Profile
Blog
Photos
Videos
Jo jo, ja ja og.....ehm...ej jeg ved ikke lige hvordan jeg skal starte det her indlæg :)
Jeg har haft en dejlig og stille uge - dog med et par oplevelser, som jeg nok skal skubbe under "Det sker i Kina"-kategorien.
Ugen startede dejligt med nyt skema i børnehaven. Eller...det ligner det jeg havde i starten af opholdet hernede og jeg har stadig 16 undervisningsmoduler om ugen - ELSKER DET! Og børnene er bare blevet SÅ dygtige til engelsk! Jeg er ved at løbe lidt tør for idéer til hvad de skal lære af nye ord her det sidste stykke tid, så jeg har besluttet at repetere med dem i stedet - jeg leger bare andre lege med dem. Og hvor er jeg bare stolt over hvor gode og dygtige de er. Jeg får et kæmpe smil på mine læber hver gang de åbner munden og taler, for jeg kan se på dem, at de godt selv er klar over at de er blevet bedre - MEGET bedre!
Børnene hilser på mig hver gang de ser mig gå rundt imellen klasserne, når vi spiser (når knap at få noget i munden før der er en som ivrigt prikker til mig for at sige "hello") - der var endda en pige der var så ivrig for at hilse på mig, at hun bankede på ruden ind til den klasse jeg var igang med at undevise. Da jeg kigger hen på hende vinker hun ivrigt og råber "good morning Camilla". Iiiiih...hvor var det bare sødt. Kommer til at savne sådanne situationer, når jeg kommer hjem!
Som jeg vist flere gange har skrevet, så har jeg jo sagt ja til at skrive en eveluering på hvert enkelt barn og må indrømme at jeg er ved at køre surt i dem. Men jeg er nået til 89 - og så kommer min vejleder til mig i starten af ugen og spørger om ikke jeg snart er færdig med dem!!! Jeg tænkte "laver du fis med mig? Du sagde jeg bare skulle have dem færdige inden jeg rejste!" Men svarer at jeg gerne ville gøre mig umage med dem. Så siger hun at de gerne vil have dem i starten af næste uge, da klasselærerne skal oversætte dem til kinesisk så børnenes forældre kan se hvad jeg har skrevet. Ej men altså - jeg blev (uden at vise min vejleder det) virkelig rasende, så jeg har besluttet mig for at skrive 2-3 skabeloner, som jeg tilfældigt deler ud på de sidste 41 børn. Ikke optimalt, men ellers kan jeg ikke nå at opfylde deres krav!
Jeg var inde og shoppe lidt i centrum i fredags efter arbejde for at købe en ny oplader til min bærbare, da den anden valgte at give op om formiddagen. Og for pokker hvor var det koldt, så kkoldt at jeg måtte købe mig en ny hue (god undskyldning ikke...hehe) Jeg gik rigtig og hyggede mig, da en lidt ældre dame kommer og tager fat i min arm og begynder at blabre løs på kinesisk. Jeg forklarer hende venligt at jeg ikke kan forstå hvad hun siger og at jeg kun taler engelsk. Men det stopper hende ikke...tværtimod. Hun bliver endnu mere ivrig og følger efter mig næsten hele vejen igennem storceteret. Og hele vejen snakker hun hurtigere og hurtigere på kinesisk imens hun skiftevis peger på mit ansigt og hendes navneskilt. Jeg tænker så "Jeg ved godt at jeg har lidt bumser - og de må meget gerne LIGESOM DIG gå væk..." Jeg stopper flere gange op og beder hende om at gå væk fra mig og jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver mere og mere gnaven. Til sidst bliver jeg så sur at jeg stopper op og næsten råber "AAAAAARGH" ind i hovedet på hende og går hurtigt væk fra hende. Og til min store overraskelse så virkede det - hun fulgte i hvert ikke længere efter mig! Om det så var fordi hun blev overrasket eller bange ved jeg ikke - og jeg er egentlig også lidt ligeglad, hvis jeg skal være helt ærlig.
