Hej derude!

Så er det blevet marts, og dermed forår! Jeg forstår slet ikke, at vinteren er forbi og vi nu går mod varmere tider. Den seneste tid har været noget turbolens, men nu er der heldigvis ved at falde ro på igen, og nu lever jeg mere eller mindre bare hver dag i nuet. Jeg gider ikke rigtig planlægge noget som helst, for det føles bare godt at tage det hele som det kommer. Det resulterer selvfølgelig i, at der ikke lige er noget mad i køleskabet eller morgenmad en gang i mellem, men på den anden side, resulterer det også i nogle helt vild fede impulsive oplevelser. Fx havde jeg en vanvittig bytur på St. Patrick's day sammen med mine kollegaer fra arbejde igår, som jeg besluttede at tage med til en halv time før det startede. Jeg er virkelig begyndt at holde meget af mine kollegaer, for de er bare allesammen nogle fantastiske og åbne mennesker, som er rigtig nemme at snakke og have det sjovt med. Jeg har det som om, at jeg har kendt dem i meget længere tid end de 3 måneder, og er rigtig trist over, at jeg snart skal til at sige farvel til dem, og formentlig ikke se halvdelen af dem igen. Heldigvis er facebook en fantastisk opfindelse til at holde kontakten med folk og jeg skal helt klart ud rejse ud at besøge alle de mennesker, som jeg har mødt her.

På mange måder er Whistler meget mere end bare en skiby. Der er vitterligt mennesker fra alle steder i verden her. Asiatere, amerikanere, sydamerikanere, afrikanere, europæer og australier er alle sammen repræsenteret her, og man lærer virkelig meget om de kulturelle forskelle og ligheder. Et eller andet sted er det sgu lidt vildt at tænke på, at man faktisk kan blive så gode venner med mennesker, som bor tusindvis af kilometer væk fra en selv.

Nå men, lidt til det, som det meste handler om her, skiløbet! Det har været helt vildt med powder days siden starten af februar. De lokale snakker om, at det har været den bedste sæson i rigtig rigtig mange år. Senest var jeg ude i onsdags sammen med Noah, en af vores engelske naboer. Det havde sneet 25 cm natten forinden og toppen af bjerget havde været lukket i 3 dage pga. snestorm og lavinefare. Jeg behøver nok ikke at sige, at det var en fantastisk skioplevelse, og især fordi jeg efterhånden har vænnet mig så meget til at køre i powder, at det rent faktisk føles som en leg at begive sig ned ad stejle bjergsider og gennem tæt bevokset skov. Jeg havde kameraet med i rygsækken, og Noah fik faktisk taget et helt vildt godt billede af mig, som jeg næsten er 100 % sikker på skal op på væggen derhjemme.

Jeg har helt glemt at fortælle, at min far var på besøg her i 6 dage. Det var virkelig amazing at vise ham, den hverdag jeg nu har levet i 4 måneder og sætte nogle billeder på alle de mange oplevelser jeg har haft her. Den første dag stod vi på ski i rigtig fedt solskinsvejr og super god sne. Vi stod hele dagen, så vi var godt brugte om aften, som vi tilbragte med japansk tapas på en af de mange restauranter her. Tirsdag var det desværre lettere overskyet, men stadig rigtig godt skiløb. Midt på dagen havde vi dog et temmelig vildt sammenstød. Jeg kom bagfra og havde lidt for meget fart på til at nå at reagere da min far pludselig måtte dreje ind foran mig, fordi en eller anden nybegynder pludselig synes, at han skulle dreje ind midt på pisten. Styrtet har sikkert set temmelig voldsomt ud, for jeg endte 50 m nede ad pisten kun iført en ski. Mirakuløst var der intet sket med mig, og min far havde kun fået en hævet finger. Senere på dagen besluttede min far dog at tage på skadestuen, hvor det viste sig, at der var nogle små brud, så der skulle gips på. Eftersom min far ikke længere kunne stå på ski, besluttede vi os for at tage til Vancouver torsdag og fredag. Det var virkelig skønt at se storbyen igen! Det meste af tiden i Vancouver blev brugt på shopping, cafe-, bar- og restaurantbesøg. Virkelig to rigtig lækre dage! Det var lidt trist at sige farvel til min far igen, men heldigvis er der jo kun 1½ måned til jeg er hjemme igen. Med mindre, at jeg da beslutter mig for at blive i Canada lidt endnu...

Nu vil jeg gå ind og få mig en ordentlig nattesøvn, hvilket min krop vist trænger rimelig meget til efter 2 dage med byture, 4 timers søvn og 16 timers arbejde.

Hav det rigtig godt til vi ses!

-emil

ps. jeg vandt et race race torsdag iført et one-piece 80's woman ski suit, slog min supervisor, som ellers har boet i Whister i 6 år og er rigtig dygtig på ski... Så kan han lære det! :)