Profile
Blog
Photos
Videos
26. juli
Vi startede dagen ud med at gå på jagt efter den største moske i det sydøstlige Asien. Det virkede som om vi gik i evigheder, men det var nok nærmere varmen der gjorde turen længere. Vi fandt moskeen og fik afleveret vores sko og blev klædt ud i store lilla kjoler med hætte. Vældig fine og mega varme! Moskeen var super flot og vi mødte en dame der hed Ani Kim, som forklarede os en masse om deres tro. Det var rigtig spændende, men vi måtte trække diskret på smilebåndet da hun forklarede at det er muslimerne der har opfundet matematik og computere. Mens hun fortalte kom der en mand ind for at bede og hun forklarede os hvordan de forskellige stillinger de bruger, er lige som yoga og derfor hjælper forskellige steder i kroppen. Da vi ikke længere kunne holde varmen ud i alt det tøj, gik vi videre mod en park med fugle som helt klart kan anbefales. For det første havde de den bedste friskpressede multifrugtjuice nogensinde smagt :P og så var der selvfølgelig alle mulige forskellige fugle som papegøjer, storke, emuer, ørne og mange andre vi kunne gå og kigge på. Vi fandt også kyllinger og ænder - de virkede måske en smule malplacerede, men søde var de. Efter vi havde set alle de forskellige fugle fandt vi en anden park bestående hovedsageligt af orkideer og (deres nationalblomst) hibiscus. Det var en rigtig hyggelig og flot park, men på daværende tidspunkt var der så varmt at den virkede flottest i de kølige skyggesteder der var lavet rund omkring. Om aftenen forsøgte vi os igen på markedet og man må sige vi begge har en vild shopper gemt i os. Da vi kom hjem ville vi skrive lidt til bloggen, men det blev ikke til meget for nogle af de andre skulle ud og have en øl og vi skulle da med. Efter dejlig kold Carlsberg og vandpibe blev klokken to og vi mente det var passende at gå tilbage og få noget søvn.
27. juli
Vi havde besluttet at vi ville bruge dagen på at tage til en anden del af byen der hedder Little India, hvor der skulle være et marked lige som i Chinatown, men forskellen er bare at de kun sælger indiske ting i Little India så der var ikke meget at se på for turister som os. Til gengæld kom vi forbi en mindre moske der var rigtig flot og bygget i lyserøde sten.
Senere på dagen gik vi til den anden ende af byen for at se et stort center kun med elektronik. Til vores store glæde faldt vi over en sushi restaurant på vejen og det kunne vi da ikke stå for. Det smagte da også helt vildt godt og vi fik smagt noget anderledes da der blandt andet også var blæksprutte. I Chow Kit Market var der hele 7 etager med folk der hovedsageligt solgte computere, telefoner og kameraer og alle sælgerne sad enten og spiste eller spillede computerspil. Måske de kedede sig en anelse, men om ikke andet kunne vi konkludere, at det ikke er billigere at investere i telefoner i Malaysia, så vi må pænt vente til vi kommer hjem igen. Senere på dagen besluttede vi os for at tjekke et hostel ud ved siden af vores for at se om vi skulle blive boende hvor vi var eller ej. Desværre var der ikke nogen i receptionen så der var ikke meget hjælp at hente, men i stedet fandt vi en dame der kunne hjælpe os med, at arrangere en tur ud at ride på elefanter.
Aftenen gik med film i fællesstuen. Filmen var ret dårlig, men underteksterne var om muligt endnu dårligere så det var faktisk noget mere underholdende end selve filmen.
29. juli
For første gang mens vi har været i Kuala Lumpur regnede det da vi vågnede. Regnede må være en underdrivelse - det væltede ned fra himlen, hvilket passede os rimelig dårligt eftersom vi skulle ud at ride på elefanter. Vi havde fået bud på at stå klar til at blive hentet kvart i ni, så da den blev kvart over ni begyndte vi at blive en smule utålmodige. Efter vi havde spurgt os lidt omkring og efter lidt tid kom der da også en og hentede os. Han forklarede at eftersom der ikke skulle flere med bussen var der tid til at besøge entin-fabrik på vej til første stop som var en dådyrpark. På fabrikken blev vi vist rundt af en meget ivrig guide der bestemt ikke spildte tiden, så det var lige før vi ikke kunne forstå hvad han sagde fordi han talte så hurtigt. Vi fik en tur rundt på fabrikken og sluttede i en udstilling af hvad der blev lavet, selvfølgelig med mulighed for at købe noget med hjem, men man må sige, at det var en smule over vores budget. Vi så bl.a. en påfugl lavet i tin med guldhale som kostede 500.000 danske kroner.
