Profile
Blog
Photos
Videos
Hey
Jeg ved at det har været længe siden, hvilket delvist er min skyld, men rigtig meget nettet der ikke virker. Lige nu er nettet helt ufatteligt ustabilt men jeg prøver hvad jeg kan :)
Jeg havde kort tid netværk og nåede netop at tale med mor, men har ellers ikke haft net.
Siden sidst har jeg været en tur i Varanasi med Malissa og en finsk pige ved navn Silla. Varanasi er endnu en af deres hellige byer, da deres gud Shiva skulle være født her. Den ligger på ganges bred og er en utroligt gammel by. Der er mange templer og gamle paladser fra deres tidligere Maharajaer. Den er desuden enormt farverig: bygningerne er lyserøde, blå, grønne, gule og med masser af detaljer og udskæringer af guder m.m.
Vi tog til Varanasi med toget, vores afrejse tur var på 3. klasse, men det var med Aircondition, så det var meget behageligt.
Vi tog et overnat-tog da turen er ret lang, og da vi ankom lørdag morgen var vi lidt smadret efter tog turen. Vi ankommer til Varanasi, der har meget smalle gader og vores rickshaw driver der bare skulle tage os til vores hotel, kører af mange smalle gader, og vil meget gerne lige vise os hans vens shop.
Vi får heldigvis hurtigt fortalt ham at vi bestemt ikke er dumme turister og vi bare vil til vores hotel og hvis han prøver på noget så kan vi finde en anden rickshaw.
(Så mærker man igen at når man er udlænding så står der bare dollartegn på ryggen af én. Det forstærkes nok også af at der i Delhi er mange udlændinge der bor og arbejder, så der kan de ikke gå ud fra at man er turist mens at næsten alle udlændinge i Varanasi er turister.)
Vi ankommer til vores alt for lækre hotel, og da det er midt på dagen smutter vi direkte i poolen, da det er alt for varmt til at gøre andet end at holde siesta.
Da kl. bliver 3 tager vi ned til floden, på vejen må vi endnu en gang holde vores chauffør i ørene så han kører direkte til Ganges og ikke lige tager til den her rigtig gode butik hvor mange andre turister har købt meget ("host host" fætters overdyre turistpris butik - nej tak).
Fra floden tager vi en bådtur ned af floden for at se solnedgangen og en aftenceremoni fra et af templerne. Vi får pruttet os ned til en god pris og hopper om bord. Vi deler båden med to spanske gutter, der var lige ved at vælge en båd der kostede det dobbelte (haha vi får inder-priser.. yes yes yes. Vi følte os pænt seje).
Byen var enormt smuk fra ganges. alle de forskellige huse ud mod breden så enormt smukt ud. og med solnedgangen over byen var det som et postkort!
Vi så også folk der kom og badet her, kvinder der vaskede tøj, hellige mænd der bad, børn der legede vandet, køer der prøvede at blive kølet af, folk der søsatte små lys og blomster mens de bad, og nogle der afbrændte deres afdøde (for bagefter at putte asken i ganges).
Men sidder der og ser på de her ting der bare er så langt væk fra Danmark og føler sig virkelig i Indien.
Det var en kæmpe oplevelse, selvom at ligene var noget Makabre. Desuden er der huse hvor folk bare venter på at dø, det er også lidt mærkeligt, vi stødte på en dame der tiggede om træ til hendes egen afbrænding. Det er altså for underligt.
Ceremonien var som også en oplevelse, men ikke nær ligeså meget som synet over byen. Ceremonien var en nogle mænd der stod på bredden, mens chant'ede og svingede med røgelse og lys. Publikum omkring lavede en masse larm og de hellige mænd ringede konstant med nogle højlydte klokker, så støjniveauet var enormt og mængden af mennesker var imponerende, men ellers lidt kedelig.
Vi spiste lækker mad og smuttede i seng for her var intet byliv (hellig by og alt det L)
Næste dag besøgte vi en silkefabrik. Her sad vi et lille lokale på madrasser, mens vi fik serveret chai, og de bragte os læssevis af håndvævet silke, i alle farver og priser. Her shoppede vi til vi nærmest ingen penge havde tilbage. mmhhhmmm.
Jeg ligger billeder så snart jeg kan..
Jeg kom tilbage til hostel mandag morgen, efter at have spist morgenmad i delhi. (på vej hjem skulle jeg gå igennem et marked. Jeg havde ingen planer om at købe noget, men blev så fristet at jeg endte med at købe to par haramsbukser. de er tilgengæld kamp-fede!!)
Lidt det samme gjorde jeg lørdag da jeg tog til et marked for at købe t-shirts og jeg kom hjem med meget mere. Det bliver jeg nød til at venne mig af med, det går virkelig ikke.
Kys og kram Inder-Caro
- comments


