Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
Jeg beklager den lange pause herinde, men der går lynhurtigt hverdag i den, og så glemmer jeg at tage billeder og skrive ned og så videre.
Men nu har Libbe og Bjarni fået et vennepar på besøg hjemmefra, der har en søn, som er lidt yngre end Njall. Så i går hentede jeg Njall tidligt fra vuggestuen, og så tog vi bussen ind til centrum, hvor vi mødtes med de andre på Darling Harbour, hvor Sydney Aquarium ligger. Eftersom jeg natten før havde haft en grum drøm om hajer, tænkte jeg, jeg hellere måtte se min frygt i øjnene og kigge på hajerne og rokkerne i undervandstunnellen. Og de var i sandhed grumme. Det er længe siden, jeg har set hajer så tæt på, og de er mindst ligeså grimme, som jeg husker dem. "Fyyyyy, hvor er du grim", som de små sagde. True that!
Akvariet her i Sydney er altså lidt mere spændende og eksotiske end dem, vi har i DK. For eksempel så vi box jellyfish, der ligner en ganske almindelig brandmand, men de er ét af de giftigste dyr i verden. Kommer man til at røre en af deres tråde, kan man i værste tilfælde dø.
I forlængelse af det kan det kun være passende at fortælle jer om mine planer for næste uge. Eftersom Libbe og Bjarni + venner tager en uge på tur sydpå, har jeg også en uges fri. Den kommer jeg til at bruge nordpå i Cairns, hvor jeg skal se Great Barrier Reef og forhåbentligt snorkle lidt. Jeg rejser med en tysk pige, og vi har ikke ret meget planlagt, så detaljerne må I vente med. Den tyske pige har først mulighed for at rejse tidligst mandag, men da jeg har fri fra fredag eftermiddag, håber jeg på at kunne klemme en surfcamp ind i weekenden, iden jeg rejser til Cairns. Som sagt har jeg ikke styr på ret mange detaljer endnu (jeg har taget australiernes vi-tager-det-som-det-kommer-livsstil til mig), så når jeg ved mere/når jeg kommer hjem, lover jeg at opdatere jer.
Ha' det dejligt,
Knus.
- comments
Pi der er sgu gang i den, fie! det lyder brandfedt :) og sikke du nyder livet..