Efter dette besøg gik turen videre mod dådyrparken. Vi var ikke som sådan videre begejstrede da vi jo har set dådyr en del gange hjemme, men de virkede til at være meget stolte af stedet og havde også anbefalet at vi tog turen om lørdagen hvor de havde åbent. Vi håbede lidt på at der også ville være andre dyr og det viste sig da også at være tilfældet. Det første man kom ind til var en hel flok dådyr og så snart man var trådt inden for hegnet fik man stukket en kurv med frugt i hånden. Derefter gik der ellers ikke mere end to sekunder før man var omringet af dådyr i alle størrelse som gerne hoppede op og slog kurven ud af hånden på én hvis man var uopmærksom. Det blev altså til en mindre slåskamp og jeg (Julie) endte med en hudafskrabning på benet da jeg måtte kæmpe med både arme og ben for at de små også skulle få noget at spise. Efter de grådige dådyr gik vi videre op til en mand med slanger. Han fandt en fin pyton og lagde den over mine skuldre. Det var da også fint, men da han viklede den rundt om halsen og den selv påbegyndte endnu en omgang måtte jeg finde mit bedste falske kamerasmil frem. Slangen kom tilbage på skuldrene og så er den nu noget sødere. Da slangen var kommet tilbage til sin ejer spurgte jeg Casper om han også ville prøve, men han udbrød straks "NEJ!", men han fik dog igen overvundet sit slangehad endnu engang. Få minutter senere stod Casper stolt, og dog rystende, med slangen over skuldrene. :P
Lidt længere fremme var en 4årig honey bear. Vi fik at vide, at med den alder den havde, var den meget legesyg og vi kunne derfor ikke komme ind til den. Til gengæld havde vi lige købt små chokoladekiks og den slags bjørne kan lide alt hvad der er sødt, så den satte sig på rumpen og åbnede munden så højt den kunne og så var det bare at skyde til måls. Efter den lille bjørn kom vi over til dens far som vi til gengæld gerne måtte komme ind til. Mens man var inde og få taget billeder hos den fik den mælk og honning sikkert så den ikke fik en pludselig lyst til at spise os.
Vi fik en hurtig frokost inden vi fortsatte videre ud til elefanterne. Her skulle vi først se en kort film om hvordan de arbejder da de redder små elefanter der fx er blevet væk fra deres flok eller er kommet til skade. Vi så blandt anden en lille elefant der var blevet angrebet af en tiger og derfor ingen hale havde. Der var også en der som lille var blevet fanget i en fælde egentlig til at fange vildsvin. Da den blev fundet var det nederste stykke af benet så betændt at de blev nødt til at amputere det. Vores guide fortalte os at dyrepasserne havde lavet en slags sko til den, men eftersom elefanter vokser meget hurtigt var det svært hele tiden at have en der passede, og desuden så blev elefanten ved med at tage skoen af igen.
Vores guide var meget snedig og han bestak de forskellige passere med kolde sodavand så vi fik lov til lidt ekstra og der blev gjort plads til at der blev taget billeder. Han købte peanuts, bananer og sodavand som vi fik lov at fodre elefanterne. De fik så meget at spise at hvis de tabte noget var de for dovne til at samle det op og ventede på vi gjorde det. De var også vilde med sodavand, men man skulle passe på, at de ikke snuppede dåsen og spiste den også. Senere fik vi en ridetur og man kunne komme ud i en flod med de mindste af elefanterne. I floden havde de dog fået den ide at når man kom op på den lille elefant at sidde skulle man oversprøjtes med vand, men ellers var det nu meget sjovt.
På køreturen hjem viste vores guide os kongens nye palads. Han fortalte at tjenerne også boede der og derfor delte adresse med kongen hvilket jo var ret sejt. Paladset havde kostet hvad der svarer til 1,6 mia. danske kroner, hvilket vores guide mente de hellere skulle have brugt på et nyt stadion :P 1,6 mia. kroner er måske også lige i overkanten, den var nok ikke gået hjemme for Margrethe.
