Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.
I sidste indlæg lovede jeg jer en update, så snart jeg var hjemme fra Byron, og det er jeg nu, så her får I den.
Helena og jeg mødtes torsdag aften i centrum, hvorefter vi gik i Woolworths for at proviantere til vores 12,5 timer lange bustur. Vi købte snacks (masser af chokolade) og morgenmad (mueslibarer) - så var den madmæssige standard for weekenden ligesom sat! Kl. ca. 22 kørte bussen (som heldigvis var tilpas ikke-fyldt til, at vi hver kunne få et dobbeltsæde for os selv) fra Sydney, og kl. lidt over 10 fredag morgen stoppede vi i Byron Bay. Vejret var meget mod forventning fantastisk - vi havde googlet os frem til, at vi nok kunne forvente omkring 19 grader og overskyet, men smukke Byron havde andet i ærmet; 27 grader og fuld sol. Alle dagene. Tak, Byron.
Vi gik de ca. 300 meter fra busholdepladsen og ned ad gaden til vores hostel, som vi havde booket hjemmefra. Vi tjekkede ind på Holiday Village Backpackers (som i øvrigt er MEGET anbefalelsesværdigt! Rent, pænt og hyggeligt), hvorefter vi skiftede til mere Byron-venligt tøj (sommertøj), før vi gik ud for at finde noget ordentligt morgenmad, som hverken indeholdte muesli eller chokolade. Derefter gik vi rundt og kiggede i byen, og hvilken by! Der osede af feriestemning, folk gik enten rundt i badetøj med surfboards under armen eller med dreadlocks og flagrende gevandter med peace-tegn på brystet. Fantastisk! For enden af hovedgaden, Johnson Street, lå stranden. Vi gik en lang tur på Clarks Beach (til dem, der om noget tid modtager postkort fra Byron Bay, kommer der her en lille rettelse. Vi gik IKKE tur på Wategos Beach, men Clarks Beach! Det er helt og holdent min fejl, jeg beklager.) Som følge af det temmelig næringsfattige mad, vi havde spist under hele busturen, blev vi hurtigt sultne igen og besluttede os for at tjekke Woolworths Byron Bay ud. Her købte vi ind til at lave aftensmad på hostellet (veggie burgers og grøntsager til dem, det interesserer), og det blev meget vellykket. Vi trak os tidligt tilbage til vores pæne 3-mandsværelse, som vi delte med en canadier, som i den grad havde taget de føromtalte flagrende gevandter med peace-tegn til sig, og gik i seng.
Lørdag morgen stod vi tidligt op, da vi skulle ud og surfe. Vi blev hentet kl. 9 af vores instruktører, og efter en tur rundt i byen for at samle de resterende folk op, gik turen mod stranden. Surflektionen startede på sandet, og vores lang- og lyshårede lidt-ældre-med-lille-topmave-men-jeg-kan-bære-det-instruktør lovede, at vi alle ville komme op og stå i første forsøg. Helena og jeg, som begge havde prøvet surfing en gang før, følte os naturligvis presset - hvis nybegynderne kan komme op og stå i første forsøg, SKAL vi også kunne. Og det kunne vi! Og vi stod op hver eneste gang! Det var den fedeste følelse - jeg havde frygtet, at jeg havde glemt teknikken, men det var fedt, at den stadig sad der, og at man kunne bruge det, man tidligere havde lært. Og det selvom alle surfskoler åbenbart har deres helt egen teknik… Efter et par timer i vandet, var vi færdige, og vi tog tilbage til hostellet og spiste frokost, inden vi gik tilbage til stranden og lagde os på et græsareal, som var fyldt med alle slags mennesker; familier, backpackere (mange!), en kokosnøddesaft-sælgerske, ældre, hippier og en enkelt alkoholiker-junkie, der gik rundt og skændtes med sin ven om, at han havde taget hendes Yndlings-Breezer fra hende. Som allerede skrevet blev jeg meget hurtigt meget begejstret for Byron Bay. Det er svært at sætte fingeren på, hvad der var så specielt ved stedet, men en af tingene var helt klart, at der hverken er McDonald's, Burger King, Hungry Jack's eller hvad kæderne ellers hedder hernede. Byen vil simpelthen ikke have dem. Og dét er fedt.Til aften spiste vi på en BYO (bring your own (alkohol)) thai-restaurant, hvorefter vi satte os tilbage til hostellet og drak et par øl. Derefter gik vi over gaden, hvor Cheeky Monkey's lå - et sted lignende Heidis, hvor man må og skal danse på bordene - hvor vi tilbragte resten af aftenen.
