Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
Så er jeg endelig fremme! Jeg tog afsted fra Billund tirsdag aften og ankom her torsdag morgen til Sydney, og selve rejsen forløb uden de store problemer.
Jeg blev hentet i lufthavnen, og vi kørte derefter hjem, hvorefter de kørte på arbejde. Altså har jeg hele dagen til at falde lidt på plads og udforske området.
For et par timer siden bevæbnede jeg mig så med et kort og god navigationsfeeling og satte kursen mod Cremorne Point, som er en ret fantastisk udkigspost over mod centrum af Sydney med view til Operahuset og Sydney Harbour Bridge. Derefter gik jeg op og kiggede på hovedgaden her i Neutral Bay. Turen blev ikke voldsomt lang, da jeg er ramt af jetlag. Klokken er kun 13.42, og jeg er allerede klar til at gå i seng. Måske en lille lur kan gå an...
Jeg har også tid til at udforske i morgen, og i weekenden vil min midlertidige familie give mig en større rundtur i Sydney og omegn, og på mandag starter arbejdet.
Knus til jer.
PS. Husk at kigge billederne fra min tur, som jeg forhåbentligt får oploadet om lidt:-)
- comments
Helene Det var bare SÅ dejligt at høre at du kom godt frem.. dejligt..og du har allerede været ude og kigge dig omkring.. sejt..det vil sige at de billeder du har taget ligger i forholdsvis kort gå-afstand fra hvor du bor?? Nu er det aften og især hvis du IKKE tog en 'morfar' tidligere på dagen, er du nok godt brugt nu.. Håber du kommer til at sove godt i de nye omgivelser.. GLÆDER mig til at følge dig og høre meget mere Stort knus fra mig, på en arbejdsdag, der først lige er begyndt
Morten Fedt med billeder og fortælling Fie. Dejligt at du havde en god tur. At du er lidt træt er der vist ikke noget at sige til. Hvor er det sjovt at se de billeder af operahuset. Det er jo ikke sådan man plejer at se det. Jeg glæder mig til at læse mere og følge dig. Nyd det hele fuldt ud :-)
Janni Glismand Hej Fiemus, dejligt at høre du er godt fremme og ved godt mod. Sejt at begive sig ud på egen hånd den aller første dag ;o) Det er osse super godt med fotos, det gir os en fornemmelse af hvad du er "ude" i. Din mor har så lokket mig med til løb i Århus 1900 - uha uha. God dag til dig fra Tante Janny som snart skal i seng Knus & Kram
Ulla Colding Hej Fie, godt at høre fra dig og se dine omgivelser. Herligt at du synes lille Njall er kær. Hvad hedder de voksne i din familie? Det lyder sympatisk at de vil vise dig omgivelserne i week-end'en. Det er temmelig eksotisk at du lige kan gå et sted hen og se over på Operahuset . . i Sydney! Wauw! Sejt og spændende. Ha det godt gode Fie. Knus fra Momse.
Anne Sofie Mut: Jep, billederne er taget 10 min. til fods fra huset! Man kan komme ret mange fine steder hen meget hurtigt. Janny: Ja, det ligner mor at lokke... Håber, det bliver godt. Momse: Ja, det er nemlig SÅ fedt. Og man behøver nærmest kun gå ud på vejen, før man kan se ud over hele byen. Det er nu ikke så galt:-) De andre hedder Libbe og Bjarni!