Profile
Blog
Photos
Videos
Man må da elske at være dansker i Kina! Jeg klager i hvert fald ikke :)
Det er i dag tirsdag og jeg går på weekend...kineserne fejrer "Mid Autumn Festival" onsdag-fredag, så ingen arbejde til mig. Hvad skal jeg dog bruge al den fritid til? Jeg har bestemt mig for at lave så lidt som muligt...trænger til at slappe af og koble helt af. Prøve at minimere bombarderingen af stadigt nye indtryk...Måske lige ind til byen en enkelt gang.
Jeg har dog lavet lidt både igår og i dag! Igår havde jeg 3 undervisningstimer, som bare gik godt...hvis jeg selv skal sige det :) Jeg hyggede mig i hvert fald en hel del med at fjolle rundt med børnene indtil middag. Da de så vågnede fra deres middagslur, var der fejring af det her "Mid Autum Festival"...børnene optrådte på skift med forskellige ting. Alt fra digte til skuespil. Virkelig sjovt, interessant og spændende at se.
En af underviserne fra internationalt kontor på JYDSK var forbi for at hilse på og se børnehaven. RIGTIG dejligt at se en dansker, som ikke var studerende. Er jo det nærmeste jeg kommer på et besøg hjemmefra! Om aftenen var vi inde på Europeclub for at aftale nærmere om vores Beijingtur...så nu krydser vi fingre for at alle planerne går som de skal :) De danske undervisere, som er hernede for at undervise på et universitet, kom også forbi og spiste med. Og de gav middagen...så gratis, lækker og vestlig mad til os. MUMS :)
Idag havde jeg kun 2 undervisningstimer, men hold da op hvilke timer! Min tålmodighed blev virkelig sat på prøve! Det var med dybe indåndinger og benhård fokusering at jeg kom igennem...så nu er jeg i tænkeboks for at finde ud af, hvad jeg kan gøre anderledes næste gang. Men er slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal finde på et eller andet!
At der så har været op til 36 grader i dag, har så sandelig ikke hjulpet! Man bliver jo helt forvirret...og hvis det så pludselig bliver 21 grader i morgen som de siger, så er forvirringen da ved at være total. Derfor...AFSLAPNING, AFSLAPNING ooooog....AFSLAPNING de næste par dage :)
Tror det var alt for denne gang...hyg jer derhjemme i kølige Danmark.
- comments
Din Kasper Det er svært at fokusere børn der nok allerede er mentalt afsted på "ferie" :) Er sikker på du gjorde det godt skat :* VIlle bare ønske jeg lige kunne hoppe ned og besøge dig. Svar: Er sikker på, at børnene ville ELSKE at se en der ikke lignede dem selv :)
Esben Det er vist meget naturligt at hjernen har svært ved at rumme så meget nyt,så man kan blive nød til at lukke sig ind i sig selv og " fordøje",før det igen går ud over stepperne med besøget på den himmelske freds plads.Pas på dig selv,go tur og sig til hvis du har brug for at lære nogle replikker der f.eks. kan sende dørsælgere afsted igen Svar: Hehe...sådanne sætninger er altid velkomne! Det er jo ikke kun dørsælgere der skal "rende og hoppe" :)