Profile
Blog
Photos
Videos
Bare en lille kort update herfra - jeg fik for noget tid siden den store ære at skulle navngive de 8 dejlige små krudtugle-spirrevipper i babyclass. 6 drenge og 2 piger. WOW - sikken opgave!
Jeg er så lidt efter lidt blevet fortalt, at det med at give engelske navne til børnene ofte er en opgave som den første betydelige engelsktalende person får lov til...endnu engang - WOW, sikken ære! Men jeg gik straks i tænketank og på internettet for at undersøge betydning af forskellige navne som jeg synes ville passe til deres personlighed og kom op med en del, som jeg viste til min vejleder. Hun sløjfede med det samme 80% af dem, da de, efter hendes mening, ville være for svære at udtale og at børnene ikke rigtig ville reagere på dem. Så jeg måtte på dem igen....og igen! Jeg blev så i går spurgt direkte af babyclass klasselæreren om jeg havde fundet ud af noget. Og så måtte jeg komme op med nogle navne med det samme.
Det blev som følger:
Ben (stille dreng) - opkaldt efter Ross' dreng i "friends"...og den amerikanske forfatter, videnskabsmand, politiker m.m. Benjamin Franklin.
David (krudtuglen) - okaldt efter min yngste bror...(er forresten drengen som er på blogindlægsbilledet)
James (den mindste dreng) - opkaldt efter Sangeren James Morrison. Lyttede til en af hans sange på vej til børnehaven om morgenen. Drengen har en storebror i klassen B1 som hedder Jim. Så jeg synes at James og Jim lød godt sammen...
Tim - opkaldt efter sangeren Tim Christensen fra dizzymizzlizzy - lyttede til en af deres sange på vej til børnehaven om morgenen.
Emma (store kinder og flotte mørke øjne) - opkaldt efter Ross og Rachels datter i "friends".
Lily (en sart pige) - opkaldt efter blomsten. Fin og sart.
Joey (den lidt runde og altid glade dreng) - opkaldt efter Joey fra "friends". Synes han er så kær - han bliver helt sikkert en rigtig charmetrold når han bliver ældre. Det smil og de øjne - watch out!
Thomas (rolig dreng) - opkaldt efter "Thomas Tog" figuren...og Thomas Jefferson - USA's 3. præsident.
Som I nok kan se er der lidt af hvert som grund for navnene og en del er taget fra "friends" - men hvad skal man gøre når man bliver presset? Man tager selvfølgelig navne fra det man kender bedst....og "friends" er uden tvivl min yndlings serie :)
Så har jeg også fået post hjemmefra igen - en lille pakke med to gaver fra mine bedsteforældre, samt Benthe og Finn. Super dejligt. Har også fået endnu et julekort - det varmer virkelig at få en hilsen hjemmefra. Dejligt at få både alm. brevpost og e-mails...
Håber at I allesammen har det godt derhjemme i dejlige Danmark. Der er pt. 38 dage til at jeg er hjemme igen...glæder mig!
- comments