Profile
Blog
Photos
Videos
Flugten fra Darwin skrevet d. 26/8-09
Hej alle
Mandagen efter min Kakadutur begyndte jeg at arbejde i en boernehave. Jeg troede, det ville vaere et godt job, men det var det ikke. Vi voksne sad bare paa legepladsen i skyggen eller paa en ministol paa stuen og gloede paa boernene. Naar der saa var en, der graed, eller en der skulle have skaeld ud, havde vi lidt at lave. Boernene var kun 2-3 aar gamle og fuldstaendig umulige at kommunikere med og for dumme til at lege meget andet end titte titte boe med. En leg der giver en styg hovedpine, isaer naar man er omgivet af 30 larmende boern, hvoraf mindst en hyler og skriger. Til frokost fik de ris eller pasta, og efter frokost var man da ikke i tvivl om, hvad menuen havde bestaaet af, da det meste havnede paa gulvet, som vi saa skulle goere rent. Desuden var de alt for daarlige til at sove til middag. De moevede rundt, og hver gang en faldt i soevn, var der en anden, der skreg op og vaekkede alle. Det var vores job at ligge og vugge dem i soevn, men den anden dag var det vidst mig der faldt i soevn og ikke barnet. Ups. Chefen saa det heldigvis ikke, saa det var fint nok. Saa kan jeg laere at lade vaere med at gaa i byen dagen foer, jeg skal arbejde.
Efter to dage havde jeg faaet nok. Tiden gik simpelthen for langsomt. Jeg hoerte, at de tyske drenge, der ejer firhjulstraekkeren fra Kakadu, havde planer om at forlade Darwin og koere ned gennem the Kimeberley. Saa jeg fik en ide: Jeg ville med. The Kimberley skulle vaere et helt vildt smukt sted, hvor man kun kan komme med en firhjulstraekker, og som jeg helt vildt gerne vil se. Alt jeg skulle goere var at spoerge drengene, om jeg kunne komme med. Men jeg kunne ikke lide at presse mig selv ind i deres tur paa den maade. Jeg fortalte dog en svensk fyr om min ide, og da han blev traet af at vente paa, at jeg fik spurgt drengene, spurgte han selv paa mine vegne. Og saadan blev det hele ordnet, midt paa dansegulvet paa Discovery til t*** out Tuesday. Saa naeste morgen ringede jeg til boernehaven og sagde mit job op, pakkede min ting og tog afsted.
Forste dag paa turen var ikke saa spaendende. Vi koerte bare hele dagen, indtil vi holdt ind paa en resteplads og camperede her. Naeste dag startede vi med at koere igen tidligt om morgenen. Vi koerte og koerte, lige indtil vi ved 1 tiden om eftermiddagen begyndte at slingre voldsomt og maatte holde ind til siden. Der var noget galt med bilen. Saa vidt jeg kunne forstaa, var det noget med den stang, der holder forhjulene, og da vi loeftede bilen op med en dunkraft, kunne vi saa nemt som ingenting pille det venstre hjul af. Jeg ved ikke meget om biler, men det saa sort ud. Vi fik dog stoppet en minbus med en familie, vi havde moedt paa restepladsen dagen foer, og som kunne give Michael et lift indtil den naermeste by 100 km vaek. Her skulle han saa faa nogen til at hente os og bilen. Vi andre blev efterladt i vejkanten de naeste 4-5 timer. Aargh. Midt i den bagende sol omgivet af massevis af fluer. Ikke saerlig fedt. Men der var ikke noget at goere, saa vi soegte ly under haandklaeder, hvor vi laeste eller hoerte musik.
Endelig kom en gammel uforstaaelig mand med en trailer for at hente bilen. Han kunne dog kun have to passagere med sig. Mig og Ian (en engelsk fyr) fik heldigvis et lift af et aeldre par. Og saa var vi paa vej til den naermeste lille skodby kaldet Kununurra. Her fortalte mekanikeren os, at det ville tage en uge for ham at fikse det, da han skulle have dele sendt op fra Perth. Orh man, strandet i Kununurra i en uge. Da vi ikke var interesseret i at betale mange penge for at bo paa et hostel, mens vi ventede, gik vi rundt til de forskellige campingpladser for at finde billige hytter. Jaa, saa er det ikke skide smart med et tagtelt, naar bilen er strandet ved mekanikeren. Heldigvis forbarmede en aeldre campingpladsejer sig over os og lejede os et stort telt og en plads meget billigt. Nice. Og endda paa en 5-stjernet campingplads med pool og det hele. Saa her brugte vi naturligvis de fleste dage ved poolen. En enkelt dag tog mig og Simon (en af drengene der ejer bilen) til en naerliggende nationalpark. Det var ikke nogen hyggetur, da varmen er totalt ulidelig, og vi svedte begge som svin. Vi var ellers taget afsted tidligt om morgenen for at undgaa dette, men det er aabenbart altid sindsygt varmt her.
I gaar fik vi alle sammen taget os sammen til at gaa op paa et udsigtspunkt for at se solnedgangen. Her moedte jeg Ruby fra Exmouth. Hun har arbejdet frivilligt et par dage med at fange giftige tudser. Disse tudser udryder andre dyr, som jeg aldrig har hoert om foer, med deres gift, og man proever derfor at fjerne dem fra Australien. Ruby sagde, at det var en af de bedste oplevelser, hun har haft, og at de havde det mega sjovt, mens de gjorde det. Jeg fik lokket drengen med til et introduktionsmoede om det med loeftet om gratis vin og ost. Da vi her hoerte, at vi ville faa gratis mad og sted at sove, var vi klar. Saa nu er jeg officielt en toad buster og skal paa min foerste toad busting tur senere i dag.
DADADAADADAADA TOAD BUSTER!!
- comments