Profile
Blog
Photos
Videos
Blogindlæg:
Hej bloglæser,
Så er vi nået til Whistler og er blevet indlogeret i vores lejlighed. Lejligheden er forholdsvis stor, der er 2 soveværelser og en stue med køkken. Vores to room mates er en pige fra Sydafrika, som hedder M'bala og en canadisk pige, der hedder Tori. De er begge meget flinke, men det er lidt en skam, at det er piger, for vi ville hellere have boet med to dreng. Vi bor i én ud af de 7 bygninger med lejligheder til de ansatte, så der er masser af mennesker at snakke med. Alle er meget venlige og snaksaglige.
Whistler by er MEGET anderledes end de europæiske skibyer. Næsten alle husene er træhuse med flotte facader og der er en form for gågade, hvor der er skibutikker, restauranter og små cafeer, som sælger hjemmebagt cookies og varme drikke. Da vi ankom mandag regnede det i dalen og der var tunge skyer over bjergene. Vi nåede lige at gå en rund tur og kigge lidt på byen inden det blev mørkt. Da vi vågnede tirsdag morgen var regnen heldigvis væk, så vi gik på sightseeing i byen. Vi fik meldt vores ankomst til arbejdsgiveren og tilmeldt os internet hos en udbyder. Man giver kun 25 $ for en 15 mbit forbindelse, så det er sgu ikke galt. Lige nu virker det trådløse internet dog ikke, så vi kan kun være på én af gangen, fordi vi kun har ét internet kabel. Tirsdag eftermiddag var vi på "skavenger hunting" (skattejagt) i Whistler. Det var noget som "staff house" arrangerede, hvor der var præmier til vinderne og gratis barbeque efter jagten. Det viste sig dog, at det var ret kedeligt, for vi skulle vandre rundt i byen i 3 timer og det blev koldere og koldere. Men barbeque burgerne var virkelig lækre, så vi behøvede ikke at lave aftensmad. Efter burgerne drak vi nogle øl inde hos vores nabo. Tori, den canadiske pige, er venner med en af de drenge, der bor der, så vi gik med hende derind. Vi endte med at gå i byen sammen med dem fra nabolejligheden. Vi festede på en bar med høj musik, fladskærme med skivideoer, dartskiver og bordfodboldbore. Da vi kom hjem lavede vi marceroni & cheese med ketchup, virkelig en kulinarisk madoplevelse når man kommer hjem fra byen. Og guess what, da vi sad og spiste vores Marceroni & cheese kiggede Søren ud af vinduet og så en bjørn! Det var ikke nogen særlig stor bjørn og den virkede meget fredelig. Tjek videoen af den for at se bjørnen "live".
Da vi vågnede op i morges var det til synet af SNE! Der er åbenbart snestorm i det vestlige Canada, så det kommer til at sne temmelig meget i dag og i nat, hvorfor de regner med at åbne halvdelen af skiterrænet allerede på fredag! Efter at have set skivideoerne på baren i går, kan jeg virkelig ikke vente med at komme ud at mærke sneen under mine ski, det bliver "awesome" at give den fuld gas ned af pisterne.
I aften skal vi til en velkomstmiddag for de lokale i Whistler, der kommer mere end 200 mennesker og der skulle vist nok være en lækker buffet med lokale retter.
Jeg har lagt et par billeder op af Vancouver og vores lejlighed i Whistler. Jeg regner med at tage nogle billeder af Whistler by, når det ikke sner længere, så I også kan se hvordan byen ser ud.
Jeg smutter nu, ha' det godt så længe!
-Emil.
- comments



Ville Hej Emil. Dejlig læsning, godt at høre det går godt. Kan man spise bjørn? hilsen Ville
Emil Hej Ville, Det ved jeg godt nok ikke om man kan? Men altså det kan man vel sikkert godt, for der er ret meget bjørnejagt i Canada. Jeg så iøvrigt to bjørne i dag lige ude foran vores lejlighed og ved busstop stedet i Whistler, så de lever sgu i bedste velgående de kære bjørne :)
Mai Mon ikke der er nogle canadiske indianere som spiser en bjørn eller to !