De resterende dage i Kuala Lumpur blev ikke brugt på det vilde. Vi besøgte et shoppingcenter der ville gøre
Randers Storcenter pinlig berørt ved sit navn. Der var 5 etager og hver etage var større end hele centeret i Randers. Det virkede noget uoverskueligt, og det var umuligt at bevare et overblik over hvor vi havde været. Der var rigtig mange forskellige butikker og alle steder spillede de den nyeste musik, hvilket passede os ret fint så vi ikke skulle høre på lokalt musik hele dagen. Det var dog noget anderledes end hjemme da mange af butikkerne ikke har prøverum og flere ting har de kun i samme størrelse og så må man ikke prøve om der så er prøverum eller ej. Da jeg (Julie) havde set et par sko jeg gerne ville have, forsøgte ekspedienten at trække mig i benet ved at sælge et par sko i forskellige størrelser. Først insisterede hun på at de var samme størrelse, men da jeg meget tålmodigt beviste for hende at den ene altså var større end den anden skiftede historien til at det var helt normalt og man kunne altså ikke få det par sko i samme størrelse. Da hun jeg på daværende tidspunkt havde været sulten alt for længe slap min tålmodighed ret hurtigt op med hende og hendes dårlige undskyldninger. Så damen fik lov at beholde sine sko og vi fandt dem da også senere i en anden butik i samme størrelse :P Senere på dagen blev vi pludselig overfaldet af en lille kineserdame der råbte "LOOK LOOK" mens hun drejede hovedet fra side til side og blinkede det bedste hun havde lært. Da vi var kommet os over chokket, gik det op for os at hun solgte mascara og på det ene øje havde den hun ville sælge og formegentlig ikke noget på det andet. Ironisk nok var det øje uden mascara faktisk det pæneste.
Den sidste dag i Kuala Lumpur var Casper blevet syg, så det var en stille dag der gik med film og Uno på tagterrassen. Vi fik bestilt en busbillet tilbage til Singapore og en overnatning så vi denne gang var sikret et sted at sove, men ellers blev der holdt lav profil så vi begge var klar til busturen tilbage dagen efter.
3. august
Vi havde pakket vores ting sammen så vi bare skulle spise morgenmad og gå over til bussen halv ti så det var jo en smal sag. Vi ville gerne med en tidlig bus så vi havde eftermiddagen og aftenen til at opleve lidt mere af Singapore inden vi skulle flyve hjem tidligt om morgenen dagen efter. Da vi bestilte busbilletterne blev vi forsikrede om at bussen kørte hele vejen til Singapore, men det viste sig at billetdamen var en værre lyvfis for pludselig blev vi sat af på en lille busstation stadig i Malaysia. Her skulle vi så lige købe nye billetter til en anden bus og der var selvfølgelig kun en enkelt bus der kørte til Singapore. Den kørte dog næsten med det samme så vi hoppede på og håbede på det bedste. Da vi kom til den første grænsekontrol skulle vi på en anden etage fordi vi havde bagage med og så skulle den også lige scannes og inden de blev færdige med det var vores bus selvfølgelig kørt. Ingen problem sagde den rare mand, vi skulle da bare tage den næste - den gik så bare lige først en time senere… Så der sad vi så på en kedelig busstation og fordrev tiden med uno og kiks til vi igen blev hentet. Turen gik så videre til det næste sted man skal ind og have tjekket pas. Her skulle vi så udfylde papirer om at vi hverken havde bomber eller planter med og da vi kom ud til bussen var den væk IGEN! Dårligt selskab blev vi enige om, men da vi så blev meddelt at vi skulle vente en time endnu engang besluttede vi os for at købe en ny billet ved et andet selskab der havde busser der kørte hele tiden.
Langt om længe kom vi til Singapore og vi takkede igen McD for at skilte med gratis Wifi så vi kunne finde adressen på det hostel vi havde forsøgt at booke værelse på. Efter vi havde booket i Kuala Lumpur gik nettet i stykker så vi havde hverken bekræftelse på bookingen eller adressen på stedet. Desværre havde computeren og internettet ikke lyst til at arbejde sammen så vi forsøgte at finde en internetcafé, men det var ikke fordi det vrimlede med dem, så vi spurgte en kinesisk pige der var så rar at finde adressen på sin telefon til os. Da hun fandt ud af hvor vi kom fra spurgte hun pludselig "hvordan går det?". Da det var længe siden vi havde hørt andre end os selv tale dansk, skulle den lige ind og vende inden vi fangede hvad hun sagde, men det viste sig at hun havde læst 5 måneder i København og hun viste os hvor vi var på vores kort (eller nærmere uden for kortet). Vi fandt en taxa men han vidste selvfølgelig ikke hvor det var og vi måtte selv til at vise vej på de forskellige kort vi og han selv havde før han ville køre os derhen.
Da vi kom frem viste det sig dog at det værelse vi havde forsøgt at reservere ikke var ledigt, men der var heldigvis et firmandsværelse som vi kunne være i. En lille detalje de steder vi har været er, at det koster det samme for et værelse til to som det koster to mennesker at bo på dormatory med ti andre mennesker. Man kan selvfølgelig være uheldig selv på et firmandsværelse, men der kom en sød pige fra LA, der var på rundtur i Asien, så vi var godt tilfredse. Resten af aftenen brugte vi på at se lidt mere af Singapore inden vi skulle tidligt i seng, da vi skulle være i lufthavnen klokken syv næste morgen.
- comments