Profile
Blog
Photos
Videos
Her i Hoi An er hverdagen virkeligt sat ind. Man kører i samme rutiner - opdager rutinerne og forsøger at bryde dem igen. Det er mærkeligt at tænke på, at der kun er små 3 uger tilbage før nogen rejser hjem og vi andre bliver i Vietnam. Her skal jeg pludseligt tilbage i "backpacker-mindsettet" med spørgsmål som: Hvor skal jeg bo? Hvad fungerer bedst for mig? Hvad vil jeg gerne opleve, inden jeg rejser videre? Osv… Jeg har en aftale med nogen af de andre, der skal rejse rundt efter eksamen om, at vi finder et homestay eller hostel her i Hoi An, hvor vi kan bo og finde ro til at skrive vores eksamen. Det er nemlig svært at finde ro i Asien grundet høj musik, trafiklarm og syngende/ råbende mennesker. Derfor tror jeg, at det er bedst for mig at blive i Hoi An, hvor jeg efterhånden kender de bedste "stille" caféer, når jeg skriver eksamen. Desuden bliver jeg nok ikke nær så fristet til at ville se ting og rejse, hvis jeg bliver her, som hvis jeg boede i en ny by. Det virker til, at vi er en del med uni-erfaring, der bliver i Hoi An i 2 uger. Det er godt, da vi så kan mødes både for det sociale men også for det faglige ved at lave en tænketank… Det ville være kedeligt at sidde med en større eksamen helt alene i Asien.
Jeg regner med at betale en god pose guld og forlænge mit visum til Vietnam med en måned. Jeg vil gerne starte med at rejse nordpå (Halong Bay, Hanoi og Sappa) - jeg har hørt, at man skal sætte et par dage af til Halong Bay og Sappa, da det er meget smukt - så det er planen. Derefter vil jeg hoppe på en flyver sydpå til Saigon/ Ho Chi Minh City og rejse den vej igennem "The American Warzone", for at få et større historisk pust med mig på vejen, til Cambodia. Derefter regner jeg med at zigzagge mellem Cambodia og Laos for at mit visum holder længst. Det er i hvert den umiddelbare plan, men meget kan jo nå at ændre sig. Faktisk faldt jeg i snak med en sej pige fra Norge i går, som gerne ville med på den tur. Hun havde selv tænkt på at rejse sydpå, men var egentligt klar nok på at tage med nordpå, hvis det var… Vi har ikke talt så meget hernede, da vi bevæger os i lidt forskellige "sociale omgangskredse". Jeg vil kun rejse med en anden af lyst og ikke grundet "frygten" for at rejse selv. Der er mange fra Kulturstudier, der rejser rundt efter eksamen… men jeg vil helst ikke rejse i flok. Dog er jeg nok typen, der ville have godt af at have lidt selskab undervejs. Specielt hvis det er af en sød, afslappet nordmand.
Skolen kører derud af, vi modtager som altid undervisning om formiddagen og nogle gange om eftermiddagen. Der er ikke så meget tid (eller lyst) til at læse… men vi er nu gået i gang med vores projekt. Vi har 2 uger til at skrive 30 sider på engelsk, hvor vi skal inkorporere 300 nye siders pensum, som vi selv skal finde, vores normale pensum OG lave feltarbejde/ interviews. Derudover modtager vi stadig undervisning hver formiddag. Derfor har vi virkeligt travlt. Vi er tre i min gruppe: Kirsten, Runa og jeg. Vi har valgt emnet: Cao Dai (en synkretistisk religion) og kønsroller. Det er sværere end først antaget, da der ikke er megen skreven litteratur om religionen. Kønsrolle-problematikken er heller ikke så eksplicit, som først antaget. I tirsdags fik vi sat et interview i stand med, hvad vi troede skulle være en ældre dame fra Cao Dai. I stedet fik vi en mand, der var medlem af en "falsk" form for Cao Dai. Vores tolk var ikke god til at videregive mandens tale, derfor sad vi noget rundforvirrede i en times tid, før vi internt blev enige om, at der måtte være tale om en anden form for gren under samme religion. Det viste sig heldigvis at være rigtigt i dag, ellers havde al vores research været tabt. I formiddags besøgte vi nemlig et Cao Dai- tempel, som vi havde fået fortalt ikke fandtes i Hoi An. Heldigvis havde jeg set "øjet", der repræsenter Cao Dai, på en gammel låge, da jeg var ude på en cykeltur. Vi forsøgte at cykle derhen i går morges med vores "tolk" og fik lov at komme ind og tale med en ældre dame fra Cao Dai. Selvom vi havde forklaret vores tolk, Loc, hvad vi gerne ville have ham til, var han stadig ikke god til at videregive informationerne. Vi fandt dog ud af, at damen fortalte os det samme, som vores læste litteratur havde fortalt os. Endelig havde vi fundet det "rigtige" Cao Dai, så feltarbejdet kunne begynde. Nu begynder det hele at falde på plads. Det skal nok blive et spændende - dog krævende - projekt.
