Profile
Blog
Photos
Videos
... Mere australsk? Mere beachy? Mere fornuftig? Mere beachvolleyball-agtig? Mere afslappet? Tykkere? Det er op til den enkelte at vurdere, men i dag har jeg i hvert fald været ude og bruge nogle penge på ting, som man bare ikke kan leve uden hernede. Blev der sagt!
(Mens jeg sidder og skriver, sidder der tre grønne papegøjer på rækværket overfor mit værelse. Wow! Man kan høre dem hele dagen lang, men jeg har ikke set dem før nu...)
1) Nå! Men første køb er en sun proctective shirt, der, som navnet angiver, er en trøje, der beskytter mod solen. Den er lavet i noget badedragtsagtigt materiale, og australierne og andre kloge folk bruger den på stranden for 1) at beskytte dem mod den stærke sol, og 2) så har den også en nedkølende effekt, når den er våd. Og hvis jeg som håbet kommer til at spille beachvolley hernede, vil den være uundværlig!
2) Da jeg pakkede mine ting i sidste uge, nedprioriterede jeg mine klipklappere (undskyld, klipklappere) og lod dem blive hjemme. Og sådan nogle er altså også svære at undvære, så nu er sådan et par også i hus.
3) Før jeg kom hertil, havde jeg godt hørt om Tim Tams. I går smagte jeg en, og nu må jeg se mig besejret. Og afhængig. Forestil jer to sprøde chokoladekiks lagt sammen med blødt chokoladecreme i midten, og til sidst er hele herligheden dyppet i chokolade. Dét er Tim Tams, og sådan en pakke måtte jeg have med mig hjem.
I dag har jeg støvsuget, og så ville jeg prøve kræfter med at pudse vinduer (familien havde et ægte vinduespudsningskit liggende, og så var jeg nødt til at prøve), men der sad en enorm edderkop ved de vinduer, jeg havde tænkt mig at pudse. Så dem venter jeg liiiiiige lidt med.
Ha' det rigtig godt - jeg har hørt, I har sne!? Det er svært at forestille sig;-)
- comments
Mutsi Det ser da lækkert ud..og så lige i den farve der klæder dig aller bedst :-) det ser rigtig behageligt ud.. Hvor varmt er der egentlig sådan typisk?? Er solen hård? Vi skal nok nurse dine efterladte klipklappere, så de ikke føler sig alt for svigtede og efterladte.. Hmm Tim Tams.. lyder lækre, men nok ikke nogen man kan spise ret mange af? Altså, papegøjer?? Det havde jeg slet ikke tænkt på at man kunne se der? Næste gang må du tage et billede.. Mht vinduesvask og edderkopper.. prøvede du ikke Mormors trick, med at prøve venligt at bede dem om at flytte sig mens du vaskede vinduer? Prøv det næste gang.. det kan jo være det hjælper? Dejligt med update Stort knus fra kolde DK
Anne Sofie Der er ca. 30 grader de her dage, og solen er rigtig hård. Man/jeg kan ikke ligge udenfor ret længe ad gangen. Men det også lidt farligt, for det blæser tit lidt, og så mærker man det ikke ligeså meget. Og det samme, når der er skyer. Men solen er der jo alligevel. Mht. Tim Tams kan man faktisk spise overraskende mange;-) De er ikke tunge... Det er farligt. En anden typisk australsk ting er banana bread, der minder om banankage. Så skærer man skiver af det, rister det og kommer lidt smør på, mmmmh. Jeg prøvede ikke mormors trick. Men det viste sig også senere, at den faktisk var død. Men det kunne jeg jo ikke vide;-)
Ulla Colding Vil det så sige, at du HAR prøvet at pudse vinduerne? Hvordan fandt du ud af at den var død? Jeg kan nu også godt sige, at tricket ikke ville have virket på en edderkop. Edderkopper er ikke fleksible og ikke imødekommende overfor venlige anmodninger, sådan som bier og hvepse er. Ja, det er vigtigt at beskytte sig mod solen. Måske skal du bruge solcreme hver morgen i stedet for almindelig dagcreme, og så skal du huske øreflipperne. De har sart hud, og de er så nemme at glemme. Måske skal du have en kasket med en god skygge på? Uha, det er svært for mormor'en ikke at komme med gode råd. Men Fie, det er herligt at følge med i, hvordan du tilpasser dig til det du er i. På den måde bliver det garanteret en herlig oplevelse for dig. Og kulinariske fif får du, uhmm ... Og så er det eksotisk også, med papegøjer som vindueskiggere. Ha det godt, dejlige Fie!
