Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle stolte med-danskere,
Det var godt nok fedt med DKs håndboldsejr, hva'? Jeg ville så gerne ha' set det.
Min søndag bestod i stedet af at holde fødselsdag fro Njall for hans vuggestuevenner, og om aftenen havde jeg aftalt med nogle gode mennesker at tage ind og se parade i anledning af Chinese New Year. Vi kom lidt sent hen til paraderuten (fordi jeg for vild på vej til mødestedet og kom beskedne 30 minutter for sent), så det var svært at se noget. Derudover havde vi taget plads lige efter en skillevej, hvor paraden delte sig i to, så nogle af folkene gik den ene vej og andre den anden. Derfor fik vi ikke set ret meget af optoget overhovedet, men der ligger lidt billeder derfra i fotoalbummet.
Bagefter ville vi snuppe en øl ved Darling Harbour, og én øl bliver hurtigt til flere, og før man ser sig om, er kl. 04, det regner, og man er irriterende bevidst om, at det egentlig er mandag morgen, og at der er et helt hus, der skal støvsuges, ting der skal stryges, børn der skal hentes og passes, og så vil man bare gerne hjem. Det var endnu en meget hyggelig og sjov aften, og en god, gedigen pandekagemorgenmad dagen derpå hjælper på selv rengøringsmodvilje, skulle jeg hilse at sige.
Ka' I ha' det dejligt,
Stort knus
- comments
Pi FANTASTISK! Du har da virkelig fundet dig noget hyggeligt selskab :)
Ulla Colding Jeg anede ikke at der var så mange kinesere i Australien, men jeg har lige googlet det og fået at vide, at antallet steg drastisk, efter at man første gang fandt guld i Australien. Og at englænderne, da de havde herredømmet, tilbød folk gratis jord, fordi de gerne ville have landet befolket. Interessant! Men kineserne var så dygtige til at finde guld, og der kom så mange af dem, at der opstod modvilje mod dem. Dengang var landet opdelt i forskellige stater, og nogle stater nægtede ligefrem kinesere indrejse. Også fordi man helst så landet beboet af HVIDE mennesker. Ja, ja, man kan hurtigt blive viklet ind i historiens gang. Spændende er det.
cathrine tak for update fie. - og mutti. jeg sad også lige og grublede over hvordan der ligefrem kunne være grundlag for at fejre chinese newyear i sydney. det er vist også noget med at chinese newyear er ekstra stort i år fordi det er dragens år. det lyder da som om du har det pragtfuldt fie!! jeg kender godt det der med lige pludselig at opdage at det er næste morgen - så ved man at man har haft det hyggeligt! :)
Karoline Hello Fie! Dejligt med endnu en update. Jeg har ikke lige fået skrevet et kommentar til noget som helst endnu, men her kommer den så ;) Det ser virkelig ud til, at du har det super godt, og at Sydney endnu ikke har skuffet dig - men vi savner dig i DK, dog hjælper det med dine gode opdateringer! Jeg følger trofast med og glæder mig til nye opdateringer. Om 2,5 uge drager jeg mod grænsen med Joakim, Frederikke og Maria - vi vil tænke på dig :-) Det var en lille hilsen fra mig - hvornår var det nu, jeg kunne træffe dig på skype? .. Knuzzzz
Onkel C Nej nu er din onkel altså for alvor forarget! Drikker du dig i hegnet på en søndag aften??? Hvad skete der med min søde, velopdragne niece??? Suk, ungdommen nu om dage... :-) Nå, men det lyder da i det mindste som om du hygger dig, og det kunne være at nogle løbeture i nabolaget kunne gøre at du for mindre vild? He he, hav det nu godt, og udvis venligst lidt mådehold med hverdagsdrikkeriet, ik? :-)
hH - Hej Fie mus . Lige en lille hilsen her oppe fra farmor knus fra Far:-)
Janni Glismand Hej søde Fie, det er længe siden nu at jeg har sendt dig en hilsen, men jeg følger med i hvad du foretager dig på siden ;o) Jeg er i dag oppegående efter 3 dage i sengen med influenza - måske det kan skyldes løb og cykling i 15 graders frost ?? Hva skal det nu osse til for ?? Har der ved at være tørvejr down under ? Jeg kan forstå på din moar at du har fundet nogle gode venner, nu blir det bare ved det ikke ?? Vi vil gerne ha dig hjem igen som planlagt. Vi holder jo så vinterferie her i næste uge så det blir dejligt med nogle slap-af dage med ren familiehygge ;o) Ha det godt knus & kram den kommende kontrakt-løber fra Århus 1900 ;o))