Profile
Blog
Photos
Videos
I dag er det er lørdag d. 20/2, og næsten 3 måneder siden jeg kom her ned. Det er virkelig skørt at tænke på at næsten halvdelen af tiden er gået. Jeg føler nærmest kun lige jeg er begyndt.
Siden jeg skrev sidst er der egentlig ikke sket så meget andet end at jeg har arbejdet. De første to uger efter ferien var børnene endnu ikke startet i skole, så er var ret meget gang i den på børnehjemmet. Især fordi personalet mener at det er bedst at holde børnene i gang med aktiviteter hele tiden, hvilket jeg ikke var den største fan af.
Efter skolen er begyndt er der kommet en del mere ro på. Nogle går i skole om formiddagen, og nogle om eftermiddagen, så der er lidt færre børn at tage sig af. En del af tiden går med at de skal lave lektier. Jeg synes egentlig ikke at deres lektiemængde er urimelig, men det kan godt tage ret lang tid, når man skal hjælpe flere, mere eller mindre modvillige børn på en gang, og regelmæssigt blive afbrudt fordi man skal ud og finde saks, lim eller bøger som de skal bruge. Jeg skal også lige øve mig i at lave lektier på spansk. Mit ordforråd bliver udvidet med ord som udsagnsled, plus og minus.
Ud over lektierne er jeg heldigvis også kommet i gang med mit eget projekt. Jeg har aktiviteter med de yngste børn en gang om ugen, hvor jeg arbejder på at styrke deres fællesskab, sociale kompetencer og kreativitet. Lige nu bygger vi lego, som jeg har haft med fra DK. Det er rigtig sjovt at se hvordan børnene går til legoet, når de aldrig har set det før. Hvordan de først bliver optagede af nogle bestemte ting, og siden bliver inspirerede af hinanden.
Onsdag d. 10. begyndte vi at tælle ned til påske her i Nicaragua. En masse mennesker, bl.a. børnene fra børnehjemmet var i kirke og få malet et sort kors i panden for at markere at nu begynder "fasten". En af de store piger fra børnehjemmet fortalte mig at de ikke havde fået morgenmad den onsdag, og der er vist også en del, der ikke spiser kød om fredagen. Det virker til at være en faste selv jeg kunne overleve.
Ud over det er der også processioner hver fredag, hvor folk bærer en Jesus-statue rundt i byen, til kraftig messingmusik. Jeg har indtil videre ikke haft så travlt med at opleve det, for jeg har også allerede oplevet påsken i Antigua i Guatemala, hvor de gjorde meget af det samme, bare meget voldsommere og større.
En anden meget glædelig sæson, der er gået i gang er mangosæsonen. Her i huset har vi været så heldige at naboen har et mangotræ, med grene, der rækker ind på vores side af muren. I nogle uger faldt mangoerne regelmæssigt ned på bliktaget, så det gav et ordentligt brag, og så kunne man bare gå ud og samle op. Det er desværre næsten stoppet nu, men jeg glæder mig til det snart bliver sæson for de andre sorter af mangoer.
I går fik jeg også den første avokado til aftensmad, hvilket jeg havde glædet mig meget til. De er fortsat lidt dyre, men de skulle gerne komme snart.
Jeg udnytter stadig at folk her normalt ikke bruger deres ovn, til at score nogle billige point. Jeg har bagt et par ganske almindelige kager, som de fleste bliver meget imponerede over.
Jeg skal dog stadig lige vende mig til den måde de viser deres taknemmelighed på.
For et par uger siden var Ana Rosas datter Alexandrea på besøg, og Ana havde spurgt mig om vi kunne bage en kage, for det havde lige været Alexandras fødselsdag. Det ville jeg selvfølgelig gerne.
Alexandra og hendes familie skulle af sted igen tidligt om eftermiddagen, så vi bagte kagen om formiddagen, og jeg glædede mig til vi skulle dele den efter frokosten. Jeg nåede dog kun lige at få en lille smagsprøve inden hele kagen blev pakket ned, og Alexandra tog den med hjem.
De andre gange hvor jeg har bagt kager og småkager, har de også været væk dagen efter.
De første gange var det svært ikke at blive lidt fornærmet, men nu tager jeg det mest som en kompliment, og forsøger selv at holde mig lidt mere til når der er noget lækkert i køkkenet. (:
Til trods for den lille kulturforskel, har jeg det virkelig godt i min familie. Vi har mange gode snakke og jeg føler mig virkelig hjemme her.
I januar og februar har der også været en flere udlændinge forbi i korte perioder mens de går på sprogskole.
Sidste søndag tog på en lille kajaktur rundt blandt "Las Isletas" (små øer) der ligger lige uden for Granada i Lago Nicaragua. Der er over 300 små øer, der blev skabt i et stort vulkanudbrud fra Mombacho. Der var virkelig smukt imellem alle øerne, hvor af de fleste nu er ejet af forskellige rigmænd, og det ville have været fredeligt hvis ikke der ca. hvert halve minut kom en turist-båd fræsende forbi. Det var dog alligevel en god tur.
Lidt kulturelle arrangementer er det også blevet til. For et par uger siden var jeg f.eks. til intet mindre end et Dragshow. En konkurrence hvor unge drags fra Granada konkurrerede i forskellige discipliner, og mange forskellige stramme outfits for at blive "Mis Gay Granada". Det var bestemt ikke lige det jeg havde forestillet mig jeg skulle opleve i Mellemamerika, men Nicaragua er slet ikke så konservativt og katolsk som jeg lige havde forestillet mig. Ud over at det var sjovt at se , var det også virkelig fedt at der var rigtig mange familier med , der alle heppede højt og voldsomt på deres favoritdeltager.
Lige nu er der en stor poesi-festival her i Granada. Poesi er i det hele taget meget stort i Nicaragua, og i denne uge er poeter fra hele verden samlet her. Der er forskellige digteoplæsninger, bogsalg og koncerter. For mig er det ikke superspændende, at sidde og høre digteoplæsning på spansk, men der er en rigtig god stemning i byen.
Det var vist ca. det jeg havde at sige i denne omgang. Jeg håber at I alle har det godt der hjemme.
- comments