Hej !

Det er vist efterhånden et stykke tid siden, at jeg har fået opdateret på min blog, so here it comes. Det er ufatteligt, at vi i overmorgen går ind til marts, og dermed foråret, hvilket unægteligt også er ensbetydende med vinterens ende. Det har været 3 måneders vinter, som har budt på sne, sne, sne, og atter sne! December var en helt fantastisk måned snemæssigt, lidt over 3½ meter faldt der ifølge Whistlers hjemmeside. Oplevelsen blev helt sikkert heller ikke ringere af, at det var første gang, at jeg oplevede "the real pow", som vi så sjældent ser i alperne. Powder skiløb tilføjer en hel ny dimension i skiløbet, som om muligt overgår alle andre former for skiløb. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det lige præcis er, som gør powder skiløb så unikt og suverænt som det nu en gang er, men følelsen af at surfe på blød sne, lande i en dyne af powder ved cliff jumps eller bare bruge den tætte skov af grantræer som naturens egen slalom bane er helt sikkert nogle af grundene til, at det er så ubeskrivelig fedt. Ved årskiftet blev det så januar, og efter decembers massive snefald, må jeg nok sige, at januar var lidt en af en skuffelse. Meget af tiden var der regnvejr i dalen og tung sne på toppen. Nå det så er sagt, var der da også nogle få kanon dage, som var med til at holde humøret oppe. Dernæst kom februar, og med februar kom der frost grader, blå himmel og en sindssyg uge 6, hvor der faldt over 2 meter sne på 7 dage, og i modsætning til december, hvor sneen var lidt tung, var der her tale om knasttør canadisk powder. Netop i den uge havde jeg ingen morgenvagter, så jeg stod op før solopgang, for at være den første med liften, for det største minus ved powder skiløb er nu en gang, at det kun er virkelig fedt så længe det er untracked (uopkørt). Tirsdagen i den uge stod jeg op 5.40, for efterfølgende at stå i kø i 1½ time for at vente at på at liften op til restauranten på toppen af bjerget åbnede. Her spiste jeg og Nicklas (en af de andre danskere, som også arbejder for Whistler Blackcomb) lynhurtigt en stor potion morgenmadsbuffet inden resten af liftene åbnede. Det havde sneet 40 cm i løbet af natten, var minus 7-8 grader og utroligt nok også solskinsvejr. Vi blev begge to enige om, at det sgu var rart svært at forestille sig det meget bedre, ja så skulle det da lige være, at alle andre valgte at blive væk fra bjerget, så man havde alt powderen for sig selv.. men det er vist lidt for meget ønske tænkning (desværre). Vi fandt masser af uopkørte steder hele morgen, og det var uden tvivl en formiddag jeg nok aldrig vil glemme. Her er et billede af Nicklas, billedet siger alt:

Uge 7 og 8 bød på solskin og koldt vejr (-10 til -20 grader), men desværre også rimelig meget arbejde, eftersom det var president week. De senste to uger har jeg arbejdet 75 timer til sammen, men har alligevel formået at komme op på bjerget i 12 ud af de 14 af dagene, så jeg har fået stået rigtig meget på mine carving ski den seneste tid. Jeg har efterhånden vænnet mig rigtig meget til mine nye carving ski, så lige i øjeblikket nyder jeg også skiløbet på pisterne meget. Desværre har der ikke været tid til meget andet end skiløb og arbejde, så der har ikke været meget party på det seneste, men det klager min lever eller bankkonto sikkert ikke over :). Forhåbentlig bliver der lidt færre timer på jobbet her i marts, så jeg kan få lidt mere tid til også at gå lidt ud om aften. Jeg har aftalt med Dan, at vi skal til Vancouver den 10. marts, hvor der går en gratis staff bus. Det bliver rigtig rart at se noget andet end Whistler. Ikke fordi Whistler er et dårligt sted at være, men når man ser de samme omgivelser i 3½ måned får man lidt lyst til at se noget andet. Det bringer mig videre til mine rejseplaner for april.. i januar var jeg meget opsat på at tage ud at rejse i april, men det skyldes især det daværende dårlige vejr, men med det vejr vi har haft i februar, så virker det tåbeligt at tage væk fra Whistler. Desuden er det jo ikke til at sige, hvornår jeg får mulighed for at tage på sæson igen, så det ville næsten være åndsvagt ikke at få det hele med. og nå ja, så er der også en kæmpe festival i Whistler i midt april, hvor der er gratis koncerter, vilde ski konkurrencer og masser af fester, så det ville jo næsten være en perfekt afslutning på en 5½ måneds skiløb. Hvis vejret så alligevel skulle gå hen og blive elendigt i april er det jo altid en mulighed at købe en afbudsrejse til Mexico eller Hawaii. Ikke den værste backup plan at have, må man sige.

I dag er der faktisk kun 2 måneder til jeg igen er på dansk jord. Det er med meget blandede følelser, når jeg tænker på, at 2/3 af turen af overstået nu. På den side er det deprimerende, at der "kun" er to måneder tilbage i Canada, og at der rent faktisk er en ende på eventyret. På den anden side er det også lidt hårdt at være væk fra Danmark og alle jer derhjemme i SÅ lang tid, så jeg glæder mig også rigtig meget til at se alle igen og genopleve den danske kultur.

Det var alt herfra i denne omgang! Skriv endelig mails, om opdateringer fra derhjemme!

Take care