Profile
Blog
Photos
Videos
Kom lige i tanke om et par små historier fra børnehaven, som jeg hellere må få skrevet ned inden jeg glemmer dem (igen)!
Jeg har igennem de seneste par uger arbejdet på at lære børnene at sige "city, jungle, sea, clouds, garden, windy og beach"...og jeg er igen rigtig rigtig rigtig stolt af dem! De er bare så lærenemme og dygtige...kommer virkelig til at savne deres smil, kram og entutiasme! Men, men, men...jeg skal vist arbejde ekstra hårdt den sidste uge, på de to sidstnævnte ord. De lød nemlig mere som: "Wendy" og "b****". Specielt det sidste ord...jeg smiler hver gang de skal sige "beach" for det er da hylemorsomt at jeg højst sandsynligt ender med at lære dem et bandeord i stedet for. Men jeg vil da gøre mit ypperste for at nå og rette det inden min sidste dag! Og der må da komme et tidspunkt hvor jeg bliver træt af at blive kaldt en "b****" hehe :)
Min yndlingsjoke sammen med børnene er: mig: "what is this? (holder et billede af en appelsin)", børnene: "it's an orange!", mig: "very good - now, what colour is the orange?", børnene (tænkende og siger så smilende): "it's an ORANGE orange!!!!". Iiiih...de er da bare vidunderlige de børn!
Jeg har sidste dag i børnehaven på fredag og jeg er lidt ambivalent omkring det. Glæder mig på den ene side helt ufatteligt og på den anden side kan jeg mærke at det er med en klump i halsen - jeg er jo kommet til at holde af dem allesammen! Men efter 5 mdrs. tid skulle alt andet da også være mærkeligt? Fredag aften har min børnehaveleder "Mrs. Jú" (ved ikke hvordan hendes navn staves) og min vejleder Vivian inviteret mig på en afskedsmiddag...og har også spurgt om Rikke kunne tænke sig at komme med. Hvilken restaurant vi skal spise på ved vi ikke - men jeg har en ordentlig omgang dumplings i fryseren som backup hvis det skulle være noget jeg ikke kan lide...hehe
Der er pt. kun 13 bitte-små dage tilbage til at jeg kommer hjem - og jeg kan næsten ikke vente! Hjemveen er igen ved at vise sit grimme ansigt...ligesom i starten opholdet. Jeg er faktisk allerede (for 2 uger siden) begyndt at pakke mine kufferter med alle de ting jeg ikke bruger men vil have med tilbage...og så har jeg jo (ikke overraskende) mere med hjem end herned, så en ekstra kuffert er købt til transporten af alle tingel-tangel.tingene :)
Håber at I alle har jer en dejlig weekend - vi ses snart!
- comments