DA DA DAA DA DAA DA TOAD BUSTING!!

Hej alle

Okay, bare rolig jeg er ikke blevet skoer, selvom det her maaske kommer til at lyde lidt maerkeligt..

For tiden er jeg en frivillig tudser fanger. Det vil sige, at jeg tager ud i sumpen om natten ifoert en smart vest med reflekser, et par hansker, en kaempe lommelugte og en saek. Og saa gaar jeg rundt derude et par timer hver aften og leder efter det, vi herover kalder Cane Toads. Til gengaeld for det faar jeg et sted at sove og en masse rigtig god mad (guld vaerd for en backpacker). Tudserne er blevet indfoert til Australien fra andre lande og er mega giftige. Da de ogsaa er mega langsomme bliver de ofte fanget og spist af indfoedte dyr, som saa doer af hjertestop fra giften. Tudserne kan derfor udrydde naesten alt dyreliv i et omraade og skal derfor doe! Saa det tager vi os af.

Foerste dag vi var toad bustere, koerte vi ud til Lake Argyle, verdens anden stoerste kunstige soe, til et sted hvor turister og andet godtfolk ikke kommer. Her slog vi lejer, satte vores telte op og lavede baal. De havde arrangeret en baadtur for os ude paa soeen, hvor vi hoppede i vandet. Det er fyldt med krokodiller her, men det er kun ferskvandskrokodiller, saa det er okay. De er nemlig ikke saa aggresive.

Da det blev moerkt, ifoerte vi os vores gear og tog paa jagt i vores to Kubotaer. Kubotaerne er smaa firhjulstrukne golfvogne, som vi raeser rundt i. Der er en masse smaa floder, aaer og vandhuller her, og vi stoppede ved at par af disse steder og samlede tudser op. Min foerste tudse var en ordentlig krabat, og jeg maa indroemme, at jeg lige skulle tage mig sammen og tage en dyb indaanding, foer jeg samlede den op. Herefter gik det dog strygende, og jeg samlede tudser op uden nogle problemer. Da vi havde gjort det i en times tid, tog vi tilbage til lejren og spiste, og saa var det tid til det sjove. Vi tog paa krokodillejagt. De er nemme at finde om natten, da deres oejne lyser roedt, naar man lyser paa dem med lommelygterne. Tricket er, at hvis man har en rigtig staerk lommelygte, skal man blive ved med at lyse paa den, saa bevaeger den sig nemlig ikke. Og saa skal en anden person snige sig ind paa den uden at gaa ind i lyset og fange den med en haand bag kaeben og en foran bagbenene. Det er selvfoelgelig de mindre, vi fanger, paa lidt under en meter med hale og det hele.

Foerste nat fangede Thomas (en af de tyske fyrer jeg rejser sammen med) en, som vi tog med tilbage til lejren, hvor den blev holdt af flere af os og fotograferet, indtil vi slap den loes. Vi satte den bare ned paa graesset, og saa loeb den for livet tilbage til floden. Det saa lidt sjovt og kluntet ud som den loeb der, med halen svingende fra side til side. Men den kunne godt nok loebe hurtigt.

Da min gruppe sad i lejren og noed tanken om dagens fangst, kunne vi se de andre paa den anden Kubota lave SOS lyssignaler og hoere dem dytte. Selvom de kun var 300 hundrede meter vaek, var det naermest umuligt at komme hen til dem paa grund af alle vandloebene, som man ikke lige kan koere i gennem. Vi maatte derfor vaekke Ben op. Han er lederen af det hele og kender omraadet bedre og kunne nemt finde vejen til drengene og faa dem tilbage til lejren. Dog uden Kubota da den sad fast i et vandhul. Saa den maatte vi hente dagen efter om morgnen.

Dagen efter gentog vi det hele, men denne gang tog vi paa krokodillejagt ved den store soe. Og som Ian sagde, saa var det som at se et juletrae, naar vi lyste ud over floden med alle de roede lys, der reflekteredes tilbage til os. (Det var denne soe, vi badede i dagen foer.) Paa trods af de mange krokodiller fangede vi ikke en eneste, da vores lommelygter ikke var staerke nok til at paavirke dem. Vi gjorde da ellers flere ihaerdige forsoeg, og til sidst var jeg saa traet, at jeg kunne staa op og sove. Og det gjorde jeg saa midt i en soe fuldt med krokodiller. Saa er man serioest soevnig.

Om morgenen dreabte vi tusserne med noget gas, og saa skulle de registreres, hvilket jeg meldte mig frivilligt til at goere. Det betoed, at jeg skulle fastslaa koennet og maale, hvor lange de var fra rumpen til naesen (eller hvad de nu har for enden af hovedet??) De stoerste vi havde fanget var 15 cm, saa det er paent stort. AAddd. Og de lugtede.

De naeste to dage var vi bare paa en aftenjagt, hvilket vil sige, at vi kom tilbage til hovedkvarteret taet paa byen samme aften i stedet for at sove i vores smaa telte ude ved floden.. Det var nogle lidt latterlige ture, og vi fangede ikke noget saerligt. Ikke en gang en krokodille selvom jeg var paent taet paa at have den denne gang.

I gaar var vores fridag. Nice. Vi tog i fitnesscenter, og vi tog ned og fiskede. Om aften var der arrangeret fodboldtunering hos naboen med BBQ og pool og det hele. Det var rart nok at lave noget andet end at rende rundt i sumpen og lede efter tudser til en afveksling.

I aften skal vi paa en ordentlig jagt med camping og lejrbaal og det hele. Vi skal ud til et sted, som lyder som om, det er selve tudsernes hovedkvarter. Her har de flere gange fanget flere tusinde tudser paa en aften, hvilket er paent mange. Saa jeg er klar til at tage arbejdshandskerne paa og samle nogle tudser op. Maalet er at slaa tudserekorden og samle flest op.