse, saa det var en fornoejelse at vandre rundt i gader og parker. Jeg var helt i ekstase over solens varme og traernes blade og blomster - det var lige hvad jeg traangte til at se og maerke.
Vores ene overnatning paa hostlet i Lima var lidt spoejs, da alle andre var spansktalende sydamerikanske backpackere. Dette betoed en masse tegnesprog og misforstaaelser, hvis der f.eks. skulle kommunikeres i koekkenet (papa betyder kartofler og ikke peber, kan jeg fortaalle jer). Jeg blev godt forbavset af det primitive koekken med skaave gasblus og ingen viskestykker, men har nu fundet ud af, at det er standarten hernede. De sanitaare forhold (soerg selv for toiletpapir hvis du er traangende) og det at leve i en rygsaak og vaske toej i en vask har vaeret noget af en omvaeltning. Det ene oejeblik graver jeg efter guidebogen om Peru, og det naeste oejeblik er det solcremen, der er forsvundet i mylderet af ting og sager. For overblikkets skyld er jeg glad for, at jeg har medbragt faere ting end Marcus, men det er trist, naar min ene t-shirt bliver gennemhullet af at jeg bruger den som ovnhandske, og jeg maa klippe et par sokker op for at skille dem fra mine vabler paa foederne. Disse oedelaagelser skete foerst efter vi paa andendagen forlod Lima med bus sydpaa. Hvor vi havnede og hvilke surrealistiske oplvelser, der ventede os der, kan I laese om i naeste indlaeg.
Indtil da, adios amigos! :D
- comments