Profile
Blog
Photos
Videos
Hej bloglæser!
Om blot 7 dage er det farvel og på gensyn til Whistler og Canada, hvorfor dette også bliver den uigenkaldelige sidste update på livet som skibums i Whistler. Det er ufatteligt, hvor hurtigt de sidste 150 dage er gået og jeg kan ikke helt forstå, at livet som skibums faktisk skal til at slutte nu, og at jeg skal tilbage til Danmark og den "almindelige" hverdag.
Før jeg rejste til Whistler havde jeg mange (og høje) forventninger, og umiddelbart skulle man nemt tro, at jeg ville kunne gå hen og blive lidt skuffet, fordi Whistler ikke ville leve op til forventningerne. Det forholder sig imidlertid sådan, at Whistler og livet som skibums har opgået selv mine vildeste drømme. Jeg har haft så ufattelige mange uforglemmelige oplevelser her, så mange oplevelser, hvor jeg bogstavligtalt bare har haft lyst til at råbe: "I love my life". Mange af disse oplevelser er selvfølgelig sket på ski. Før jeg kom til Canada, havde jeg forestillet mig, at jeg måske ville være heldig at opleve et par dage med ægte knast tør canadisk powder. Med 15 m sne so far og den 2. bedste sæson snemæssigt i Whistler nogensinde, så har jeg fået mange flere end blot et par powder days. Så sent som i går havde jeg et løb på ca 600 højde meter som var rent fresh powder, og det er altså vel og mærke i slutningen af april måned! Som jeg før har skrevet, så er følelsen af at flyde igennem tør champagne powder virkelig noget af det mest ultimative, man som skier kan opleve. Og følelsen bliver kun endnu vildere af, at jeg nu efterhånden mestre powder skiløbet temmelig godt, så jeg rent faktisk kan lave de velkendte powder sving. Det føles rigtig godt, når man efter et langt og vildt powder run kigger op på bjerget og så kan se symmetriske sving i sneen, som rent faktisk er ens egne.
Nå men, udover alt det fantastiske skiløb, så har det været en rigtig positiv oplevelse at møde mennesker fra hele verden. Jeg havde aldrig forestillet mig, at der ville være så mange forskellige nationaliter her i Whistler. Fx har vi boet sammen med en tysker, canadier og sydafrikaner, og vores naboer er fra Tjekkiet, England, Spanien og Chile. Man lærer rigtig meget om, hvor forskellige (og ens) de forskellige nationaliteter er.
De sidste dage her i Whistler bliver nydt 100 % med lidt skiløb, lækker mad og øller på den irske pub, chillin' i lejligheden, som vi nu har for os selv og generelt bare sove længe og nyde der ikke er noget arbejde. Imorgen starter freestyle ski konkurrencerne, hvor de bedste freestyle skiløber fra hele verden deltagere, så vi skal nok bare op på bjerget og slappe af og se noget seriøst freestyle.
I guess that's all for now... håber I har nydt at læse lidt om livet som skibums og har fået bare en lille fornemmelse af, hvordan det har været at være skibums i Canada i 5½ måned. Glæder mig til at se jer alle sammen derhjemme og fortælle flere historier fra fantastiske Whistler!
Take care !
-emil
ps. 120 skidage er netop rundet, vildt !
- comments


