HAPPY HOLIHAPPY HOLIHAPPY HOLIHAPPY HOLI

Denne blog er ikke for sarte sjæle eller børn, I skal bare vide at jeg har det godt.

Holi er en farvefestival, hvor man fejre Krishnas fødselsdag og at sommeren kommer ved at bede og smide farve over alt og på hinanden.

Jeg, Melissa (Canadisk pige fra AFS) og 3 tyske gutter (afs) ville fejre Holi rigtigt.Så vi tog til Mathura, der er Krishnas fødested. Vi fik af vide at der ville holi blive fejret helt vildt og at vi skulle passe på med at tage dertil, men også at det var det sted i Indien man skulle være hvis man ville fejre holi rigtigt. Så vi blæste på advarsler (for at smide med lidt farve kan da vel ikke være så farligt) og tog til Mathura for at fejre holi.

(Et par dage forinden havde jeg fejret holi med pigerne på hostel'et, og mente derfor at vide at holi var sjovt men harmløst. Vi havde dækket hinanden med farve og det havde kun været sjovt)

Vi tager en lokal bus til Mathura, i bussen tager Melissa lidt farve og giver os alle en smule i hovedet, mest fordi vi sådan glædet os til at begynde at lege med de her farver. Ved et busstop, ser én uden for at vi har farve i hovedet, han skyder derfor med farvet vand ind igennem ruden af bussen. Vi liver så overrasket at vi for sent for luket for vinduet og bliver ret dækket af blå-grønt farve. Vi er glade for at vi havde skiftet til vores det-gør-ikke-noget-det-bliver-farvet tøj. Ved det næste busstop er vi noget mere parate, så da vi ser en mand med pink farve i hovedet lukker vi skraks vinduet. (det skal måske siges at det kun er os der leger holi også enkelte uden for, de fleste er normale. Det skyldes at holi først rigtigt er dagen efter). Da han ikke kan få farve ind ad vinduet til os, vender han sig om, i det samme åbner vi vinduet og smider gul farve ud på ham, vi lukker vinduet igen. En mindre krig starter mellem ham og os. Vi holder her ret længe da chaufføren skal have pause, faktisk så længe at denne mand når at komme ind i bussen og overhælde Melissa og jeg med farve. Gutter bliver nærmest ikke ramt. Vi kører videre og resten af turen har vi kun vores vindue åbent når vi kører. Vi ankommer snart til Mathura. Vi forventede at der ville alle lege med farve selvom holi først var dagen efter. Umiddelbart kan vi ikke se så mange. Der er en hist og her der har lidt farve på sig. Men det er slet ikke vildt. Så vi er en smule skuffet. Vi stiger ud af bussen og skal finde vores hotel, vi prøver at finde en auto-rickshaw der kan køre os derhen. På vejen hen til en autorickshaw, ser en masse indere at vi (især Melissa og jeg) har farve på os. Vi får ret hurtigt et følje af indere der en gang i mellem smider lidt farve på os og råber happy holi. Vi prøver at give igen men de er simpelthen for mange. Vi skynder os ind i auto'en og sidder og smider farve på forskellige forbipasserende. Det var så sjovt. og da vi ankommer til hotellet kan man tydeligt se at vi fejre holi.

Vi kan dog ikke få lov til at få vores værelse da de fleste af os ikke havde vores rigtige pas med vi have kopi af pas og visum. Det var åbenbart ikke godt nok. Så vi må finde et andet hotel. Det næste hotel er noget dyrere men også bedre vi har ikke rigtigt andre muligheder og vi gider ikke lede mere, så vi tager dette. Herfra vasker vi os lidt, men det meste af farven bliver siddende. Efter at have spist frokost bliver vi stoppet af et film hold fra Taiwan der er ved at lave en rapportage om holi, de vil gerne filme os da vi jo er fyldt med farve. Det giver vi dem lov til og vi giver et kort interview.

