Profile
Blog
Photos
Videos
7.-13. august
El Nido
El Nido er en lille hyggelig by ned til vandet, hvor det for de lokale går ud på at lave så lidt som muligt, så det var det helt perfekte sted at afslutte vores tur. Der er kun strøm fra klokken to om eftermiddagen til engang om natten og internettet virkede kun engang imellem på de restauranter der skiltede med det. Om ikke andet var vi begge enige om at strandende ved El Nido er de flotteste vi har set endnu. Den uge vi skulle være der forsvandt inden vi fik nået at se os om, men vi mestrede de lokales levevis til fulde og brugte ugen på at have travlt med ikke at lave noget som helst. Vi brugte det meste af tiden på, at ligge ved stranden og ellers sad vi på terrassen og spillede kort eller læste med udsigt over stranden og klipperne.
Selvom vores aktivitetsniveau kunne ligge på et meget lille sted, valgte vi dog at leje en af de lokale både og padlede ellers af sted ud ad bugten og rundt til de små øer der lå i nærheden. Vores padleteknik var helt i top og da vi skød en god fart benyttede vi lejligheden til at skamrose vores sejletalenter! Efter første stop skulle vi dog en noget længere strækning på lidt mere uroligt vand. Det var her vi opdagede at vi var ved at blive godt stegt allerede, så Casper blev noget rød på toppen og vi var begge pludselig meget bevidste om vores lår. Vi trodsede dog solens varme stråler, og bevæbnet med faktor 50 padlede vi på livet løs for at komme frem til den næste ø, som da også var utrolig lækker og det var ikke med vores gode vilje, at vi skulle derfra efter en fremragende dukkert og frokost. Det sidste stop tænkte vi, at vi ville ligge taktisk smart i forhold til vindretningen og vores vej hjemad mod vores egen strand, men det var ikke så nemt som man skulle tro. Selvom vi padlede alt hvad vi kunne i samme side for at få båden til at sejle den rigtige vej, som vel at bemærke næsten var i medvind, så blev den bare ved at sejle os mod vinden og dermed i den gale retning. Om båden var skæv eller den bare ikke havde lyst til at returnere til sin retmæssige ejer er der ingen der ved, men vi kom i hvert fald på arbejde og der var pludselige ikke så meget Team Easy On over os længere. Da vi langt om længe kom frem trøstede vi os med kage og en lille blund inden vi skulle det sidste stykke hjemad. Selvom båden stadig ikke var helt enig om retningen kom vi dog hjemad og da vi først var inde i bugten i roligt vand blev det da også noget nemmere og vi kom sikkert på land.
En anden dag blev vi enige om at vi begge var godt trætte af at se på den uldtot der sad på mit hoved. Det der engang havde været mit hår var på det tidspunkt ikke i stand til at blive redt ud, og havde ikke været det i nogle uger, og sad derfor total filtret sammen omme i nakken. Så jeg gik op til den eneste frisør der var i byen og spurte om hun kunne hjælpe. Det kunne hun bestemt, men da hun ikke kunne meget engelsk blev hun ved at sige "color no good". Det havde jeg jo nok regnet ud i forvejen, men opgav at fortælle hende at saltvand da bestemt ikke gjorde det bedre. Hun startede ud med at spørge, om jeg da ikke også lige skulle have noget behandling til hovedbunden, men kløgtig rejsende som man jo er, ville jeg først vide hvad det kostede? "Same price" sagde damen og så kunne det da ikke andet end at være en god idé. Desværre bestod behandlingen i, at hun meget systematisk rykkede mit meget filtrede hår fra hinanden for at smøre noget der sveg ufatteligt meget på hovedbunden. Mest af alt havde jeg lyst til at sparke hende, men da hun jo stod bag mig var det naturligt nok ikke en mulighed. Så jeg informerede hende, som den gode kunde jeg jo er, om at det gjorde røv ondt det hun havde gang i. "Yes Yes bad color" var svaret bare og så rykkede hun ellers videre det bedste hun kunne. Efter behandlingen kunne det resterende hår faktisk godt redes ud, hvilket da var herligt, men jeg lærte så også at "same price" ikke er som man normalt kender det, men betyder, at det er samme pris oveni. Lidt en snyder, men der var ikke andet at gøre end at sige Bahala na og vende tilbage til solbadningen.
Sidst på ugen havde vi bestilt en bådtur ud at snorkle i laguner, men da vi vågnede om morgenen var det øsende regnevejr og eftersom vi begge havde haft et par dage med snotnæser, blev vi hurtigt enige om, at det gad vi da egentlig ikke, så var det jo bare lige om det var okay med damen? Hun var til gengæld forsvundet, hvilket var underligt da hun ellers altid var ved hytterne. Efter noget tid fandt vi hende dog og det var fint at udsætte bådturen til dagen efter, så vi benyttede lejligheden til at hoppe i seng igen og sove ekstra længe. Dagen efter var vejret perfekt til bådtur da vi vågnede og første stop med kaptajn Bong var en lille lagune. Bevæbnet med snorkeludstyr hoppede vi i vandet. Der var dog ikke så mange fisk, men derfor kunne vi nu sagtens plaske lidt rundt alligevel. Derefter sejlede vi ind i en stor lagune og fortsatte til en hemmelig lagune, hvor man skulle ind gennem et lille hul i en klippe. Det var utrolig flot, men klipperne var meget skarpe, så man skulle lige passe på når man skulle ind og ud af lagunen. Efter Lagunerne sejlede vi til en ny ø, hvor vi snorklede mens Bong lavede frokost. Frokosten bestod af ris, bananer, agurk, tomat, løg og stegt fisk på klippe. Da han kaldte at det var færdigt var vi godt sultne, men vidste ikke lige helt hvad vi skulle stille op med de hele fisk der lå og kiggede på os. Løsningen kom dog hurtigt da skindet nærmest faldt af når man rørte ved det og så var det jo bare om at undgå hale, hoved og indvolde. Det smagte overraskende godt og da Bong havde taget opvasken, (skyllet det hele i havet), sejlede vi videre til den sidste ø på turen. Her var rigtig mange fisk, men det begyndte at regne da vi var der, så da vi havde givet resten af vores brød til fiskene sejlede vi hjemad.
Midt på ugen valgte vi, at gå en tur op i den lille by, hvor Casper fik sig en fodspa mens jeg selv snuppede en rygmassage. Vi gik begge glade derfra og blev enige om, at det da var en gentagelse værd. Vi gik derfor derop igen dagen inden vi skulle hjem og denne gang var det Casper der skulle have massage og mig der snuppede en fodspa. Jeg selv var da også godt tilfreds, men midt i det hele kom Casper tilbage og var noget så utilfreds. Hans massør havde gjort så dårligt et stykke arbejde, at han til sidst havde stoppet ham og var gået sin vej. Det var altså ikke en succes, men på den anden side kan man heller ikke vinde hver gang for 37 kroner. Resten af aftenen gik med at få pakket vores ting sammen da vi skulle være klar ved minibussen lidt i syv næste morgen til hjemturen.
- comments