Profile
Blog
Photos
Videos
24. juli
Vi stod tidligt op, da vi havde planlagt at finde et rejsebureau hurtigst muligt for at komme videre. Vi havde læst at bydelen var fuld af rejsebureauer, så det skulle blive en smal sag. Det viste sig dog at være en hel del sværere end vi havde regnet med. I de to timer vi vandrede rund, fandt vi kun ét sted. Det viste sig bare at gutten bag disken ikke vidste hvor de forskellige lufthavne lå i landet, så vi var lige vidt. Det lykkedes os dog at få noget morgenmad (tak McD), inden vi fandt tilbage til hotellet. Vi besluttede os for at prøve igen, denne gang bevæbnet med kort, men lige lidt hjalp det da det gik op for os at det var søndag og alt var lukket:P
Vi valgte derfor at tage en taxi direkte til lufthavnen, da vi vidste det var muligt at købe billetter der. Efter lang tids vandring efter de bedste priser og et sted at hæve penge, med uønsket hjælp fra to lokale, fandt vi det billigste sted. Vores destination var egentlig Palawan, men da det er dyrere jo tættere man komme på afrejsetidspunktet, valgte vi at bruge det som en undskyldning og tog i stedet til Singapore. Vi bestilte billetter og eftersom de kun var med håndbagage, var vi nødt til at finde et sted vi kunne få vores ting opbevaret mens vi var væk og desuden var de ATM´s vi fandt ikke var i stand til at imødekomme vores akutte pengebehov. Altså måtte vi ind til Manila igen.
Vi fandt et hotel, som kunne opbevare vores tasker mens vi var væk, og da prisen var 50 pr. stk. slog vi til. Efter vi havde pakket om blev det dog tilføjet at det var pr. dag pr. taske, men i mangel af bedre, slog vi til. Efter at have pakket om og fået hævet penge, tog vi igen en taxi til lufthavnen. Det skal lige siges at vi havde en dårlig taxi-dag for hver gang vi skulle et sted hen, vidste taxichaufføren ikke hvor det var eller også kunne han ikke finde ud af at læse kort. Det lykkedes dog til sidst og vi fik betalt for turen til Singapore. Til de to lokale irritationsmomenters store skuffelse blev de til gengæld ikke betalt og blev mere eller mindre pænt afvist da det frygtelige ord "tip, tip", kom ud af den enes mund.
Herefter skulle vi videre med taxi. Igen en umulig opgave, men efter et par forsøg lykkedes det dog. Denne gang skulle vi dog heller ikke snydes for en dårlig oplevelse, så da vi var ved vejs ende, skyndte chaufføren at trykke på nogle knapper på taxameteret og vupti, så var det blevet hundrede møgpenge dyrere end det der stod på taxameteret. Han har formegentlig kunne fornemme at vi ikke magtede mere lort, og slog dem da også hurtigt af igen, da vi begge røg på bagben.
Da vi kommer ind i lufthavnen er glæden stor, da vi ser et sted vi kan få muffins, så vi tænker at heldet må være med os fra nu af. Men nej, for efter at have spist aftensmad er stedet lukketL Starten på en frygtelig nat!