Herefter tage vi til et hare krishna tempel. På vejen køber vi en masse farve og i auto'en på vej til templet rammer vi en masse mens vi råber happy holi, de fleste rammer vi nærmest ikke og alle smiler bare til os. Vi kommer til templet hvor de fleste som os løber rundt og smider farve på alt og alle. Vi bliver (da vi er udlændinge) hurtigt jegtet af langt de fleste. Igen jager mig og melissa langt mere (da vi er kvinder) og gutterne må gang på gang fungere bodyguards når det bliver lidt for vildt. Mange vi hellere smøre farve i vores hoved frem for bare at smide den på os, og flere gange prøver de at gramse på os. Vi skælder dem og slår efter dem. Og kan godt forstå at en traditionerne ved holi er at kvinderne for lov til at slå mænd med pinde. Vi søge ly inde i templet. Gutterne følger med. Der inde er der en kæmpe fest mange danser rundt i templet og synger hare krishna. En masse sidder også rundt omkring og beder (hvilket vi har svært ved da dansen ser meget sjovere ud). Vi får så på et tidspunkt (efter lang tid) af vide at kvinder ikke må danse i templet der kun mændene, så vi sætter os ned, men da det er lidt trist, forlader vi templet igen. På gaden fortsætter den vilde farvefest. Vi slutter os glædeligt til den. Og da det bliver mørkt beslutter vi os for at finde tilbage til hotellet. Vi har planer om at vi noget mad. Vi deler en stor auto med en masse andre og da jeg sidder ved siden af en vildt klam gut, fortæller Max (en af tyskerne, der taler relativt godt hindi) at vi er lykkeligt gift. I autoen møder vi også en familie der er på vej på en lille pilgrims tur. Det er der mange der gør ved holi. Vi får af vide at turen vil tage to timer maks, så vi tager med dem. Turen starter i en by ved siden af Mathura, de fortæller os at den ligger 5 km fra mathura. Byen lå i virkeligheden 20 km fra Mathura og da vi ankommer er vi noget splittet om den her pilgrims tur er noget vi vil. Vi beslutter os for iat finde noget mad sammen med familien og bagefter tager vi så på denne mini-pilgrimstur. I starten bliver jeg ved med at spørge forskellige deltagende hvor lang turen er og hvor lang tid den vil tage. Da den her familie jo mente at 20 km var 5 km, så deres km sans er lidt ved siden af. Jeg for alt fra 2 til 6 timer og alt 7 km til 30 km af vide. Melissa og jeg bliver fortsat ved med at fortælle det til gutterne, men de vil virkelig gerne, og Melissa og jeg vil ihvertfald ike tage alene tilbage til Mathura så vi tager med.

Turen er en tur hvor vi går i en stor cirkel, der føre os forbi en masse templer og noget helligt vand man kan bade i. Man skal gå på bare tær og må kun snakke eller synge om krishna. Vi tager det med et smil. men vi turen fortsætter og fortsætter bare, efter 2 timer giver gutterne op og vil ikke mere. Jeg gider heller ikke rigtigt. Melissa vil gerne nu hun er i gang. Jeg får stoppet en bil og vi får et lift tilbage til start punktet hvor vi kan få vores sko. Det er en mini bus og vi sidder klemt sammen da den var fyldt og vi nu fyldte 5 ekstra ind i den. hele vejen sidder folk og synger hare krishna. Den kørte ikke direkte tilbage til skoene den kørte hele vejen rundt og stoppede ved alle templerne. Og det tog os overraskende lang tid.

Vi kommer endelig tilbage til vores sko og fnder en bus der går til Mathura og vores hotel. kl er nu 1 om natten og vi er smadret. Vi ankommer til Mathura der er mennesketom, og efter at have forsøgt at vaske farven af går vi i seng.