Om søndagen tjekkede vi ud, tog vores bedste vandretøj på og gik afsted mod The Lighthouse, som er et af Byron Bays highlights. Turen derop gik støt op ad bakke, og i varmen tog det os ca. halvanden time at gå helt derop. Vi gik med udsigt over først Clarks Beach, så Wategos Beach og til sidst Little Wategos Beach, før vi nåede til selve the Lighthouse. Det, som er så specielt ved det, udover den vildt smukke udsigt, er, at det er Australiens østligste punkt. Da vi stod ved toppen og pustede ud efter alle anstrengelserne, så vi pludselig en gruppe af 4 delfiner svømme stille og roligt forbi i vandet under os. Vi blev naturligvis meget glade! Vi havde overvejet at tage på en delfintur, men droppet det igen, så vi var glade for at se nogle alligevel. Vi havde medbragt lidt mad-leftovers, som vi skulle have spist inden afrejse, og mens vi sad og spiste det, fik jeg øje på en endnu større gruppe på måske 10-11 delfiner svømme forbi ca. samme sted. Ret fantastisk. På vej nedaf mod byen igen stod vi på et tidspunkt og holdte en lille pause, mens vi kiggede ud over stranden, hvor vi havde surfet dagen forinden, og pludselig så vi en ca. 1,5 meter lang leguan, der kravlede ud fra buskene og ned midt på stranden! Vi har begge været i wildlife parks hernede, men blev hurtigt enige om, at det at se dyrene i deres naturlige elementer, slår parkene med mange længder! Hele dagen havde vi gået og snakket om, at vi slet ikke havde lyst til at tage hjem til Sydney senere på dagen (ha! Hvor forkælet-møgunge-agtig har man egentlig lov at være??), fordi der var så skønt i Byron, og mens vi sad og spiste en is, blev vi enige om, at vi ikke ville have noget imod at blive der et par uger. Eller i hvert fald bare en ekstra overnatning…
Kl. 15 blev vi hentet på vores hostel af en airport shuttle, som kørte os til Ballina Airport, som er den mindste lufthavn, jeg længe har set. Eftersom vores fly først gik kl. 18, havde vi masser af tid til at sidde og hænge. Kl. 17, da check-in skulle åbne, gik vi hen til skranken, hvor der allerede står en ældre dame, og hvor vi bliver mødt af en ung fyr med et nervøst udtryk i ansigt, som spørger om vi skulle med Rex-flyet til Sydney. Til det svarer vi naturligvis ja. "Nå, men afgangen er altså blevet ændret, og flyet er faktisk lige fløjet, hæhæ. Vidste I ikke det? Hæhæ. Der er ikke flere afgange i dag, men skal jeg booke jer ind på morgenflyet i morgen, hæhæ?". AAAAAAAAAAARGH, karma strikes back! Det er det, man får ud af at gå rundt og sige, man ikke vil hjem og bare gerne vil blive. Da vi var kommet os over chokket og havde accepteret, at vi ikke ville kunne nå hjem til at arbejde mandag morgen, måtte vi lægge en plan. Klokken var 17, og lufthavnen var ved at lukke (ja, den var SÅ lille), det var mørkt, og vi var i f****** Ballina, som vi ikke kendte noget til overhovedet. Den ældre dame var væk, så vi ringede efter en taxa. Chaufføren viste sig at være en meget hjælpsom og sød herre, som hurtigt stoppede taxametret, fordi han havde ondt af os. Han kørte os rundt i hele byen (og væk fra de skumle steder, hvor han under ingen omstændigheder ville sætte os af), hvorefter vi til sidst endte ved et lille motel, med en rigtig hyggelig motelmutter, som også forbarmede sig over os og gav os frisk mælk, så vi kan lave en kop kaffe. Få minutter efter kom taxamanden tilbage til motellet med den ældre dame fra lufthavnen, som åbenbart havde været på toilet, da vi gik, og som altså også har ringet til en taxa, fået fat i den samme chauffør, der har kørt hende til samme motel. Skægt.
Helena og jeg finder noget aftensmad, ser lidt MasterChef Australia og bliver enige om, at dette er sådan en historie, man kan grine af om et par år. Men ikke før det…
Mandag morgen kl. 9.20 (ca. 12 timer forsinket) er jeg igen i Neutral Bay, og det har alt i alt været en dejlig (og spændende...) weekend, og jeg befaler alle kommende Australiens-rejsende at tage forbi Byron Bay - det er skønt! Ballina derimod behøver I ikke bruge tid på... Og hvis I flyver fra lufthavnen der, så dobbelttjek lige jeres afgang, for medarbejderne er unge og har ikke styr på noget som helst:-)
Knus og kram herfra.
- comments
Pi befaler lige frem - ikke anbefaler? :) Fedt med det surfing der, det skal du nok blive en haj til (fik du den, jokke)! og sejt, at i fik set nogle delfiner :) det lyder dælme til at være et dejligt sted, byron bay.. jeg vil os'! håber det var en god koncert igår :)
Mutsi Fed fed tur lyder det til.. og fantastiske billeder.. det ser lige så dejligt ud som det lyder :-)
Fie Pi: Ja, befaler! Så godt var det nemlig... Og apropos hajer og surfing - jeg tager på surf camp hele denne weekend, men efter at ha' set en masse youtubeklip med hajer (ja, jeg ved det - dumt!), er jeg liiidt nervøs. Koncerten var vildt fed!:-)
Joakim Det lyder godt nok som en dejligt tur, og jeg er sikker på, Byron er en mega dejligt by - andet indtryk er da svært at få! Ja Pi, den fangede jeg godt. Det synes jeg bestemt ikke er særligt sjovt.......... Fie skal nok jagte de hajer væk ;-)