Da vi ankommer til Singapore, var planen at hæve penge og derefter tage en taxi til et hostel vi havde læst om. Det skulle dog ikke være så let for samtlige hæveautomater havde bestemt sig for at de ikke ville spytte flere penge i retningen af os. Vi var altså ikke er i stand til at hæve penge, så vi vekslede nogle få dollars vi tilfældigvis havde med. Med nød og næppe fik vi betalt en taxi til hostellet, hvor det selvfølgelig viser sig at der ikke er flere værelser ledige. Vi havde nu hverken penge til en taxi til et andet sted at sove eller til at betale en overnatning for den sags skyld, men vi fandt et andet sted på kortet vi kunne sove og besluttede os at gå i den retning. Det viste sig dog også at der ikke var mere en 15 minutters gang, men da vi kommer frem er stedet selvfølgelig lukket så vi sætter os på en trappe og overvejer vores muligheder. Eftersom klokken er ved at være 3 om natten er vi begge nået der til hvor vi er godt trætte og sultne, men der er også enighed om at klokken efterhånden er så mange at det ikke vil kunne betale sig at gå til et andet hostel og betale for en hel overnatning der. Fornuftige og nærige som vi jo er, beslutter vi os for en god gammeldags all-nighter muligvis ved stranden eller hvis vi kunne finde et sted med internet så vi kunne skrive lidt på bloggen og få tiden til at gå med det. Vi begyndte at gå og blev da hurtigt glade da vi længere fremme kunne ane en McD med 24 timers åbent. Vi blev dog snydt igen, for godt nok stod der at der var åbent hele døgnet, men de var altså lige ved at vaske gulve så de ville ikke åbne igen før klokken seks, så vi vandrede videre og fandt en kiosk hvor vi købte en vand. Heldigvis er Singapore en meget sikker by at gå rundt i midt om natten og vi fandt et sted vi kunne sidde og gruble over vores lidt pressede situation. Mens vi sad det på en bænk klokken 4 om natten i Singapore med en appelsin, en vand og et par håndører meldte jeg (Julie) ud at det nok havde været en god ide at have lavet et reservekort så vi havde kunnet hæve penge på det. Da lyser Casper op og fortæller glad, at det har han da været noget så smart at have taget med! Glæden var dog kort for nok havde han været klog nok til at have et reservekort, men det lå bare i vores tasker i Manila. Senere på natten eller nok nærmere tidligt på morgenen fandt vi en Starbucks hvor vi brugte vores sidste penge på morgenmad til vores store glæde var der både internet og et stik hvor vi kunne lade computeren op! Men ak… Internettet ville ikke virke, hvilket egentlig også kunne være lige meget, for kloge Casper havde ikke en af sine lyse dage og var derfor kommet til at tage en forkert adapter med videre fra Manila. Sådan kan det gå og vi brugte tiden på noget mere fornuftigt, nemlig uno. Mens vi spillede undrede vi os over at der var så mange mennesker oppe klokken 5 om morgenen, selvom det lige skal siges at halvdelen af dem var faldet i søvn over deres morgenmad, så hvorfor ikke gøre det samme…..
25. juli
Efter vi havde fået en lur på en times tid hos Starbucks besluttede vi os for, at den bedste måde at få noget søvn på, måtte være at udnytte transporttiden mod Malaysia. Så vi kom på benene og gik mod busstationen og håbede at møde en hæveautomat der ville aflevere penge til os. Det lykkedes os da også og vi var lykkelige for nu at have penge til vores busbillet og noget at spise. Da vi fandt stedet hvor de solgte busbilletterne viste det sig at vi kun havde 7 minutter til at finde noget morgenmad i en fart inden vi skulle være i bussen. Afsted gik det til den nærmeste tankstation hvor vi fandt lidt forskellige sager der med lidt god vilje godt kunne kategoriseres som morgenmad. Bussen mod Kuala Lumpur var udstyret med kæmpe store sæder der kunne lægges ned, så de var helt perfekte til en velfortjent lur. Turen varede omkring 6 timer, men vi fik dog ikke helt lov at sove hele vejen for man skulle ud af bussen for at vise pas og få scannet tasker på hver side af grænsen. Lige som vi sov allerbedst råbte chaufføren (som var utrolig dårlig til engelsk) at alle skulle ud af bussen. Vi var nået frem til et kæmpe sted der mest af alt mindede om en lufthavn, men det viste sig senere bare at være en utrolig stor busstation og togstation på flere etager. Efter lidt tid fandt vi en lille bus der kørte til Chinatown, hvor vi fandt et værelse på et hostel der hed Monkey Inn. Eftersom vi stadig ikke havde haft chancen for at få noget ordentligt at mad smuttede vi ud og fik noget at spise, og var glade for at se, at alt i Malaysia er dejlig billigt, men i det hele taget var vi mest af alt bare glade for at vi havde et sted at sove og kunne betale for vores mad :P
Sidst på eftermiddagen gik vi hen og så Sri Mahamariamman Templ, som er et indisk tempel. Det er utrolig flot, med rigtig mange flotte detaljer og vi var så heldige at komme der ind lige da de startede med at bede. Det går dog ikke helt stille for sig, da der bliver spillet på alverdens instrumenter samtidig med at de kaster rundt med blomsterblade og svinger med levende lys. Sejt så det ud og da de var færdige kunne vi hente vores sko (ingen sko i templet) og vi smuttede hen på det store marked, der er der hver dag fra morgen til sen aften. Det virker ikke så stort, men der er så mange ting presset sammen på så lidt plads, så vi nåede kun gennem en halv gade inden klokken var så mange at vi blev nødt til at gå hjem og sove.
- comments