Næste dag er det holi! Vi går ud (i vores smadret tøj) for at finde morgenmad, på vejen bliver angrebet af ufatteligt mange og alle smider farve på alle det er helt vildt. der er ingen der undgår. Folk smider farve fra deres altaner og fylder farve i pumper og vandballoner og smider på alle. Vi for af vide at holi idag kan holdes ved templet eller i den her lille by et stykke herfra. (da templet igår var rigeligt vildt vælger vi den lille by) Vi deler en stor auto med nogle indiske gutter, og vi forsyner os med rigeligt farve. Vi forsøger at smide noget farve ud, men lige så ofte smider folk farve ind. Da vi ankommer er vi gennemblødte og gennem farvet alle sammen. Byen vu ankommer til er sindsyg. gaden er fyldt med rødt vand og lige så snart vi stiger ud bliver vi angrebet, jeg kan slet ikke smide noget på andre jeg har for travl med at holde mine øjne fri og væk fra klamme mænd. Da en mand rager på mit bryst vender jeg mig om for at skælde ham ud, i det samme bliver der smurt farve direkte ind mit højre øje. Jeg skriger af smerte og stopper helt op. Hurtigt er jeg omgivet af velmenende folk der prøver at rense mit øje med kilde vand. Jeg kan intet se og skriger og græderhver de rør mit øje der brænder. Jeg bliver sat ned og politiet ankommer og beskytter os fra farvekrigen. Jeg skal til et hospital for at få det renset ordenligt og på nogle øjedråber. Vi sidder lidt og hviler inden da vi er beskyttet af politiet men de kan ikke følge os til hospitalet, så inden vi skal væk fra dem hviler vi os lidt. Efter 2 timer har nogle fundet en auto til os og vi sætter os ind. Jeg sætter mig med mit hoved i mellem mine ben og mine hænder over mit hoved. Da vi i auto'en bliver konstant angrebet af farver, grus, vand, vandet fra gaden og noget vi håber er mudder (men kunne være noget andet da her er en masse køer). Hurtigt ender alle med at sidde som mig.

Vi ankommer til hospitalet der er ufatteligt beskidt og gammelt, lægerne har også farve på sig og ingen taler engelsk. Max får forklaret hvad der er galt og de kigger på mit øje og giver mig øjendråber og smertestillende. Jeg siger nej tak til de smertestillende da jeg ikke ved hvilke bivirkninger der kan være. Men øjendråberne vil jeg have. Vi tager hen til busstationen for at få fat i vores bus, men misser den. Mit øje begynder at gøre vildt ondt igen og vi tager til et andet privat hospital, her er pænere og mindre suspekt, stadig meget langt fra danske hospitaler. De giver mig øjendråber igen og vi glemmer den flaske de giver os der. De øjendråber de gav mig sved helt vildt, hvilket måske var meget godt, måske betyder det at det virker.

Vi tager tilbage til busstationen og venter halvanden time på næste bus. Jeg kan stadig kun se med det ene øje. Jeg ringer til hostel'et og fortæller at jeg kommer sent og hvorfor. Ringer også til min kontakt person, som efter hele min historie, kun spørger til om jeg ikke havde haft det sjovt. Jo det havde jeg da - helt vildt den første dag, mens vi legede med farver. Hendes rolighed gjorde mig rolig.

Da vi endlig ankommer til Delhi er det meget sent mit øje gør ikke så ondt mere men det er meget hævet og jeg kan dårligt åbne det. Så føler ikke at det er sikkert for mig at tage alene til mit hostel, når jeg knap kan orientere mig. Så jeg ringer til dem og fortæller at jeg sover hos melissa. Det gør jeg så og vi tager nogle lange bade og bestiller mad fra Dominos. Det var tiltrængt.

Her til morgen var mit øje stadig hævet (mindre end aftenen før dog). Jeg tog til Noida, men ankom først ved middagstid. Jeg gik ned til vores medical center og fik også dem til at se på mit øje (da det er folk jeg stoler på, og kan kommunikere med) de gav mig også øjendråber. Nu har jeg det faktisk godt. Jeg er frisk nok til at undervise her kl 14.

ALT er godt nu. og selvom yuren til Mathura endte skidt og til tider var for vildt, så var det en kæmpe oplevelse og det var enormt sjovt. Jeg gør nok aldrig igen, men HOLI er en fed festival og det er kæmpe sjovt at lege med de farver. Jeg kan kun anbefale alle at rejse til indien under Holi, men måske bare holde til metropolerne på selve dagen, da den fejres mere moderat der.