Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
Jeg er netop kommet hjem efter at have været 5 dage i Queensland, nærmere betegnet Cairns. Jeg rejste med en tysk pige, Minu. De fleste forbinder Cairns med the Great Barrier Reef, og det var da også hovedformålet med turen, men vi havde også tid til at se andre ting og sager i og omkring byen.
Vi ankom til Cairns tidligt tirsdag morgen, og da vi kun havde håndbagage med, kom vi hurtigt igennem lufthavnen. Vi ringede til vores hostel og bad dem sende en airport shuttle bus til os. Servicen var ganske gratis, hvilket blot gjorde den ca. 20 minutter lange tur til vores hostel mere fornøjelig. Måske var det fordi, vi aldrig havde boet på hostel før, måske var det fordi, det var så tidligt på morgenen, eller måske var det fordi, vi kom direkte fra vores respektive dejligt rene hjem i Sydney, men da vi så vores hostel, blev vi lidt skræmte. Eller rettere meget. Udefra så hostellet ikke ud af meget (fik desværre ikke taget et billede af det, men I kan google det, hvis I lyster - the Asylum in Cairns hedder det), men så snart vi kom indenfor, var det meget tydeligt, at stemningen og atmosfæren var i top. Det var meget down to earth, og receptionisten, der havde vagten den morgen, var indehaver af den mest seriøse australske accent, jeg nogensinde har hørt. Det var fuldstændig vanvittigt, men efter et par dage tænkte jeg ikke videre over det længere... Da vi tjekkede ind, og han fandt ud af, jeg var fra Danmark, blev han meget glad og fortalte, at han er stor fan er danske serier og film; især Klovn og De Grønne Slagtere. Begge film havde han prøvet at vise på hostellet, og han fortalte, at alle de andre, der boede der, havde haft blot to kommentarer: 1) Hvilket sindssygt mærkeligt sprog dansk er, og 2) Hvilken sindssyg mærkelig humor danskere har. Efter at have tjekket ind gik vi mod byen for at kigge lidt rundt, og vi fandt hurtigt ud af tre ting. Først at der er vildt mange aboriginals i Cairns. I Sydney ser man dem ikke, fordi der er så mange forskellige mennesker, men her var de meget tydelige i gadebilledet. Den anden ting var, at mit visakort absolut ikke gad at virke, og eftersom jeg kun havde $10 i kontanter, ville det have været en lang og kedelig uge, hvis det ikke havde været fordi, at farmand trådte til og hjalp mig helt hjemme fra DK, så jeg om aftenen kunne hæve penge igen (tak, far!! Jeg skylder en øl). Den tredje ting var, at Cairns ikke er en vildt spændende by. Måske gik vi ikke de rigtige steder, og måske var det igen fordi, vi kom direkte fra Sydney, men vi havde i et øjeblik svært ved at forestille os, hvad vi dog skulle lave der i fem dage. Men så fandt vi Lagunen. Der er ikke strande i selve Cairns City, så der er i stedet blevet bygget den flotteste lagune helt ud til vandkanten med sandbund og masser af plads til at slappe af. Og hvis man lå på et håndklæde ved siden af lagunen og kiggede ud mod vandet, gik de to næsten i ét. Det var meget idyllisk. Senere, da vi var tilbage på hostellet, faldt vi i snak med en sød hollandsk pige, Loes, som vi hang ud med resten af dagen og aftenen. Jeg har tidligere skrevet om vejret i Australien, og jeg kan nu sige, at det ikke kun er i Sydney og omegn, vejret går amok. Det regnede mindst tre gang om dagen, mens vi var i Cairns. Og det var ikke bare regn, det var intet mindre end tropisk uvejr hver gang, og vi blev hurtigt enige om at tilbringe aftenen indendøre på hostellet. Det var ikke faldet nogle af os ind at tjekke vejret i Cairns, før vi bookede rejsen, og derfor havde vi ikke lagt mærke til, det var regntid...
Da vi vågnede næste morgen, havde vi begge klaustrofobi ved tanken om at tilbringe en hel dag i byen, så vi samlede nogle mennesker fra hostellet (Loes samt to svenske fyre) og lejede en bil. Idéen var, at vi ville se et flot vandfald tæt på Cairns, men ingen af os kunne rigtig huske, hvad det hed, eller hvor det var, så vi besluttede os for at tjekke nogle andre vandfald ud. Vi kørte sydpå (frem med kortet dem, der følger med!) mod Innisfail og stoppede ved Josephine Falls. Her blev det første gang meget tydeligt, hvor meget regnskov der er på de kanter. Der var meget stille, grønt og vådt ved vandfaldet, men meget smukt. Derefter kørtede vi videre til Millaa Millaa Falls, hvor vi badede, og det var noget så herligt. Vi kom igennem Atherton (tidiest town 2004 and proud!) og til Lake Eacham, som er en stor og badevenlig sø. På dette tidspunkt var klokken ved at være mange, vi var et godt stykke fra Cairns, og vi havde stadig ikke set det vandfald, vi tog afsted for at se. I mellemtiden var vi kommet i tanke om navnet, og vi satte kursen mod Crystal Cascades (og nej, jeg hverken kørte bilen eller holdt styr på kortet - i så fald havde vi stadig kørt rundt et sted i Queensland). Vi fandt frem til vandfaldet og påbegyndte den 1,2 km. lange gåtur fra parkeringspladsen til selve vandfaldet, men det begyndte hurtigt at dryppe. Så lidt mere insisterende og våde dryp. Og inden der var gået 15 sekunder, hamrede regnen ned, og vi løb tilbage til bilen og fik ikke set Crystal Cascades, som egentlig var hovedformålet med turen. Efter sådanne strabadser var det kun passende at afslutte dagen med en pizza. Og det gjorde vi.
