Profile
Blog
Photos
Videos
Ok, jeg ved godt, jeg har været rigtig dårlig til at opdatere jer på det seneste. Men der er bare sket så meget, og alligevel er der ingenting sket, og jeg har haft travlt, og i virkeligheden har jeg ingen rigtige undskyldninger, så jeg stopper her…
(Finder i stedet min kalender og bladrer en måned tilbage for at se, hvad jeg EGENTLIG har lavet i al den tid…)
Ahem… Den 22. maj var jeg og min engelske veninde til Princekoncert i Allphones Arena, som er en del af den park, hvor OL 2000 blev afholdt. Det var en super fed oplevelse, vi havde gode pladser, og vi nød aftenen rigtig meget, mens vi samtidig sendte glade tanker til moster C og Ida, som var grundene til, vi overhovedet kom ind. Tak:-)
Den 25.-27. maj var jeg på surf camp samme sted som første gang, og selvom det var blevet betydeligt koldere siden sidst, var det en fed weekend. Jeg var afsted med Helena, og vi nogle af de eneste, der havde prøvet surfing før. Det satte os naturligvis under et vist pres, men vi var nu ret seje… Selvom forholdene var imod os, og bølgerne var svære.
Den 2. juni var Helena og jeg i Port Stephens på kænguru-delfin-og-sandboardingsafari. Med andre ord: Første stop efter vi forlod Sydney, var en wildlife park, hvor vi fodrede kænguruer. Næste stop var Port Stephens, som er en lille ferie-/kystby, hvorfra vi sejlede ud og så delfiner. Sidste stop på turen var dedikeret til sandboarding, og efter en kort introduktion (meget kort! Den lød cirka således: "Sit on your board like this, focus on keeping your feet ON the board and enjoy.") gik Helena og jeg mod toppen og tog et par ture nedad. Først da vi var helt sikre på, vi havde sand alle tænkelige steder, havde vi fået nok, og turen var officielt forbi.
Den 19. juni tog jeg afsked med Helena, som skulle hjem til Danmark, og den følgende lørdag var jeg med hele familien ude på en gård 1,5 times kørsel fra Sydney for at holde Sank Hans med kæmpe bål, hjemmelavede æbleskiver, snobrød og picnic.
De sidste par dage (mandag og tirsdag) har jeg været ude af huset, eftersom alt skulle pakkes sammen og sendes til Danmark. Mandag var der skønt vejr, og sammen med hollandske Sarah, Margaux (som er den 18 måneder gamle pige, hun passer) og Sarahs hollandske veninde, tog jeg færgen til Manly. Det var den smukkeste tur! Vi havde den flottede udsigt over havnen inklusiv Operahuset og Harbour Bridge, og jeg vil helt sikkert anbefale denne tur til alle, som kommer til Sydney engang (hej Ann, Henrik og Julle). Ikke bare pga. sejlturen, men også fordi Manly er et super hyggeligt sted.
Min ude-dag nr. to var mindre succesfuld, eftersom det regnede hele dagen. Jeg brugte derfor tiden på caféer, i butikker og andre inde-steder. OG så gjorde jeg en ting, jeg aldrig har gjort før: Jeg spiste alene på café! Eeee! Jeg har flere gange drukket kaffe alene, men jeg har aldrig sat mig ned for at spise et måltid før. Alene. Aldrig. Men det var nu ok.
Jeg kan godt se, dette måske blev et lidt rodet indlæg, men sådan er det. Jeg har nu cirka to uger tilbage i Australien (eller 15 hele dage til dem, som tæller), og jeg lover at holde jer underrettet om, hvad jeg laver i min sidste tid.
Vi ses snart, stort knus Fie.
PS. Kig gerne billeder af både mig som pro surfer, kænguruer, sandboarding, delfiner, sankt hans-bål og Manly-færgetur. Enjoy:-)
- comments
Mut Dejligt med lidt info her på falderebet.. Hold op du oplever noget og har da virkelig mødt mange gode mennesker på din vej? Mht dagene.. VI tæller.. og GLÆDER os :-)
Kirsten Wester Hej Anne Sofie, At rejse byder på mangeartede oplevelser,, som regel flest af de sociale, men også af typen"spise alene på cafe", så har du også prøvet det. Det bliver nok aldrig det fedeste, men godt at kunne :-) Ha det godt til vi ses. God opdatering, ikke rodet :-)