Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle:-)
Igen er der gået et stykke tid siden sidste update. Siden da er efteråret for alvor kommet til Sydney. Bladene er begyndt at skifte farve, og det er blevet køligt i skyggen, men det er sjovt også at opleve den side af det australske vejr. Jeg håber, at det efterhånden går den anden vej hos jer, og at I har godt vejr og masser af sol!
I går, lørdag, mødtes Helena og jeg meget tidligt ved Central Station her i byen for at tage til Katoomba, hvor de berømte Blue Mountains ligger. Normalt kan man tage et Blue Mountains-tog direkte fra Sydney og hele vejen til Katoomba, men fordi der var track work, skulle vi med bus noget af vejen, og ca. halvvejs skulle vi skifte til tog. Hele turen forløb fint, og der var mange penge at spare ved at komme derud selv i stedet for at booke sig ind på en organiseret tur, så vi var glade.
Efter ca. 2½ times transport var vi fremme i Katoomba, som var betydeligt koldere, end hvad vi kom fra i Sydney, og den kolde og friske bjergluft fik den lille by til at minde om et skisportssted eller lignende. Det tog os ca. en halv time at gå fra centrum af Katoomba ud til det første Blue Mountains look out, hvor man kan se de mest berømte Three Sisters, og det var meget, meget smukt. The Blue Mountains har fået sit navn efter den blålige farve, som bjergene har, og det så vi tydeligt. Stedet var som sagt så smukt og storslået, at det næsten føltes som en direkte fornærmelse af stedet, da jeg hev min iPhone op for at tage billeder med den. Et sted som det fortjener at blive knipset med et ordentligt kamera, men jeg synes dog, at min iPhone og jeg slap meget godt fra det.
Der er flere forskellige ture, man kan gå derude. Alle med forskellig længde og sværhedsgrad. Vi valgte at gå nedaf The Giant Stairway, som var mærket med et Strong Walkers Only-skilt. Og jeg vil hermed gerne understrege, at man, hvis man vælger den gåtur, skal have temmelig gode ben samt fornuftige sko på. Det er svært at vurdere, hvor lang trappen egentlig var, men trinnene var smalle, dybe og nogle steder glatte, og som de snoede sig ned af bjerget, var det svært at forestille sig, at de nogensinde skulle stoppe igen. Allerede efter få minutter begyndte mine ben at føltes geléagtige, og de rystede voldsomt, så snart jeg stod stille. Det var egentlig en ret ubehagelig følelse, fordi man var temmelig afhængig af, at benene lystrede og makkede ret, hvis man ville undgå at falde hele vejen ned. Udover et lille fald fra Helenas side klarede vi turen ned og havde derfra en 2,5 km. lang hike hen til Katoomba Scenic Railway, som er verdens stejleste railway. Når man havde overskud til at kigge op og ud (i modsætning til størstedelen af tiden, hvor vi gik og kiggede ned og koncentrerede os om ikke at falde), var det en enormt flot tur med udsigt til de i sandhed blå bjerge.
Da vi følte, vi var færdige i Katoomba, tog vi toget til Leura, som er en lille by tæt på, som vi havde fået anbefalet på grund af alle de små og hyggelige caféer der. Men af en eller anden grund var de alle ved at lukke, da vi kom, så efter en kort gåtur op og ned af hovedgaden, gik vi tilbage til togstationen og fangede akkurat et tog tilbage mod Sydney. Vi var begge godt trætte, men det var en utrolig smuk og god tur, og jeg vil anbefale alle, der kommer forbi Sydneyområdet, at tage forbi Blue Mountains og kigge. Lag-på-lag-tøj er en god idé, da det er koldere, end man måske lige forestiller sig. Samtidig får man hurtigt varmen, hvis man vælger at hike. Gode gåsko er også essentielt! Og vand! Og godt humør - og hvis man ellers var i dårligt humør, bliver man lynhurtigt glad og godt tilpas, når man møder folk på sin vej, fordi alle australiere vi mødte, var simpelthen så uendeligt venlige og tålmodige. Stien, vi gik på, var ret smal, så når man mødte folk og trak ud til siden for at lade dem komme forbi, takkede de os alle sammen og undskyldte for ulejligheden(?), og vi blev mødt med en masse "Good day"'s og "Enjoy the walk"s. Dét kan man ikke andet end at blive i godt humør af, vel?
