Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom det dertil hvor jeg skulle sige farvel til alle børnene, underviserne, vagterne, køkkendamerne og...ja allesammen. Eller det troede jeg i hvert fald!
Ugen startede helt normalt ude al for mange dikkedarrer...dejlige børn, fis, ballade of undervisning. Så blev det onsdag og der faldt sne om morgenen - og uha - skal da lige love for at den øverste instans indenfor undervisning af børn og unge, beordrede snefri resten af ugen. Man kan åbenbart hverken komme frem eller tilbage når der er faldet 1½ cm sne...og det bliver liggende i mere end 2 timer! Ej men hvor var det bare overdrevet...og hylende morsomt at se. Min børnehave kunne dog ikke nå at sende alle børnene hjem, da der jo er mange af dem som overnatter der, så jeg blev bedt om at møde op til normal undervisning resten af ugen - hvilket jeg i første omgang ærgrede mig lidt over...men tænkte så: "det er sidste uge - tag dig da lige lidt sammen. Du skal da have det sidste fis og ballade med!"
Da jeg kom op i børnehaven i torsdags var der stort set ingen børn dukket op - faktisk var der flere som var ved at blive hentet af deres forældre! Så jeg skyndte moig rundt til de børn der stadig var der og delte mine slikkepinde og "flipflapppere" med en personlig hilsen ud. En af underviserne forklarede hvorfor jeg delte noget ud - og så kom der en bette dreng hen og sagde noget til mig på kinesisk. underviseren forklarede mig så, at han havde sagt: "jeg kommer til at savne dig lærer-camilla. Du laver altid noget sjovt" - hvor var det bare sødt! En kæmpe stor kompliment fra en lille dreng. Det viser mig bare, at det har været al slidet hernede værd. Små gyldne øjeblikke som jeg vil tænke tilbage på med et kæmpe smil og varme om hjertet.
Mine sidste undervisningstimer gik med 4 børn i bottomclass. De sad og legede med klodser da jeg kom ind i lokalet, så jeg tænkte at det kunne vi sagtens fortsætte med. Vi hyggede os rigtig meget og jeg fik da sneget lidt engelsk ind, ved at nævne forskellige former og farver - som vi havde gennemgået tidligere i semesteret. De er simpelthen bare blevet så dygtige. Vi sluttede af med en ordentlig omgang "tag-fat" eller nok mere "camilla-fanger-og-kilder-jer". Dejligt at slutte sit ophold af med børnesmil og latter! Helt rigtig...kommer godt nok til at savne dem. Og nok mere end jeg lige umiddelbart selv er klar over...
Torsdag aften snakkede jeg med Kasper over skype - og der gik det stille og roligt op for mig...sådan rigtigt - at mit Kina eventyr snart var ovre. Jeg fik våde øjne og fældede nogle tårer. Tænk at 5 mdr. kan komme til at betyde så meget for en - det er jo helt fantastisk at tænke på! Vi snakkede også om, at det nu også bliver godt at komme hjem igen. Hjem til dejlige Danmark og alle dem der er der. Familie, venner, bekendte, studiet - og en helt almindelig hverdag!
Fredag aften havde min børnehave inviteret mig og Rikke på middag. En form for afskedsmiddag - eller en slags "semesteret-er-slut-det-skal-vi-fejre" middag. Vi var ved børnehaven omkring kl. 16.40 og derfra blev vi kørt i skolebussen hen til et fint hotel hvor de havde reserveret et VIP rum (billeder er i "lidt af hvert" albummet). Vi sad længe i sofaerne og ventede på at kunne sætte os til bords - vi fik serveret varmt vand (som altid), nødder og solsikkekerner, som man selv skulle flække (også meget typisk). Problemet er bare, at der ikke er noget servietter eller skåle man kan smide skallerne på/i. Hvad gør man så? Jo man smider/spytter dem da ud på sofabordet - så skal tjenerne nok fjerne dem når vi har sat os op til bordet.
Det er tradition hernede, at den der betaler middagen bestiller og dermed bestemmer hvad gæsterne skal have at spise. Og det blev selvfølgelig traditionel kinesisk mad. Alt fra hele rejer, fisk, kylling med det hele (også hovedet) til risdumplings, grøntsager og forskellige supper. Drikkelsen var tofu-vand. Smagte forfærdeligt - men drak det for ikke at være alt for uhøflig. Jeg sad ved siden af min leder, som flere gange tog fra de forskellige retter over på min tallerken. Hun syntes nok ikke at jeg spiste nok! Der blev også flere gange skålet og tofu-vand. Og sagt "xie xie" flere gange af lederen.
Rikke og jeg blev langt fra mætte af maden der blev serveret - så vi måtte ind forbi "restaurant den gyldne måge", bedre kendt som MacDonalds. Og så blev vi mætte...hehe
Vivian gav mig forresten også en fin lille pose af silke fyldt med noget dufte-stads. Den skulle gerne bringe held og lykke. En sød lille afskedsgave fra hende. Den skal helt sikkert have en fin lille plads derhjemme et sted.
Det var vist alt for denne gang. Håber at I allesammen har det godt derhjemme!
- comments