Profile
Blog
Photos
Videos
Det er et par uger siden jeg har skrevet sidst, og der er egentlig ikke sket så meget siden sidst, men jeg vil alligevel forsøge at redegøre for de sidste par uger.
Mine hverdage består stadig hovedsageligt af arbejdet på børnehjemmet. Jeg har for noget tid siden introduceret spillekort for børnene, hvilket er et ret stort hit. Når lektierne er klaret står den på "Krig" og "Fisk". Børnene er ikke så vant til sådan nogle spil, og mange har meget svært ved at lade være med at snyde, eller begynde at kaste med kortene hvis det går dårligt for dem, men vi øver os, og det går fremad hele tiden.
I tirsdags fejrede vi kvindernes internationale kampdag. Det er en vigtig dag i Nicaragua, for man er meget stolt af kvinders forhold her, der er markant bedre end i resten af Amerika. Jeg fandt faktisk en grafik fra Folkekirkens Nødhjælp der viste Nicaragua som det 12. bedste land i verden at være kvinde i. Danmark lå på 14. pladsen. Det var ret tankevækkende. Jeg ville gerne vide mere om hvad de har baseret grafikken på. Jeg tænker i hvert fald at Nicaragua har en abortlovgivning de godt kunne genoverveje, men ellers virker det til at mænd og kvinder er nogenlunde ligestillede her.
På børnehjemmet fortalte psykologen pigerne om hvad dagen betyder, og hvorfor den er vigtig. Helgenen Madre Albertina som børnehjemmet er opkaldt efter blev selvfølgelig også nævnt som en vigtig "Mujer Luchadora" (kvindelig kæmper).
Hvis nogle er interesserede i at se mere om børnehjemmet, så har de både en hjemmeside og en side på fjæsbogen, med nyheder og billeder.
http://thegirlshome.com/ https://www.facebook.com/The-Girls-Home-226676217435596/
Her hjemme i familien har vi fejret sønnen Lezkiers 17års fødselsdag d. 4. marts. Lezkier går både i skole om formiddagen og om aftenen, og eftersom jeg arbejder hele eftermiddagen, fejrede vi ham om morgenen før vi tog af sted. Vi fik milkshake og kage som jeg havde bagt dagen forinden, og som en hver anden festlig anledning her i Nicaragua blev der spillet afsindig høj musik. Det gjorde ingen ting at klokken var halv syv om morgen.
Sidste weekend tog jeg på en tur til et naturreservat der hedder Maquina, og ligger ca. 60km sydvest for Granada. Det var ikke særlig stort eller fancy, men havde et vandfald der var virkelig lækkert at bade i.
3 snart 4 måneders tørtid har sat sine spor på landskabet omkring naturreservatet. Jeg gik en tur i en skov, fyldt med fuldstændig udtørrede træer. Det var nærmest som om landskabet var i sort hvid, og der var virkelig stille og fredeligt. Her i Granada er der altid høj musik fra naboerne eller haner, der galer, så jeg nød virkelig freden i fulde drag, indtil jeg opdagede at jeg var kommet væk fra stierne, og ikke kunne finde tilbage. Jeg gik i et godt stykke tid, ned ad skrænter, gennem krat og under piktrådshegn før jeg fandt tilbage. Det er godt med lidt eventyr en gang imellem.
Efter naturreservatet tog jeg videre til en lille kystby ved navn Boquitas, hvor jeg overnattede og brugte søndag formiddag på stranden.
I den her weekend har jeg ikke så mange planer.
Her til formiddag har jeg for anden gang været til noget "sprogudveksling" i et kulturhus i Granada, hvor lokale kan komme og øve Engelsk og turister øve Spansk. Eftersom jeg til hverdag stort set ikke taler andet end spansk, får jeg ikke selv så meget sprogligt ud af det, men der er en hyggelig stemning, og det er en fin måde at møde mennesker på.
Ud over det skal jeg vist mest bare slappe af, og se om jeg kan få lavet lidt arbejde.
På mandag kommer min kæreste Jesper på besøg, så jeg vil gerne have så meget som muligt ud af verden inden.
Jeg håber at foråret er godt i gang i Danmark, og at alle har det godt.
- comments