Anne Sofie Jeg HAR pudset vinduerne, tog bare den anden side af huset først. Bjarni ville fjerne edderkoppen senere og fandt derved ud af, at den var død, pyh! Det var sådan en stor, sort én med tykke, lange ben... Den har SLET ikke være imødekommende overfor venlige anmodninger af nogen som helst art. Gode råd er altid velkomne! Jeg kan berolige dig med, at jeg altid går rundt med solcreme i tasken, og så har jeg jo investeret i ovennævnte trøje, der også beskytter mod solen. Så jeg skulle være dækket ind for nu:-) Ha' en dejlig dag - jeg forsøger at fange papegøjerne på et billede næste gang, jeg ser dem! Knus Fie.
Janni Glismand Hej søde Fie, fin bluse du der har købt, jeg er nu misundelig over at det er nødvendigt ligefrem at skærme sig for solen, her skutter man sig i kulden ;o) Ja jeg er jo så blevet "løber" i Århus 1900 - tænk hvor prof. det lyder, MEN sådan føler jeg mig ikke endnu !! Det er indtil videre meget positivt og jeg glæder mig allerede til mandag selvom den da står på interval-træning. Jeg kan HELT bestemt anbefale det, det er bare SÅ godt at der er aftalte dage hvor man skal afsted. Ha det godt og pas på dig og især da de der STORE edderkopper. Hvor jeg siger : hvis den har mere end 4 ben er det jo nok ikke katten !! ;o) Knus Tante Janny
Mona Hej Anne-Sofie, håber du er kommet godt til Sydney. Det er rigtig spændende at læse dine første blogs, glæder mig til at høre noget mere :) Billederne ser rigtig hyggeligt ud. Send lige varme til den anden side af verden. Glæder mig til at få et post kort fra dig :) Kærligste hilsner og masser af knus fra Mona
Frederikke Glismand Hej søde Fie! Nu ville jeg også lige sende dig en lille hilsen. Det er bare rigtig godt at høre, at du er kommet godt til Sydney og at du nyder det! Jeg elsker at følge med her på bloggen og har allerede lagt hjemmesiden som en af mine favoritter ;-) Jeg synes godt nok det er mærkeligt at du er så langt væk... ..men jeg håber du har det rigtig godt og at du får oplevet en masse spændende ting!! Glæder mig til at læse mange flere indslag! Tusinde knus og tanker fra Frederikke
Anne Sofie Janny: Det lyder altså rigtig fedt med løb... Måske jeg skulle overveje at melde mig til også, når jeg kommer hjem! Forsøger stadig at komme ud en tre gange om ugen hernede - prøver at fange de overskyede og kølige tidspunkter på dagen at gøre det i;-) Jeg har også overvejet at løbe lidt intervaller op ad en af de mange bakker... Mona: Du kan tro, jeg sender masser af varme tanker til DK (og Grønland - er du egentlig hjemme nu?). Ha' det dejligt. Frederikke: TAK for hilsen, hvor var det hyggeligt. Og jeg føler mig lidt nice, når du siger, jeg ligger som favorit;-) Juhu!
Mona Ja, vi kom d. 16 januar. Det er så koldt at komme tilbage , men det er dejligt at komme hjem :) Håber du har det godt. Knus Mona