Hej derude,

Så er det den 29. marts, og dermed definitivt den sidste måned som skibums i Whistler Blackcomb. Jeg kan godt mærke, at sæsonen er ved at ebbe ud nu, for flere og flere rejser væk fra Whistler. I dag var det vores engelske nabo Noah, som desværre rejste hjem. Jeg har stået rigtig meget på ski med ham på det sidste og han er virkelig et rart menneske, så det var lidt trist at sige farvel. Heldigvis snakker han allerede om, at han vil komme til Danmark og besøge mig og jeg skal helt sikkert også snart til England og sige hej til ham og de andre engelske venner igen, så det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har set ham.
Efter et par rigtig lækre dage med sol og nærmest forårsagtige temperature, er vejret desværre gået hen og blevet gråt og utroligt kedeligt. Det minder næsten om efteråret, hvor det også regnede nede i dalen og var +5 grader. Heldigvis påvirker det mig ikke synderligt meget, at skivejret ikke er helt fantastisk, for efter 103 skidage, hvor langt største delen af dem har været rigtige gode, og nogle af dem uforglemmelige, så er jeg lidt på et stadie, hvor jeg efterhånden føler, at jeg har haft de skioplevelser, som jeg rejste til Canada for at få. Nå det så er sagt, så har jeg stadig rigtig meget lyst til at stå på ski, så jeg skal da helt sikkert op at stå igen, så snart vejret bliver bedre igen. Jeg kan allerede mærke nu, at jeg kommer til at savne livet som skibums rigtig meget næste vinter. For mig har det virkelig været noget af det fedeste i verden at have mulighed for at stå på ski hver dag. Jeg er ret sikker på, at man skal være temmelig bidt af at stå på ski for at kunne holde livet som skibums ud i en hel sæson, for man lever i skod lejligheder og spiser ca. de samme 10 retter i 6 måneder, fordi man ikke har noget ordentlig køkken og kun har råd til hk. oksekød. Heldigvis er jeg mildest talt ret ligeglad med at jeg har levet et temmelig basalt liv, for det er det hele værd, når man vælter ned ad bjerget i powder til maven!

Arbejdsmæssigt er der HELT dødt på Four Season nu. Jeg skal kun arbejde 16 timer i den her uge, og formentlig færre i næste uge. Jeg er heldigvis meget lige glad, for jobbet er temmelig kedeligt, når der ikke er noget at lave, og havde det ikke været for mine fantastiske kollegaer, så tror jeg ikke, at jeg ville kunne have holdt arbejdet ud! Jeg ser meget frem til d. 15 april, hvor World Ski and Snowboard Festival begynder her i Whistler. Det er 10 dage pakket med events og fester. Fx kommer verdens bedste freestyle skiers til Whistler for at konkurrere i Big Air, Half Pipe og Slopestyle konkurrencer. Jeg har tilmeldt mig som volunteer (frivillig) til festivalen, eftersom det skulle være en kanon fed oplevelse, hvor man kommer helt tæt på arrangementerne, møder en masse mennesker og kommer med til en kæmpe fest i slutningen af festivalen. Imorgen skal jeg til et møde, hvor alle kommende frivillige mødes og snakker.

Jeg har været en del med Søren og nogle af de andre danskere i parken og få taget nogle billeder, som jeg bruger det meste af aften på at lege med i Photo Shop. Jeg har efterhånden fået taget omkring 1500 billeder siden november, så der er masser af materiale til nogle rigtig fede billeder, som skal printes ud i stort format og sættes op på væggen derhjemme, så de altid kan minde mig om alt det, jeg har oplevet her.. Bortset fra det, så er jeg efterhånden lidt mæt af at tage billeder af snelandskaber og skiløbere, glæder mig meget til foråret, hvor jeg kan tage billeder af andet end sne og bjerge :).

Tror det var alt, hvad jeg havde at skrive i denne omgang. Kan slet ikke forstå, at jeg rent faktisk er hjemme i Danmark igen om en måned. Det bliver vildt at se alle jer derhjemme igen efter så lang tid ! glæder mig meget, selvom det bliver hårdt at tage afsked med Whistler.

Hav det nu godt og nyd foråret. Glæder mig til foråret hjemme i DK efter 6 måneder med sne, sne, sne og atter sne :).

-emil