Profile
Blog
Photos
Videos
22. juli
Heldigvis var vejret igen godt da vi vågnede og vi sprang ud af sengen da vækkeuret ringede.. næsten i hvert faldJ Vi havde besluttet os for at få morgenmad, planlægge den videre rejse, hæve penge og se Taoist Temple, før turen gik videre mod Bohol. Det blev desværre ikke helt den rækkefølge, så først da vi havde set templet, stod den på morgenmad. Den var til gengæld god, og vi havde i hvert fald ikke lyst til mere efter at have sluttet af med en ordentlig mobbedreng af en lummer choko-doughnut. Da vi havde fået styr på resten lykkedes det os denne dag at få en båd til Bohol og vi kom over uden problemer (det er et meget højt antal både der synker om året på filippinerne). Da vi var kommet af færgen besluttede vi at tage direkte til de berømte Chocolate Hills, det var bare sådan at det var en helligdag af en art, og busserne derfor ikke rigtig kørte. Heldigvis for os var der en rar mand der gerne ville køre hele vejen med sin tricykel mens han fortalte om sin 22-årige kone og deres 7 børn! Turen gik da også så stille og roligt som den nu kan i en tricykel. Man bliver dog lidt øm hist og her efter halvanden times bumletur samt lidt ør i hovedet af de benzindampe man indånder, men det har sin charme. Han valgte at køre os hele vejen op på toppen af et bjerg, hvor man havde en fantastisk udsigt over Choklolate Hills som er 1200 bjergtoppe der visner om sommeren og derfor bliver chokoladefarvet. Eftersom vi er her i regntiden var en stor del af dem godt nok grønne, men det var nu stadig rigtig flot. Vi fik at vide, at de lokale tror på, at de blev dannet i gammel tid af tårer fra en ulykkelig kæmpe.
Efter vi havde gået lidt rundt og nydt udsigten, fik vi en plads på det hotel der var på bjerget. Beliggenheden fejlede absolut intet og med udsigt fra hotelværelset udover hele herligheden, kan man vist ikke være andet end tilfredsJ Resten af aftenen stod på afslapning med gåtur, aftensmad og filmhygge.
23. juli
Med den udsigt vi vågnede op til kunne det umuligt blive andet end en god dag selvom vi ikke liige havde fået planlagt, hvordan vi skulle komme rundt og se de forskellige ting på øen. Der viste sig dog hurtigt en løsning. Da vi var gået ned for enden af bjerget hvorfra vi ville finde en bus videre kom der et par, vi havde talt med på færgen, kørende i en minibus. De havde bestilt en rundtur på øen for 1000 møgpenge og det blev hurtigt besluttet at vi skulle med. Egentlig var det ikke så meget en beslutning fra vores side, som noget de bestemte, for efter de havde spurgt om vi ville med, sprang chaufføren ud og smed vores tasker ind i bussen. Så sådan blev det. Første stop på turen blev Chocolate Hills! WAUW! Nu var vi jo lige kommet derfra, men det var en del af pakken så vi nød udsigten endnu en gang, før vi kørte mod en sommerfuglepark. Her blev vi vist rundt og så alverdens forskellige sommerfugle. Der var blandt andet en der duftede af chokolade. Han viste os en udstoppet sommerfugl de kalder en Ladyboy. Da den er tvekønnet har den store vinger som en han-sommerfugl i den ene side og mindre vinger som en hun-sommerfugl i den anden side. Guiden viste os også forskellige pupper som brugte forskellige farver som camouflage, som fx en grøn der havde farve som et blad og en anden der med sin guldfarve narrer fjenden til at tro den er giftig. Derefter kørte vi videre til "The man made forrest", som mest af alt bare lignede en dansk skov så det var ikke noget vildt for os, men andre fandt det vældig interessant. Så gik turen videre til Tarsier Hunt, hvilket ikke er så drabeligt som det lyder. Her så vi de bittesmå og meget søvnige aber i en park hvor de lever frit og sidder i træerne og stirrer med deres kæmpeøjne. De var godt nok små og vi fik at vide at deres unger vejer omkring 25 gram. Flere steder på Bohol holder de aberne i små bure hvor man kan betale for at se dem. Det bliver de meget stressede af da de er natdyr og dør derfor i en tidlig alder. Vi var derfor glade for muligheden for at se dem i et reservat hvor de kunne leve i det fri. Dernæst kørte vi videre til "Hanging Bridge", som er en bro lavet af bambus. På trods af dens tilstand overlevede vi dog at krydse dem begge og kørte videre til en 250kg tung kæmpe Phytonslange som man kunne komme ind til og få taget billeder. Lige inden de åbnede for buret fortalte den søde ladyboy (med sit lange mørke hår og flotte blå kjole), at slangen kun fik mad én gang om måneden så den var sikkert allerede sulten igen - Tak for info ladyboy! Fed og ildelugtende lå den og kiggede på os, men jeg (Julie) hoppede nu ind og fik taget billeder af slangen og dens abeven, som det undrede os at den ikke havde spist for længe siden. Casper derimod var noget mere skeptisk, men det lykkedes dog til sidst, da han ikke ville være den eneste der ikke havde været derinde :P
Efter turen blev vi sat af ved færgen og sejlede tilbage til Cebu City. Herfra tog vi direkte til lufthavnen og købte en billet tilbage til fantastiske Manila. :s Da vi ankom til den frygtelige by, begyndte alt at gå galt. Vi havde læst om et hotel med danske rødder, som vi ville prøve. Den dumme taxachauffør satte os bare af ved det forkerte hotel (hvilket vi først fandt ud af dagen efter). Men det er selvfølgelig heller ikke let når begge hedder Robelle og ligger næsten lige ved siden af hinanden. Det ville selvfølgelig også være nemmere hvis taxachaufførerne vidste bare lidt om Manila og dermed kunne finde bare lidt rundt. Så ville det sikkert også blive billigere. Om ikke anden hoppede vi i seng og mente på det tidspunkt, at vi faktisk nok var så trænet i Manila, at der var fod på situationen. Desværre nej.
- comments