Lige nu sidder jeg til en kedelig forelæsning. Derfor sprøjter det ud med blogs i disse dage.
Jeg har haft nogle lange dage på det sidste - men de har været fyldt med gode ting.
Australieren Adam (Maja og jeg mødte ham på Filippinerne) rejste igennem Vietnam og stak forbi Hoi An for at hilse på. Det var hyggeligt at se ham igen og han faldt fint i hak med de andre fra mit studie. Derfor var det fint og nemt at vise ham rundt. Vi formåede at tage på en bytur, der mindede om dem, vi havde haft på Filippinerne… Derfor kunne vi først mødes igen aftenen efter, da vi alle var helt kvæstet dagen derpå. Om aftenen mødtes vi nogle stykker til middag og cyklede lidt rundt i byen. Her faldt vi over en form for ungdomslejr for de lokale unge. Det kunne minde om en politisk ungdomslejr. Der var små telte, høj technomusik, bål, selskabslege og vilde, ædru unge, der var meget nysgerrige over, hvem vi var. Det var en sjov oplevelse at se, hvordan sådan et arrangement fungerede. De var stadig i gang kl 6 næste morgen, fik jeg fortalt. Vi cyklede lidt rundt i resten af byen, hvilket var rigtigt hyggeligt, da jeg aldrig er ude at cykle omkring midnat i den ende af byen, hvor der ikke er fest i "min egen" by. Det er godt, at jeg lige fik et pust af turist-feberen, så jeg kan få set Hoi An fra alle vinkler og blive mindet om, at jeg snart selv skal "på tur".
Efter at have spist frokost og sendt Adam af sted mod flere eventyr, tog Marita, Line og jeg på en Easyrider-tur. Altså havde vi hyret tre mænd med motorcykler til at køre os rundt i 4 timers tid i området omkring Hoi An. Vi ville nødigt komme hjem og ikke have "set" byen. Vi besøgte en grøntsagslandsby/ Vegetable Village, hvor der var snorlige rækker af plantede grøntsager, jordnødder og krydderier. Vi så et meget smukt buddhistisk tempel, der lå langt uden for byen og en landsby der producerede lerprodukter, såsom: potter, lerfløjter, tallerkner osv. Der var søde hundehvalpe - vigtigt, hehe! Ellers så vi bare meget fin natur. Desværre, var det en kold tur med regn i luften… Da vi kom hjem sprang Line og jeg straks under tæpperne. Vi ville lige slappe af, inden vi skulle til fødselsdagsfest om aftenen. Men nej nej, straks invaderede nordmændene vores værelse og pludseligt sad jeg midt i en forfest.