Lørdag skulle vi tidligt op og med toget kl. 08.03, da vi havde valgt at tage en tur til Shanghai for at shoppe - mest souvenirs til alle dem derhjemme, men der røg da lige en ting eller tre med til mig selv. Rikke og jeg var lige inde på hovedgaden for at købe nogle ting, inden vi tog hen til det sted hvor vi skulle mødes med de andre som også kom derind. Vi startede ud med lige at få noget middagsmad inden vi gik i "krig" med Shanghai kopimarkedet. Uha hvor er der bare mange boder, bikser, krejlere og ja...alt mellem himmel og jord! Og selvom mange af butikkerne ligner hinanden, så kan man ikke lade være med liiiiige at skulle smugkigge.
Jeg fandt en kuffert som jeg rigtig gerne ville have og spurgte damen hvad hun skulle have for den. Hun svarede "for you only 980 rmb" Og så gik "prutteriet" ellers igang. Jeg sagde at hun kunne få 180 rmb for den - og så gik hun ned til 600 rmb. Jeg blev stående på de 180 rmb rigtig længe men gik så op til 200 rmb og så sgade hun 240 rmb...men men men...hun begyndte samtidig at snakke højere og højere...faktisk råbte hun næsten til sidst - og så gik jeg uden at have købt noget fra hende. Det var jo ikke fordi jeg absolut stod og manglede den kuffert, jeg synes bare det var sjovt at prutte hende ned i pris - der går jo den vildeste sport i det! Vi gik rundt på markedet i et stykke tid, da de andre piger fandt en bod hvor man kunne få lavet noget kinesisk kunst. Jeg valgte lige at kigge rundt imens de fik det lavet og på et tidspunkt fór jeg vist en lille smule vildt - for pludselig kan jeg høre en velkendt skinger stemme råbe "hello lady - you buy suitcase 220 rmb". Jeg takkede pænt nej og gik rundt om hjørnet for at komme væk fra hende, men vupti - så står hendes veninde som også arbejder i butikken der og siger "come on - good price". Så siger jeg til dem at jeg kun køber den hvis den koster 200 rmb - og så går deres stemmer lige et hak eller to op i lydniveau. Det lykkedes mig heldigvis at komme derfra inden de fik tiltrukket sig al for meget opmærksomhed - for pokker da. De kinesere er jo tossede engang imellem!
For at gøre hele kufferthistorien bedre, så valgte jeg at købe en anden lille kuffert - med "Svambebob firkant" på. Den er SÅ sej! Jeg måtte betale 240 rmb for den, men hun viste mig en rigtig seddel (den så i hvert fald rigtig ud) på hvad hun selv havde givet for den - hvilket var 240 rmb. Så kan jeg ikke rigtig gøre noget ved det. Hun virkede også rigtig rar - så jeg havde ikke noget imod at skulle betale det den nu kom til at koste. Da jeg gik derfra kunne jeg ikke lade være med at gå forbi den første (skrigende) kuffertsælger og sige "hello" med et stort smil - bare lige for at drille lidt...hehe. Jeg fandt også et rigtig fint penalhus i silke som jeg gerne ville have. Jeg spurgte hvad hun skulle have for det hvortil hun svarede 180 rmb - jeg rystede på hovedet og sagde at det var for dyrt. Så spørger hun hvad jeg vil give for det - jeg siger 30 rmb. Hun kigger på mig og siger "you go out of my shop now!" Så jeg er simpelthen blevet smidt ud af en butik for at give for lavt et bud - men altså, hvis jeg skal komme med et realistisk bus skal hun jo også...hehe.
Anyways - pigerne fik lavet deres kunststykker og vi fortsatte rundt på markedet og kræmmerne/sælgerne var alle lige ivrige efter at få solgt deres varer. Jeg fik købt en masse spændende ting til dem derhjemme og det gjorde de andre også. Uha - det er jo udmattende at shoppe en hel dag. Armene bliver tynget pga alle de ting man får købt, fødderne bliver ømme pga. at man går så meget undt og en lille hovedpine melder sig fordi der er så meget larm - men det er det hele værd. Dejlig shoppingtur!!!!
I dag søndag, har jeg bare slappet af med en enkelt tøjvask, en indkøbstur i Walmart og en date med sofaen i stuen. Uha - så bliver det næsten ikke bedre! Jeg har faktisk også brugt rimelig meget tid på at tænke på det der venter derhjemme. En dejlig velkendt hverdag, familie, venner og min dejlige kæreste. Der er i dag 19 dage til at jeg kommer hjem - hold op hvor glæder jeg mig bare helt vildt. Nu synes jeg ligesom at jeg har været her længe nok!
Håber at I alle har det godt derhjemme!
- comments