Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er der gået endnu et par uger, og jeg er ved at falde til her i Granada.
Her er stadig dejlig varmt, men jeg har lært at det også godt kan regne på denne årstid Der har været et par byger.
Jeg har også lært at man skal tænde sin blæser når man sover om natten. Ikke bare pga. varmen, men mest fordi den forhindrer myggene i at spise en fuldstændig.
Jeg har lært at der somme tider i weekenden kommer en mand forbi med en meget larmende maskine, der puster røg ind i alle husene for at dræbe insekter.
Jeg har lært hvordan man vasker tøj i hånden ved at studere pigerne på børnehjemmet.
Jeg har også fået nogenlunde styr på byen. Jeg kender vejen til børnehjemmet, til supermarkedet, markedet, og gaden hvor man skal veksle sine dollars hos "Los Coyotes" (Prærieulvene), der har den bedste kurs.
Lige efter jeg havde skrevet sidst havde vi en stor afslutning af "Maria-fejringsugen". Jeg skrev sidst at der hver eftermiddag på børnehjemmet var "Policima" den lille andagt. Det viste sig dog kun at være i den uge. Mandag d. 7. December var sidste dag for Policima, og bliver kaldt "La Griteria" (Råberiet).
Om eftermiddagen d. 7. tog hele børnehjemmet på tur, først til Masaya og bag efter til hovedstaden Managua. Vi havde vores egen bus med og kørte rundt mellem forskellige huse, der havde opstillet Maria-altre. Der inde sang vi Maria-sangene og råbte kampråbene med stor glæde og energi:
"Quien causa tanta alegria? LA CONCEPCIÓN DE MARIA!" (Hvem er skyld i alt den glæde? Marias undfangelse!"
Bag efter fik vi gaver af husenes beboere. Børnene fik slik og legetøj. Jeg fik i løbet af dagen indsamlet en kam, en pung, en kop, en vifte, og også en masse slik, gerne i en eller anden plastik-bøtte. Hele turen var som en sammenblanding af fastelavn og et tupperware-party. Jeg har aldrig ejet så meget plastik. (:
Der var mange andre ude at synge. Ikke kun børn som jeg først troede, men grupper af mennesker i alle aldre. Nogle steder var der lange køer foran husene, for at få lov til at komme ind og synge.
Inde i hovedstaden var vi også til et stort officielt event. Der var opstillet en stor scene hvor der stod en vært og et tv-hold. Forskellige grupper skiftedes så til at komme op til alteret og synge. Da vi gik der fra fik alle en kæmpe sæk med mad. Jeg så ikke sækkens indhold, men jeg tror den var fyldt med ris og bønner efter vægten at dømme.
Det var rigtig sjovt at være med til at starte med, for børnene gik så meget op i det.
Ved 21-tiden var alle temmelig trætte, undtagen nonnerne, der stadig så ud til at have en fest. Da havde vi været af sted i omkring 6 timer. Vi var dog langt fra færdige. Vi blev ved med at stoppe ved endnu et hus, og endnu et hus, indtil klokken var halv elleve. Mange af børnene faldt i søvn flere gange mens vi kørte, men blev vækket hver gang vi stoppede. Det var virkelig synd synes jeg, og jeg endte med at være i temmelig dårligt humør da jeg endelig kom hjem, og håbede at jeg aldrig mere ville høre de sange.
Dagen efter var vi i kirke med børnehjemmet (en meget kedelig affære), og vi holdt også selv en Policima, men siden har vi slet ikke haft nogen andagter, hvilket bestemt ikke gør mig noget. (:
Jeg har efterhånden fået et indtryk af de fleste af børnene, og jeg er kommet i gang med at få vejledning hos den psykolog, der er ansat. Det går indtil videre godt, selvom det er meget svært at snakke fagligt på et sprog jeg ikke rigtig mestre.
Her hjemme har jeg afprøvet mine evner i et køkken. Her i Nicaragua laver folk stort set ikke mad i ovn, så jeg har lavet tærte, lasagne, pebernødder og i dag har jeg lige lavet vaniljekranse. Småkagerne er et stort hit i min familie. (:
Nu har jeg kun to arbejdsdage tilbage før der er juleferie. Det er lidt svært at fremkalde julestemning i 30 graders varme, men jeg glæder mig til ferien.
Jeg skal fejre jul og nytår her sammen med familien, men tænker at tage en tur til havet indimellem.
Jeg håber at alle jer der hjemme får en skøn jul og et dejligt nytår. (:
Varme solskinshilsner fra Johanne.
- comments