Jeg havde slet ikke fået indhentet den manglende søvn, jeg allerede havde… Alligevel stod jeg op søndag morgen kl 7.30 og vaklede ned til min cykel. Jeg havde meldt mig på et madkursus, hvilket skulle foregå ude på studiecenteret. Vi startede med at gå rundt på markedet og kigge på alt det rå kød. Kokken, der tog os med rundt, ville have os til at prøve noget seafood af en art, de lokale snacker… små sneglehuse, hvor man piller sneglen ud med en skarp pig fra et træ. Derefter spiser man den lille snegl. Lige dér, var jeg tæt på at vende rundt og løbe hjem i seng. Specielt, da han begyndte at finde rå tyre-testikler med tilhørende penis frem og meget åbenlyst forklare os, hvad det var. Den børnehave-humor fortsatte hele dagen. Det var ikke ligefrem hvad en søvning, semi-tømmermændsramt Ina havde lyst til at se eller grine af lige der. Jeg tog dog med ud på studiecenteret. Her fik vi lavet god mad. En speciel bananblads-salat, sur-sød-dressing, friske forårsruller, Bahn Xeo og en hotpot med lækker fisk. Det gjorde tricket og jeg var på toppen resten af dagen på trods af manglende søvn. Jeg skal bestemt hjem og kokkerere lidt derhjemme. Dette lyder absurd, når det kommer fra mig - men jeg savner at lave mad. Det ville være rart selv at kunne bestemme, hvad der præcist er i min mad, hvordan den bliver tilberedt, osv.. bare engang imellem. Eller ikke at skulle bruge lang tid på at "gå til middag" om aftenen - men bare lige at kunne kværne en rugbrødsmad i køkkenet - og så var det klaret. Der er dog ingen brok, det er dejligt med service.
De sidste par dage er gået med at hygge med de andre selvfølgelig. Vi har i gruppen brugt lang tid på vores projekt - men er ikke rigtigt kommet så langt endnu, synes jeg. Det skulle der gerne laves om på. Vi skal aflevere d.11 april og det ville være dejligt at kunne holde fødselsdag d. 9 fri OG se mine søde forældre, der kommer på besøg fra d. 10 april… uden at skulle sidde og svede med de sidste rettelser af opgaven. Gruppen og jeg har brugt tid på interviews. Jeg har været til kickboksing og fået lækker hotstone-massage. Det er slet ikke dårligt.
Hvis vejret holder, skal jeg ud og have mine første dyk i havet lørdag-søndag. De blev jo desværre aflyst sidste gang grundet dårligt vejr. På trods af skyfri himmel de sidste to dage, ligner det dog at en monsun skulle ramme os i weekenden, så nu krydser jeg fingre for, at det kan lykkes at komme af sted alligevel. Som udgangspunkt skal vi i hvert fald af sted om lørdagen. Jeg er meget spændt og glæder mig. Hvis det ikke bliver i denne weekend, kan jeg nok ikke nå at tage dykkercertifikatet færdigt det i Hoi An, da tiden hurtigt bliver booket op.
Derudover skal jeg til et bryllup i aften. Hvis dykning bliver aflyst i weekenden, skal jeg gerne til nogle nærtliggende bjerge (Marble Mountains eller Monkey Mountains) og klatre - desværre afhænger dette igen af vejret. Ellers må jeg tage på roadtrip til Da Nang. Et eller andet specielt skal der i hvert fald ske! … Måske skrive projekt, hehe?
Jeg hører, at vejret i Danmark for tiden er fantastisk. Hvor dejligt. Jeg glæder mig til at komme hjem til sommerferie og varme i Danmark… Jeg glæder mig dog virkeligt også til at være færdig med uni (selvom det betyder farvel til nogle gode mennesker) og få den ægte backpack på. Jeg skal jo se verden, inden jeg kommer hjem igen.
Hav det dejligt, gode mennesker. Det er dejligt, at I stadig gider at følge med på trods af mine lange romaner. Jeg får alle disse tekster i en rejsebog, når jeg er færdig med rejsen… så I skal ikke føle jer forpligtet til at læse med for min skyld, da jeg jo også skriver disse tekster for min egen hukommelses skyld. Man må også gerne 'bare' kigge på billeder eller andet. I hvert fald synes jeg, at det er hyggeligt, når I smider en kommentar, følger med osv. Tak for det!
- comments
Ninja Turtle ;) Vi følger med glæde med Ina pigen.. Savner dig!!