Profile
Blog
Photos
Videos
Første uge
Jeg har nu været i Granada, Nicaragua i en uge, og de første indtryk er begyndt at bundfælde sig. Nu vil jeg forsøge at samle dem sammen til en lille update her.
Jeg er her fordi jeg er i udenlandspraktik som pædagogstuderende, så jeg arbejder på et børnehjem i byen.
Jeg landede sidste lørdag aften i hovedstaden og blev kørt her til Granada, hvor jeg mødte min værtsfamilie.
Jeg bor hos en rar kvinde, der hedder Ana Rosa. I huset bor også hendes yngste søn Lezkier. Ana Rosa har derudover 4 døtre, hvoraf jeg indtil videre har mødt to af dem. De har alle taget rigtig godt imod mig, og jeg føler mig virkelig godt tilpas.
Granada er en lille fin by. Mod syd ligger vulkanen Mombacho og mod øst den store sø Lago Nicaragua. Jeg har endnu ikke været rundt over det hele, men glæder mig til at udforske den mere.
Lige nu er det tørtid, hvilket betyder ca. 30grader og skarp sol stort set hele tiden. Det er pænt varmt, men jeg skal nu ikke klage. (;
Lige for tiden fejre man jomfru-Maria, hvilket betyder at en statue af Jomfru Maria bliver kørt rundt i gaderne, og folk sprænger kanonslag over det hele. Børnene har også nogle heftige knaldperler og andet små-krudt. Der bor rigtig mange børn i vores gade, og jeg får stadig ofte et chok når det pludselig brager og buldre lige uden for.
Jeg startede arbejdet på børnehjemmet "Hogar de Niñas Madre Albertina" i mandags.
På børnehjemmet bor lige nu 27 piger i alderen mellem 3 og 17 år. Børnehjemmet ligger sammen med et lille nonnekloster, hvor der bor 4 nonner. To af nonnerne er lidt med i de praktiske gøremål på hjemmet. Ud over dem er der ansat 2 "educadores" (nok Nicaraguas svar på pædagogmedhjælpere), en social worker, en psykolog og en køkkendame. Lige nu er der også en anden volontør fra Tyskland. Psykologen og social workeren har vist mest kontor-arbejde, så i dagligdagen er det de to educadores, den tyske pige og jeg, der er sammen med børnene.
Det har været ret hårdt, specielt sprogligt her den første uge. Jeg tror jeg havde overvurderet mine egne spanskkundskaber hjemme fra. Det kom i hvert fald lidt bag på mig hvor svært det var at forstå mange af de ting personalet fortalte mig.
De første dage var jeg så træt når jeg kom hjem at jeg bare lukkede mig inde på mit værelse når jeg kom hjem. Det er ret hårdt og utilfredsstillende kun at forstå næsten alt hele tiden, og når jeg kom hjem orkede jeg ikke at høre mere spansk.
Det går dog allerede bedre. Jeg har fået styr på nogle af de ord for dagligdagsopgaver som de bruger på børnehjemmet. F.eks. hedder det "Oficia" når børnene har forskellige pligter.
En ret stor del af pigernes dag går med "Oficia". Sådan som jeg har forstået det står de op allerede kl. 5 om morgenen og har den første "Oficia" der.
Når jeg møder kl. 8 har de for det meste "Oficia" igen. De skal alle sammen selv vaske deres tøj og gøre rent på stedet. Børnehjemmet har også en lille gris, som skal fodres og have gjort rent i sit bur.
Noget af det jeg har hjulpet til med, er at samle blade sammen. Her anses blade åbenbart for at være affald, hvilket man jo absolut ikke kan have til at flyde på jorden. De første dage blev jeg meget overrasket over hvor grundige pigerne var. Jeg troede vi var færdige i lang tid, mens pigerne blev ved med at finde flere blade. (:
Det er fascinerende at se, selv de helt små børn, der ligner de knap er 3 år, bugsere rundt med koste, der er alt for store til dem og klatre op til vaskene for at vaske tøj. Måske kan vi lære noget af det i Danmark, hvor børn i den alder måske ikke engang kan tage deres eget tøj på.
Det virker selvfølgelig meningsløst for mig at feje blade sammen, nogle gange flere gange om dagen. Men jeg klager ikke, for det giver mig noget at være sammen med børnene om, hvilket jo er en fin start på at opbygge en relation.
Når vi er færdige med pligterne er der for det meste fri leg. Nogle af dem går i skole om formiddagen, og nogle om eftermiddagen, så der er altid nogle børn på børnehjemmet.
Til middag går jeg hjem og holder frokostpause, mens pigerne også spiser frokost og sover til middag.
Jeg møder ind igen kl. 14, hvor der for det meste igen er "Oficia", i hvert fald ud fra hvad jeg har oplevet her den første uge.
Nogle dage har nogle af pigerne forskellige timer i sang, maleri eller computerbrug med lærere ude fra, men ellers er der igen fri leg.
Sidst på eftermiddagen er der "Policia", en lille andagt, hvor alle nonnerne også deltager. Det virker som om det er de store af børnene, der styrer det. De skiftes til at læse op, eller messe forskellige bønner. Bag efter synger de en hel masse sange, der alle hylder Maria, og råber kampråb som:
"Giv mig et M: M!
Giv mig et A: A!
Giv mig et R: R!
Giv mig et I: I!
Giv mig et A: A!
Hvad siger det?: Maria!".
De første dage syntes jeg Policia tog en evighed. Jeg prøvede selvfølgelig at lade være med at vise det, for når næsten 30 børn og unge kan side helt stille og koncentrere sig, så kan jeg vel også. (:
Nu har jeg efterhånden lidt mere styr på det, for de siger ca. det samme hver dag, og synger de samme sange. Det gør det lidt mere overskueligt.
Lige nu sker der ikke så meget mere for mig end børnehjemmet. Alle de nye indtryk koster energi, så jeg lever det fede A-menneske-liv, og går i seng ved 8-tiden om aftenen. (:
Det var vist alt for nu. Jeg vil vende tilbage når der er nyt og interessant at fortælle.
- comments