Hej derude,

Jeg har netop haft en af de fedeste skioplevelser indtil nu, ja måske nogensinde. I dag skulle jeg nemlig på hiking på toppen af Blackcomb mountain sammen med Toby (vores nabo som er skiintstruktør og mildest talt frygtløs/god på ski) + nogle af hans skiinstruktør kammerater. Vi tog den første lift om morgen, vel omkring kl. 8, og begav os op mod toppen af Blackcomb. Da vi ikke kunne komme højere op med lifterne, tog vi skiene af og bandt dem på vores rygsække. Vældig praktisk med en skirygsæk, som er designet til at kunne have skiene på siden ivørigt. Det første stykke hiking var ret stejlt og efter som det var solskin og jeg havde været så smart at tage 5 lag trøjer på, kom jeg hurtigt til at svede under jakken og hjelmen. Efter ca. 30 min gang var vi oppe på en lille bjergtop, hvor der bogstavlig talt var et drop på 50-100 meter på den ene side og powder på den anden side. Vi valgte (naturligt nok) at tage powder løbet ned langs bjergsiden. Da vi nåede den næste bjergside var der endnu en etape hiking op til toppen af det næste bjerg. Her blev vi mødt af out of boundary skiltene, som fortalte, at nu var man all alone, og hvis der skete noget, så var det for egen regning, hvis man skulle reddes. En lille smule skræmmende, men samtidig og ret spændende. Endnu en gang tog vi skiene af og bandt dem på rygsækkene, hvorefter vi vandrede op ad en stejl bjergside. Her var vi heldigvis i skygge, så det var knarpt så varmt at vandre op. Da vi nåede toppen mødtes vi af synet af fantatiske bjergtoppe overalt. Virkelig et utroligt imporende syn! Desværre var vandreturen ikke slut, for nu skulle vi vandre langs med bjergsiden for at komme hen til den anden side af bjerget, som fører ned til en af lifterne. Hvad jeg ikke vidste var, at planen var at vi skulle ski ned gennem en lille kløft, hvor der var 50-100 m høje og stejle klippesider til hver side. Det er åbenbart et legendarisk offpist løb, som man kan finde videoer på youtube med. Jeg har allerede glemt navnet på kløften, desværre. Nå men efter en kort pause og photo session gik turen ned mellem klipperne. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var nervøs, for det var helt sikkert det stejlste og smalleste skiløb jeg nogensinde har været ude for. Toby førte an som en frygtløs/vanvittig kaptajn og lidt efter satte jeg så også skiene udover enden af toppen og begav mig ned gennem klipperne. Utroligt nok, var det faktisk ikke så slemt som det så ud. Det værste ved det var helt klart, at sneen rullede under ens ski, så jeg var nødt til hele tiden at hoppe/dreje rundt, hvis ikke jeg skulle kure med sneen ned. Følelsen for enden af kløften var intet mindre end fantastisk! Resten af nedturen var ikke særlig svær, og der var stadig god powder, så det var super godt. Jeg fik taget nogle billeder oppe på toppen, som jeg regner med at lægge op snarest muligt! Og jeg har købt en app til min iphone, hvor jeg kan se hvor langt vi gik, højdemeter, hastighed, se ruten på et sattelit kort og meget mere. Selve turen var over 5 km lang og vi gik fra 2200 til næsten 2400 m.

Nu vil jeg gå i bad og smutte på arbejde, hvor jeg skal være helt ind til kl 10.30 i aften. Jeg kommer helt sikkert til at sove godt i nat!

Hav det godt derhjemme, og send endelig nogle mails om hvordan det går derhjemme, så jeg også kan følge lidt med i livet i DK.

-Emil