Nu venter et par ugers arbejde, hvorefter Helena og jeg tager en forlænget weekend til Byron Bay, som ligger nord for Sydney. Det er et berømt (og berygtet?) backpackersted, og jeg glæder mig meget til at komme lidt væk fra Sydney igen og opleve nogle andre ting. Update kommer selvfølgelig hurtigst muligt efter hjemkomst.
Ha' det godt så længe og husk at kigge forbi fotoalbummet, KNUS!
- comments
Bupi Du får set nogle flotte steder! men ja, det lyder da liiiidt ubehageligt, hvis man(du) allerede i starten af turen får gelében. Det lyder virkelig som om, at australiere generelt har et meget behageligt sind - dejligt! Hvor længe skal Helena være i Sydney?
Wenche Thaysen Ja, hva du opplever der på den andre side av jorden :-) Du er jammen en tøff type, som går friskt nedover så mange trapper, jeg kjenner bare høydeskrekken pirre i mine ben - hehe. Si meg, var det et rekkverk å støtte seg til? Det var spesielt å lese om den steile jernbanen, hmhmmm- her i Norge skryter man jo på seg å ha den bratteste jernbane i verden også. Flåmsbanen - du finner masse info på Google. F-eks. denne: http://www.youtube.com/watch?v=ShW8np-00_A Men, det viktigste er jo opplevelsen, det spektakulære ligger DER, og ikke i rekorder osv ;-) Det er i hvert fall kjempehyggelig å "få være med deg på tur" Anne Sofie, vi gleder oss allerede til neste utflukt. Det må jo være godt for deg å ha funnet en venninne som Helena, som er like ivrig som deg til å oppleve mest mulig mens dere er der nede. Det er da betryggende for dere begge å reise rundt med en man kjenner godt. Og sikkert veldig viktig for dine nære og kjære å vite at du ikke ferdes alene. Ha det fortsatt strålene og nyt videre i ditt fri-år, som jeg antar har blitt noe anderledes enn til og med du hadde forestilt deg! Mange gode hilsener fra Wenche & Henrik
Mormor Hej Fie og Bupi og Wenche, hvor er det hyggeligt at mødes her på Fies blog. Som du siger, Wenche, så er det hyggeligt at få lov at være med på tur. Og FOR nogle gode ture I tager på. Seje piger! Hvornår skal vi afsted igen? Knus fra momse.
Anne Sofie Bupi: Helena tager hjem midt i juni, så hun har ca. 5 uger tilbage... Af den oprindelige flok, vi var i starten, er jeg én af de sidste til at tage hjem. Men heldigvis har jeg også mødt andre folk:-) Wenche: Super hyggeligt med hilsen - tak for den! Der var heldigvis gelænder at holde ved, men det meste af vejen var det kun på den ene side. Kiggede lige på dit link - det ser godt nok flot ud. Er Flåmsbanen et tog? For så kan det sagtens passe, det er den stejleste. Jeg ved ikke engang, om man kan kalde den i Blue Mounatins en jernbane. Den var meget, meget kort og gik fra bunden af en dal og direkte op ad et bjerg. Så jeg tror egentlig, det er to helt forskellige ting. Måske begge de stejleste i deres kategori;-) Og det er nemlig rigtig rart at have en rejsemakker at dele sine oplevelser med. Ha' det godt begge to og igen tak for hilsen, det er hyggeligt at vide, I læser med. Momse: Næste tur bliver den 18.-20. maj, hvor vi tager til Byron Bay! Ses der;-)