Torsdag morgen vågnede vi begge med kløende arme og var sikre på, vi var blevet bidt af bed bugs (der var dog ingen, så hvis nogen overvejer at bo på the Asylum, skal I ikke være bange... Ingen bed bugs, men masser af myrer), men efter konsultation hos en af de ansatte fandt vi ud af, det var noget heat rash, og vi blev opgraderet til et twin room med aircondition, og hurra - aircon er altså det bedste et sted som Australien og især i Cairns, hvor der både er varmt og fugtigt. Derefter tog vi til byen, bookede vores tur til Great Barrier Reef og tog derefter en bus til Palm Cove, som ligger lidt nord for Cairns, og hvor der var strand. Det skønne (og lidt farlige) ved Australien er, at "strand" ikke altid er lig med "bade". Der var en lang, smuk sandstrand fyldt med palmer og blødt sand, men det var kun tilladt at gå i vandet inden for en netindhegning på ca. 25x25 meter. Nogle ville mene, at man sagtens liiiiiige kunne tage en dukkert udenfor nettet, men lad mig nævne nogle af de hyggelige ting man kunne møde derude: Krokodiller (jeps! De er ikke kun i floder/søer). Livredderen fortalte en historie om, at der ikke mange uger forinden havde været en krokodille, der havde forvildet sig ind i nettet (ingen ved hvordan) og overrasket en intetanende svømmer. Både svømmer og krokodille slap dog uskadt fra mødet - krokodillen blev hentet af nogle marinefolk og sluppet fri igen langt fra stranden, og svømmeren holdte sig nok fra vandet et par dage derefter. Men ikke desto mindre en foruroligende historie. Udover krokodiller kan man også være så heldig at møde stingers, altså jellyfish. Den farligste er box jellyfish, og hvis man kommer i karambolage med sådan en, har man ca. 3 minutter til at løbe op af vandet, tilkalde en livredder, der vil bade dig i eddike, og ellers ringe rundt til familie og venner og sige tak for alt. Man overlever, hvis man er heldig. En anden stinger, man kan møde, er kun på størrelse med en lillefingernegl, og hvis man møder ham, har man hele 60 min. til at reagere. I kan nok forstå, at vi tøvede lidt, inden vi gik i vandet. Også selvom livredderen fortalte, at de trækker nettet ind og tjekker for ting og sager flere gange dagligt. MEN vandet var skønt, ca. 29 grader varmt, og sandbunden føltes blød som silke, og jeg vil klart anbefale folk at tage sig en dukkert (indenfor nettene) ved en af strandene nord for Cairns. Om aftenen var der gratis mad og champagne på the Woolshed, som er et publignende sted i Cairns, og vi havde en rigtig hyggelig aften.
Fredag morgen vågnede vi op og føltede os heldige. I dag ville vi se Crystal Cascades-vandfaldet, som vi ikke nåede sidste gang, og eftersom vi havde fået det anbefalet, følte vi ikke, vi kunne lade være. Vi samlede igen mennesker til at fylde bilen (Loes, Gemma fra England og Johan fra Sverige) og kørte igen mod vandfaldet. Men nøjagtig som gangen forinden nåede vi ikke ret mange meter, før det begyndte at regne. Denne gang trodsede vi vejret og gik helt ud til vandfaldet (som i sandhed var en skuffelse), og da vi kom tilbage til bilen, var alt vådt. Alt. Håndklæde, tøj, penge, bøger, pas, kamera, telefon, mad. Men alt og alle overlevede, og vi kørte igen lidt nordpå, fandt en strand og lagde os til tørre på Trinity Beach. Om aftenen var der all-you-can-eat-BBQ-for-kun-$4-aften på vores hostel, og de venlige hostelmennesker havde købt vegetarpølser kun til mig, og jeg var meget glad.
