Profile
Blog
Photos
Videos
19. juli
Dagens program stod på afrejse til Cebu, uden dog at have planlagt andet end flybilletten.
For første gang på rejsen kom vi op i god tid, og faktisk før tiden! Derefter var det hurtigt i tøjet, og vi havde allerede pakket det meste, så vi bare kunne smide vores vasketøj i tasken, når vi fik det. Da vi bad om tøjet ved skranken, hørte vi det velkendte og frygtede "ååååååååååhh", mens damen bag disken holdte sig for munden og løb væk… Efter lidt tid fik vi at vide det var lidt forsinket. Da vi fik det, havde de tydeligvis glemt alt om det, for det var stadigvæk varmt fra tørretumbleren og noget af det var halvvådt. Uden de store forsinkelser kom vi dog videre og efter en noget lang og træls omvej, fandt vi da også en Tricykel, som fragtede os til båden, hvorfra vi skulle sejle fra Boracay. Turen over gik smertefrit, dog kogte vi begge efter dagene i solen, men vi fandt heldigvis hurtigt en bus til Iloilo hvor vi skulle flyve fra.
Turen tog ca. seks timer, hvilket var rigeligt med en chauffør, som dyttede af alt hvad der rørte sig.. og ikke rørte sig! Da vi var fremme ved destinationen tog vi en taxi til lufthavnen, hvor vi havde knap 4 timers venten inden afgang. Tiden blev, fornuftigt nok, brug på at banke Julie i Uno. Det var første gang på turen jeg skulle høre SÅ meget tuderi fra hendes side da hun gik fra at være foran med 8 til at stå lige. Lykkelig kunne jeg vente på flyet velvidende om at være den bedste kortspiller i Asien.
Da vi landede udenfor Cebu tog vi en taxa mod sydligste hotel der var nævnt i vores filippinerbog . Vi ville gerne være i downtown så vi var i nærheden af de ting der er værd at besøge i Cebu. Det betød til gengæld også at vi var i den mere snuskede ende og vi besluttede os derfor at bestille aftensmad på hotellet. Det var da også rigtig lækker mad selvom det blev til et miks mellem kongerejer, juice og bananasplit, men hvad gør det når man er glad og mæt.
20 + 21. juli
Dagen startede med gratis morgenmad hvilket jo helt klart er en god start. Efter morgenmaden ville vi forhøre os om vores rejsemuligheder til den lille ø Malapasqua nord for Cebu, til Bohol og sidst Palawan, men damen i rejsebureauet var ikke til meget hjælp og startede ud med at guide os mod den forkerte busterminal hvis vi ville nordpå. Vi besluttede derfor selv at finde ud af det, som vi har gjort så glimrende hele turen og fandt en taxa mod den nordlige busterminal og en meget gammel bus mod Malapasqua. Busturen var kun 4 timer, men af en eller anden grund følte vi at det tog en evighed før vi blev sat af og kunne hoppe på båden mod den lille ø. Da vi kom frem var vi ikke synderligt imponerede og den stakkels mand måtte vise os fire forskellige steder vi kunne sove før vi var tilfredse. Vi fandt en fin lille hytte ud mod vandet og besluttede, at det nu nok var på tide at finde noget at spise. Det hjalp da også en del på humøret og vi gik derefter en tur på den lille ø der er 3 km lang og 1 km bred og nød solnedgangen. Eftersom Malapasqua er kendt som et godt sted at dykke og snorkle aftalte vi, med ham der havde hjulpet os med at finde et sted at bo, at vi ville tage med ham ud at snorkle dagen efter. Herefter var det tid til aftensmad, hvor vi var heldige at finde det hurtigste internet på turen og benyttede chancen til at få uploaded billeder på bloggen. Resten af aftenen gik med at slappe af med øl på terrassen.
Dagen efter startede med snorkling, hvor vi skulle med øens politimand og en lille dreng ud i deres båd. Ingen af dem kunne et kvæk på engelsk og politimanden lignede mere kaptajn Haddock end en politimand, men vores helt egen guide som havde sat det hele i gang forsikrede os om at der var styr på det. Så vi sejlede af sted med fiskebrød i hånden. Det første sted vi stoppede var super flot med en hel masse forskellige slags koraller og mange flotte (og grådige) fisk som gerne spiste brød af hånden hvis det var det der skulle til. Der var rigtig meget at se på og der kom da også en kæmpe vandmand svømmende forbi mens vi var der. Det næste sted var der noget højere bølger, men det gik og vi fik set vragrester fra gamle skibe. Det sidse sted vi kom, var ved en lille ø hvor der var mange forskellige koraller og fisk, men det første sted var helt klart det mest farverige. Da det var en overskyet dag var det lidt en kølig fornøjelse når man kom op i båden, så vi glædede os til at komme hjem til hytten og få skyllet saltet af os og komme i tørt tøj. Sådan skulle det dog bare ikke være, for da vi kom tilbage var der selvfølgelig ikke noget vand og da vi informerede den rare dame om det kiggede hun bare på os og rystede på hovedet, for det vidste hun da ikke lige hvad hun skulle gøre ved. Så vi måtte undvære og fik i stedet fat i noget frokost og en båd over mod bussen der skulle køre os tilbage mod Cebu. Busturen var lige så øv som turen op mod øen, men denne gang var der bare proppet med mennesker og fordi vi ikke havde fået skyllet salten af os, klistrede al sandet der stod som skyer ind ad vinduerne sig til os som fluer mod fluepapir. Med alle de busture vi tager på har vi opdaget, at vi har to forskellige strategier for at undgå de mindre hygiejniske toiletter i pauserne. Julie minimerer sit indtag af væske til et absolut minimum, mens Casper spiser og drikker som han plejer og aftaler med sin krop at det der med toiletter bliver altså først i morgen. Da vi kom til endestationen valgte vi at prøve lykken og tog en taxa direkte til færgen for at komme videre til Bohol med det samme. Desværre lod det til at vores held & lykke kæder, som vi købte af den gamle dame, trænger til at blive tanket op for der sejlede ikke flere for klokken var jo altså over syv! Man lærer nye ting hver dag og vi snuppede en nat mere i Cebu, hvor vi lige fik en ordentlig regn- og tordenbyge med på vejen.
- comments