Jeg oplevede idag noget ubehageligt. Jeg havde forventet det, men det gør det bare ikke bedre.

Jeg gik ind i 3. klasse idag, hvor deres hindilærerinde står og er ved at afslutte hendes time. Hun taler roligt til klassen og ved hendes side står en af pigerne. Da hun er færdig med at tale til klassen, vender hun sig mod pigen, og skælder hende ud (at dømme ud fra hendes pludseligt meget høje toneleje). Jeg går ud fra at pigen har gjort noget inden jeg træder ind i klassen. Lærerinden giver pigen en lussing, jeg bliver dybt chokeret. Pigen kigger ned i gulvet, lærerinden løfter hendes hoved og slår hende 5-6 gange mere. Jeg står lammet ved siden af, ville gerne have stoppet hende, men jeg står som naglet til gulvet. I bagklogskabens lys havde det nok heller ikke været klogt at stoppe hende i situationen, jeg er ny her, og tror ikke at jeg skal komme og belære de lærere der "bare" har en anden kultur end mig. At stoppe hende foran børnene ville heller ikke være smart. Hvis jeg skal tage det op, skal det være på et tidspunkt hvor børnene ikke er tilstede.

Jeg havde det underligt da jeg startede min næste time, kunne nærmest ikke finde mig selv igen. Det er bare så forkert at slå et barn. Jeg kan til nød forstå at man i affekt kan komme til at puffe til et barn, men med fuldt overlæg slå et barn gentagende gange. Der var intet i affekt i dette tilfælde.

En glædelig nyhed er at jeg er blevet inviteret til et bryllup. Jeg glæder mig helt vildt, det er en kæmpe begivenhed her, der vare mange dage. Jeg skal vist kun deltage i den sidste ceremoni tror jeg. Da de foregående ceremonier er for de nærmeste.

Ellers har jeg det godt. Mine hinditimer går langsomt fremad. Jeg kan forstå og sige mere og mere, men det går langsomt..

Jeg holder meget af at være her, og holder meget af deres mange traditioner og jeg holder af deres enormt rige kultur på mange møde. Men som alt andet har den også sine negative sider (Deres kvinde- og børnesyn). Dem må man så tage med.