Om lørdagen stod vi tidligt op og gik ud til the Pier, hvor vores båd til Great Barrier Reef ventede. Reef Daytripper, som den hed, var en mellemstor sejlbåd (med motor, heldigvis) med plads til blot 20 personer, hvilket gjorde det til en meget hyggelig og familiær (kan man sige det?) tur. Ca. to en halv time efter vi forlod havnen i Cairns, stoppede vi første gang ved Upolu Reef, som blot er en lille del af selve Great Barrier Reef. Da vi havde monteret både våddragt og snorkelgrej (våddragen var noget, man selv kunne vælge, om man ville betale for og have på under vandet, for der var en lille chance for at møde de små fingerneglsstore jellyfish, som under alle omstændigheder ville sende én på hospitalet natten over), fik vi lov at hoppe i vandet første gang. Og det var fantastisk! Solen skinnede, og der var både lilla, turkis, blå og en masse andre farver at spotte rundt omkring. Der var ikke ret dybt, og især de steder hvor revet var "højest", kunne man ikke bevæge sig ret meget, da man ikke måtte ramme korallerne. En af de ansatte på båden lavede en guidet snorkeltour, hvor man kunne hænge på sådan en orange redningsring, og så svømmede han os ellers rundt til de fineste og bedste steder. Det var en meget afslappende og givende måde at se det på. Vi så skildpadder, kæmpefisk, rokker, store stimer af farvestrålende fisk, og alle var glade og tilfredse, da vi gik op af vandet til frokost. Derefter sejlede båden lidt videre til en anden del af revet, hvor der igen var guidet snorkeltour. Før vi overhovedet kom i vandet, havde vi fået forklaret, hvilke dyr vi kunne møde dernede. Blandt andet jellyfish'ne var spændende og lidt farlige at høre om. Og selvfølgelig hajerne. De sagde, der ikke var mulighed for at møde særlig store hajer (det vil sige "kun" 2-3 meter lange...), og at de ikke ville være farlige. Men man var alligevel ganske opmærksom under vandet og frygtede, hver gang man drejede hovedet, om der ville komme et stort uhyre svømmende mod én. Under snorkeltouren havde man hovedet under vandet stort set hele tiden og hørte derfor ingenting fra verden over vandet, men da jeg alligevel på et tidspunkt var oppe for at justere mine dykkerbriller, hørte jeg en af de andre piger sige noget lignende: "Altså... Det er fordi... Der er altså en haj lige derovre.". Min første forsvarteknik var at trække benene op under mig, hvilket nok ikke havde hjulpet mig skrækkeligt meget, hvis det var kommet til stykket, men som crewet på båden havde sagt, var hajen ganske ligeglad med os snorklere og svømmede videre, og jeg turde godt kigge efter den, da den var på vej væk. Efter det møde var jeg lidt ekstra opmærksom. Vi mødte desuden Nemofisk (clown fish), sea cucumber, som var nogle lange, tykke pølser, som vi fik lov at holde, samt blå søstjerner, som vi også rørte. Alt i alt en fuldstændig fantastisk oplevelse, og jeg håber, at alle, der kommer nær Australien, vil sætte en dag af til at snorkle eller dykke ved Great Barrier Reef - det er fedt! Lørdag aften brugte vi på vores hostel med Loes, og tidligt søndag morgen tog vi til lufthavnen og tilbage til Sydney.
Alt var ved det samme i Neutral Bay, og Njall kunne stadig huske mig og selv mig navn, så alt var godt, og jeg er blevet brunere, mange oplevelser rigere, og jeg sætter nu endnu større pris på min rene seng og bad.
Stort knus fra Anne Sofie, og hvis I stadig er med og har læst så langt, vil jeg opfordre jer til at kigge forbi fotoalbummet, hvor jeg snarest vil uploade billeder fra turen. Forhåbentlig kommer der også billeder, vi tog med et undervandskamera af selve revet - jeg arbejder på det.
- comments
Pi hold nu da op! en haj!?!! hvor tæt på? det lyder bare så spændende alt sammen - og du (og de mennesker du omgiver dig med) virker virkelig gode til at tage initiativer, det er fedt! og virkelig spændende at læse om :)
cathrine nåmen vi har da også haft en rimelig vild weekend.. familiebesøg både fredag og lørdag og i morgen får vi gæster til brunch! ....hvis der er andre der har noget at byde ind med i denne battle om den mest hæsblæsende uge, så hold jer ikke tilbage! ....fie, det lyder jo for vildt spændende det hele!! og fedt at se billederne også. - det er især godt at få nogle ansigter på de mennesker du møder/lærer at kende. stort knus herfra
Helene Hmmm, jeg vil gerne prøve at matche!! Løb en god tur fredag og var på weekend ophold fra lørdag til søndag, hvor TØRFISK spillede!! Hvaba?? slå den!! Nej Fie, det er svært at matche.. super dejlig ferie med mange oplevelser.. rigtig dejligt at læse om.. skal også lige sidde med kortet og kigge mere detaljeret :-) Tak for opdatering!!
Laura fantastisk! du oplever så meget spændende, det er da helt vildt :-)
Anne Sofie Pi: Hajen var måske 15-20 meter fra mig, det var svært at bedømme, men den var FOR tæt på;-) Jeg er glad for, I synes, det er sjovt at læse! Så synes jeg også, det er sjovt at skrive. Og hahahahahaha! Jeres weekender lyder også ret vilde, det synes jeg! Gæster OG brunch? Og Tørfisk!? I skal have high five! Allesammen.